Viser opslag med etiketten kunst. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kunst. Vis alle opslag

torsdag den 1. maj 2014

Paris, del 2: Shopping

Nå, i sidste uge viste jeg billeder fra selve turen, men hvad købte jeg med hjem, spørger I? Jeg køber normalt aldrig souvenirs, men i Paris gik jeg all-in på souvenirs.

Jeg købte selvfølgelig smykker:
To par Eiffeltårnsøreringe, et charmsarmbånd, en sølvcharm til mit rejsearmbånd og en nøglering Søde Ægtemand (SÆ) forærede mig, da vi stod under Eiffeltårnet.

Hjemmefra havde jeg planlagt at jeg ville finde en smuk rystekugle og et gammeldags souvenirtørklæde. Gode gammeldags souvenirs, som jeg godt kan lide dem. Her er rystekuglen, som oven i købet kan spille La Vie En Rose:
Den står og pynter på mit værelse.

Og jeg endte med at købe to tørklæder:
Først det sort/hvide, som blev brugt dernede, da det var hundekoldt de første to dage. Senere fandt jeg det perfekte souvenirtørklæde i ægte halvtredserstil. De kostede kun sølle 1,5 Euro stykket.

Jeg faldt også for et sjal til 6 Euro:

Meget fint i kvaliten og de fineste vævede billeder:
Det har jeg allerede puttet mig i et par gange. Jeg elsker bare sjaler, og har en stor samling.

Og jeg var da nødt til at købe en lille æske Macarons med hjem:

Lidt blandede souvenirs: et klip af migselv, som jeg ikke engang opdagede blev klippet, da jeg var så opslugt af at se musen få klippet sit portræt. En lille praktisk pung, god at ha' i lommen, og en sjov, gammel, nøgen dame som kan danse hula, når man drejer på kuglen under hendes fødder.

SÆ fandt disse skønne dækkeservietter, som også har andre billeder på bagsiden, så vi har otte forskellige motiver at hygge os med:

Vi var inde i en vidunderlig luksus-slikbutik, hvor jeg købte en lille dyr æske fransk nougat:
Jamen, vi var jo i Frankrig! ;)

Og jeg kiggede kunstnerne over skulderen alle vegne, og endte med at købe disse to små billeder:

I Shakespeare & Company købte jeg denne skønne mulepose, som mit strikketøj nok ender i, og to små herlige bøger:
Et genoptryk af Make Do and Mend fra 1943 og kærlighedsdigte. Men bøgerne var som alt andet også hundedyrt, så jeg begrænsede mig.

Et sjovt sort/hvidt ur i tidlig tresserstil:

En flot sort/hvid taske, som jeg fik for kun 15 Euro på et marked:
Den passer perfekt til de sort/hvide sko jeg købte i Tyskland.

Og i La Fayette købte jeg mig en dyr avispapirsparaply:
Sådan een havde jeg for ca 30 år siden, og har savnet den lige siden.

Jeg var også inde i en kunstnerbutik lige i nærheden af hvor vi boede, hvor jeg snusede rundt længe alene. Det var herligt, og jeg blev ekspederet af de sødeste gamle damer, som ikke talte andet en Fransk, men vi fik alligevel "snakket" lidt sammen. Jeg snoldede mig en lækker tegneblok og en akvarelpalet med 18 farver, som jeg glæder mig meget til at prøve:
Og ingen af delene var underligt nok dyre.

Og jeg købte kedelige, grimme sko:
For jeg havde simpelthen så ondt i mine fødder, så jeg købte mig det lyse par for sølle 10 Euro for at få noget andet på. Da jeg fandt ud af hvor utroligt gode de var at gå i, købte jeg mig to par mere. Så nu er jeg klar til at gå langt på mine kommende ferier.

Måske ikke den meste spændende shopping, men så i hvert fald anderledes.

I næste uge slutter Paristuren med Fraklip, glæd jer. :)

torsdag den 4. juli 2013

Kalaidoskop-isme

Jeg har en mærkelig lille isme! Jeg er vild med kalaidoskoper. Jep, sådan nogle fra da vi var børn, som danner smukke, farverige, grafiske mønstre når man drejer på den yderste del. Kan I huske dem? Jeg har lige købt mig et i Tiger for en sølle tyver, som står på mit sofabord og når så jeg sidder og slapper af, så vender jeg det mod lyset og nyder synet af alle farverne - meget afslappende.









Hvis du også har lyst til at anskaffe dig et kalaidoskop, så jeg tror jeg de fås i de fleste legetøjsbutikker endnu. Alle perledimserne skal være i forskellige farver og faconer, for at kunne danne de smukke mønstre, så kig i det inden du køber det, du skal jo helst synes at det er kønt. 

torsdag den 14. marts 2013

Pladecoverkunst

I sidste uge var jeg med Rasmine inde i Designmuseet og se udstillingen "Pladecovers - vinylens revival", det synes jeg var ret interessant. De havde hængt en masse covere op, sorteret efter emner, altså coveret, ikke selve musikken. Der var sorte og hvide solister, mænd og kvinder, grupper, grafik, tegninger, tegneserier, natur, rejser, instrumenter, osv. osv. Der var også en tidslinie på hele den ene væg, og der var rigtig mange gamle grammofoner, hvor jeg forelskede mig i en del.

