torsdag den 6. november 2014

ALT for Damerne, nr. 44, 1955

Så har jeg scannet fra ALT for Damerne, nr. 44, 1955 til jer. Det første blad som udkom i november. Husk at alt kan klikkes op i større og læsbart format. Go' fornøjelse.

Forsiden er smuk, men jeg forstår den ikke rigtig. Jeg synes den er meget sommerlig:
ALT for Damerne, nr. 44, 1955

I kikkerten omhandler som altid lidt af hvert:
ALT for Damerne, nr. 44, 1955
I denne uge er der blandt andet råd om hvordan man kan holde orden i sit broderigarn, hvordan man kan lave køkkenvasken om til et babybadekar og hvordan man kan lave sig en skopudsemaskine! Gudhjælpemig! Men den gang var det måske også uoverskueligt at skulle pudse hele familiens sko HVER dag. Det sker ikke hjemme hos os, kan jeg godt afsløre.

Kortfilm, viser denne gang tre nyttige nyheder til køkkenet:
ALT for Damerne, nr. 44, 1955
En ekstra gadget til hjulpiskeren (jeg har stadig en i sommerhuset, men foretrækker nu min elektriske håndmixer), et nyttigt ½ litermål og en praktisk skummeske.

Muntert tøj i mørkt vejr:
ALT for Damerne, nr. 44, 1955
(Bemærk smøgen, det ser man ikke mere i ALT for Damerne.)

Det er vel hvad vi alle trænger til på denne tid af året, og har man ikke råd til nyt kan man jo pynte sit gamle tøj med klunker og blive meget moderne:
ALT for Damerne, nr. 44, 1955

Gode idéer til prikken over, men husk at een prik er nok:
ALT for Damerne, nr. 44, 1955
Det må være datidens "less is more".

Sådan gør Audrey:
ALT for Damerne, nr. 44, 1955
Audrey Hepburn er jo stadig den dag i dag indbegrebet af stil og elegance, så snup skråbluse-idéen ovenfor.

Spencer er moderne:
ALT for Damerne, nr. 44, 1955

ALT for Damerne, nr. 44, 1955

Kom til bridge - i disse tre fine kjoler, som man kunne købe mønster til og sy selv:
ALT for Damerne, nr. 44, 1955

Og Mønster på Stof tilbyder ternede kjoler, for nu er de på mode:
ALT for Damerne, nr. 44, 1955
Jeg har også investeret i et par ternede vinterkjoler fra halvtredserne i år, for jeg er meget forelsket i terner for tiden.

Hendes hjørne viser en superfin brevmappe og en pude med flæsekant:
ALT for Damerne, nr. 44, 1955
Jeg tror jeg skal lave mig brevmappen, og have det hele samlet på en både elegant og praktisk måde.

Men husk at begge dele er også er superfine gaver:
ALT for Damerne, nr. 44, 1955
Inden vi får set os om er det jo jul.

På boligsiden er der en artikel om to smarte møbler, for formålet er flere formål:
ALT for Damerne, nr. 44, 1955

Lænestolene kan trylles om til senge og det lille sengebord kan blive til at ekstra sofabord:
ALT for Damerne, nr. 44, 1955
Smart i den lille lejlighed eller en hybel.

Videre til reklamerne, jeg lægger ud med Biodop shampoo, som giver strålende glansfuldt hår - uden af fedte:
ALT for Damerne, nr. 44, 1955
Bemærk at det ligner en tandpastatube.

Videre til en strålende ny idé:
ALT for Damerne, nr. 44, 1955
Fra three flowers, en elegant plasticpudderdåse med tilhørende hylster.

Med Max Factor ser de rødt med See Red:
ALT for Damerne, nr. 44, 1955
En helsides reklame for en læbestift, det har jeg ikke set før. Og denne reklame cementerer også at der ikke kun fandtes matte læbestifter den gang.

Dobbelt yndig i Edelweiss, som er spindelvævsfint og feminint:
ALT for Damerne, nr. 44, 1955
Mød da'en med Vitapan. Jeg var ikke klar over at der fandtes vitaminpiller i 1955. Jeg troede først de kom i tresserne, men det beviser denne reklame jo at de gjorde.

Endelig en kompliment - Helfa døgnet rundt:
ALT for Damerne, nr. 44, 1955
Endnu en yndig underkjole.

Dejligt bløde frotté håndklæder fra Veitex:
ALT for Damerne, nr. 44, 1955
Og intet bord uden Bähnckes taffelsennep. Jeg kan huske at min bedste samlede på glassene.

NY koncentreret sulfosæbe - på dåse:
ALT for Damerne, nr. 44, 1955

Er De kørt træt:
ALT for Damerne, nr. 44, 1955
Dandy - kvikker bestandig.  Den trætte husmoder ser helt udkørt ud. Måske hendes mand skulle invitere hende ud at spise i stedet?

Nilfisk nyt:
 ALT for Damerne, nr. 44, 1955
Jeg har altid elsket den gamle Nifilsk, eller R2D2, som den altid hed hjemme hos os. Og der er jo ingen grænser for dens magi. Se nu bare den lille purk som støvsuger sin tøjhund og sidenhen sprøjtemaler han sin rigtige hunds hundehus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...