Da det ville have taget alt for lang tid at læse mig igennem det hele, snoldede jeg den fine bog om hele udstillingen med hjem:
Der er billeder af alle covere fra udstillingen i den, så den kan jeg nyde i lang tid fremover.

Udstillingen sluttede med ny vinyl! Jeg vidste godt at det findes, men ikke at denne findes:

Madonnas Confessions on a Dancefloor, som chocking pink dobbelt LP (limited edition). Den er nu indkøbt via eBay for 250 kr. til min vinylsamling.

torsdag den 29. december 2011

Glimrende gaver

På mit arbejde er jeg så ualmindelig heldig at vi sender links med vores ønsker til vores chef (max 500 kr.), som så står for købet online. Hun pakkede også alle vores gaver superfint ind og lagde dem under en palme, som hun dog ikke havde pyntet. Men vi var alle ved at revne af nysgerrighed.


Og gæt hvad jeg ønskede mig? Neglelakker, selvfølgelig! :) Disse tre Deborah Lippmann lakker har jeg været vild med LÆNGE, og nu er de mine!
Fra venstre er det Across the Universe, Ruby Red Slippers og Glitter in the Air. Jeg kan slet ikke vente med at prøve dem.

For en gang skyld havde mine mænd ikke snakket sammen om hvad de skulle give mig i julegave, så nu er jeg den lykkelige ejer af hele OPIs Muppet glimmerkollektion:

Og så er det I nok tænker at det er enormt lang tid siden jeg har vist mine negle frem, og om jeg overhovedet ikke neglehygger mere? Jow-da, men det er svært at tage ordentlige billeder med blitz. Det er jo bælgmørkt hele tiden, suk, men her har I mine julefrokostnegle:
Jeg havde en fantastisk knaldblå pailletbluse på, og prøvede at gøre designet julet med stjernen af rhinstene på ringfingeren. Det virker bare som om min toplak har gjort dem matte, æv. Den blå lak er fra Tiger og glimmer lakken er OPI "Simmer and Shimmer", superflot.

Og mine julenegle var en kopi af NegleNymfernes juledesign:
Jeg havde tænkt mig at lave mine omvendt, dvs. grønne negle med røde glimmerspidser, men jeg lavede det dagen før på en veninde, som skulle ha' rødt tøj på til en julefest, og så plagede søde ægtemand mig nærmest om at lave mine magen til. Jeg er sikker på at de søde NegleNymfer ikke har noget imod at blive kopieret.

Jeg vil også lige vise jer hvad jeg gav søde ægtemand:Et pinup billede af migselv og min bil. Jeg bestilte det hos Johanna Öst i august, da hun havde en halvpriskampagne. Hun har selv fundet på motivet, hun er virkelig talentfuld og jeg er meget glad for resultatet - det er jeg sikker på at SÆ også er.

Nå, jeg har travlt - jeg skal prøve mine glimmerlakker, man kan vist roligt sige at det er glimrende gaver.

torsdag den 1. september 2011

Søns Tato

Som alle andre unge knægte har søn ønsket sig en tato. Hans onkel, min bror, har været tatovør, og han har mange gange set onkel tatovere da han var lille dreng. Der var tatoveringer der blev ”syet på” (det er jo med en nål) og dem der blev klistret på. Han har altid sagt at når han blev stor, skulle onkel sy en på ham. Da han var lille tegnede onkel nemlig tit en tato på ham med tato-tussen, den kunne godt holde et par dage.

Her i forsommeren var søn så blevet stor nok, og ønskede sig en tato. Jeg sagde ikke nej, for jeg ved jo godt at så ville han bare få den lavet et andet skummelt sted og sikkert vælge et tåbeligt motiv, som han ville fortryde resten af sit liv. Så hellere snakke med ham om at det er en go’ idé at tænke sig om. Det gjorde han, og endte med et design lavet af hans initialer: TGI, for som han sagde: ”Jeg vil jo altid hedde det samme.” Han har selv tegnet det, og jeg synes faktisk det er rigtig fint:

Her er lidt stemningsbilleder fra dagen:
Motivet diskuteres.

Opstregningen er færdig, sønikke er stolt.

Nålen er i huden.

Det svi'r lidt, onkel hygger sig.


Bror og jeg havde flere dage forinden gjort en del ud af at gøre ham nervøs, man må godt lave sjov med sådan en overkæk teenager. Han blev meget forundret over hvor lidt ondt det gjorde, faktisk sagde bror at han sjældent har været ude for en der tog det så pænt.

Så det er søns første (og forhåbentligt eneste) og brors sidste tatovering. Det var faktisk en go’ dag.

mandag den 23. august 2010

Kunst og Kager

Jeg var til blog træf i går, søde Bente, havde taget initiativet.
Vi startede på Willumsens museum, hans stil er ikke noget for mig, det eneste jeg kunne li' er "Bjergbestigersken":
Hun er virkelig flot, resten var alt for dystert til min smag, men nu er smag og behag jo heldgivis forskelligt.

Apropos smag, så mødte jeg op iført Opel GT, min yndlings-halvtredser-agtige kjole, gennemsigtige sko og taske, sidst nævnte er nu verdensberømt på Donalds blog. Selvom svigermor siger jeg har en "noget aparte smag", så har jeg aldrig i mit liv fået så mange komplimenter - jeg er meget glad og takker jer alle for jeres søde ord og oprigtige interesse. :)

Jeg mødte søde bloggere jeg har hilst på før, og nye søde bloggere blev også føjet til samlingen. Vi (Jens, Ellen, Kisser, Mia, Madame, Uffe, Donald, Ditte, Rasmine, Zette og jeg) fortsatte hjem til Bente, hvor der blev sat kager på border ... og sat kager på bordet ... og sat kager på bordet. Gisp, der røg resten af årets kur.

Så et fælles tak for sidst til jer alle, skal lyde fra mig, hvis jeg skulle ha' glemt at lægge en kommentar på jeres blog.

Flot væg, som det kun har taget hr. Willumsen 35 år at udføre - håber dælme han har lavet andet ind imellem.

onsdag den 6. maj 2009

Mandagstema: Mønstre

Jeg er vild med at fotografere mønstre! Når vi er på ferie synes søn at det er fjollet som jeg altid skal fotografere mure, gulve, fortove, lofter, tage ...

Denne Italienske væg har det hele, masser af forskellige materialer og asymetriske mønstre:

Denne Italienske mur er bare vidunderligt slidt:

Dette Italienske fortov kunne jeg ikke stå for:

Dette mønster af sten var lagt i vandet ved Hellbrün Wasserspiele i Østrig:

Jeg vil slutte mit mønstertema med denne væg:
Billedet er taget i VW fabrikkens museum i Wolfburg og væggen er lavet af lutter Seat sidespejle.

Du kan finde meget mere af samme skuffe under Download sektionen på min hjemmeside: www.samati.dk.

onsdag den 29. april 2009

Kreativ mandag

Ja, lidt forsinket har man vel lov til at være, men jeg mener faktisk jeg er kreativ, så jeg måtte med på vognen.

Her er jeg i gang med male en dame på hoveddøren i vores lejlighed:
(elendig gammel scanning, ved det godt, men jeg orkede ikke at finde originalbillederne og scanne dem igen)

Det tog mig fire dage at tegne hende op i stort format og tre dage at male den. Det er svært at vænne sig til at tegne så stort, jeg har en A3 størrelse tegning hængende ved siden af døren, som jeg kigger efter. Jeg tegnede den af på pergamentpapir inden vi flyttede, så det vil være lidt lettere at male den igen - hvis det nogensinde bli'r aktuelt.

Her er jeg i gang med at male en ud af ca. 35 unger i søns børnehave:
Jeg havde første vagt i ansigtsmalingsboden, men da ungerne så hvordan jeg malede ville de KUN males af mig. Så der sad jeg hele dagen og malede børn på samlebånd. Det var nu meget hyggeligt.

lørdag den 28. februar 2009

Glyptoteket, mit åndelige frirum

Har du et yndlingssted? Altså udover dit hus og den slags. Det har jeg - Glyptoteket. Det er blevet mit åndelig frirum, hvor jeg tager ind sammen med Rasmine og nyder stilheden, kunsten, de smukke bygninger og ikke mindst vinterhaven, som er vidunderlig. Er vi heldige får vi plads i cafeen, som er alt for lille og sidder og nyder en kop the og en syndig kage under palmerne.

Når man kommer ind bli'r man mødt af "Vandmoderen", som jeg synes er meget smuk:

Sådan kan et kig opad i vinterhaven se ud:

Kuppeltaget er også smukt set indefra:
(jeg har selv taget alle billeder)

Det startede med at Rasmine inviterede mig derind for en hel del år siden, og jeg faldt pladask for stedet, som hun selv har beskrevet det her. Jeg indrømmer gerne at jeg er kunst-mongol, men jeg nyder kunst meget og suger gerne til mig. Vi tager jævnligt en tur derind om søndagen, hvor der er gratis adgang og også gratis rundvisning. Vi deler heldigvis rimeligt samme smag indenfor kunst og kager og da jeg kaster mig ud i kunsten med åbent sind, afprøver vi også ind imellem rundvisninger vi ikke lige umiddelbart ville deltage i. Man risikerer jo kun at finde en ny yndlings-genre.

Så har du ikke nogen yndlingssteder, kan jeg varmt anbefale Glyptoteket. Bare sig til hvis du vil med. :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...