torsdag den 19. juli 2012

Terri på tur


Min far er ikke den eneste der fik en bil som 18-årig – det gjorde søn sørme også:

Hans søde mekanikerfar reddede denne fine, gamle, hvide Polo fra skrotning. Den er blevet døbt Terri, lige som Tintins hund, som også er hvid. 14 dage efter fik søn endelig kørekort, her kører han af sted på livs første tur iført sin spritnye styreseddel:

Han har kørt lige siden …

mandag den 16. juli 2012

torsdag den 12. juli 2012

Frikadellens flugt …


eller rettere – skildpaddens flugt over plankeværket.


I har set min gamle skildpadde, Tobias, før her på bloggen. Han er piercet, så han kan gå frit på græs hver sommer og leve det frie liv, uden at stikke af. Og tro mig, han vil meget gerne på græs, når solen begynder at skinne og terrassedøren står åben. Han stikker bogstaveligt talt af – tager tilløb og laver et kamikazespring ud over terrassekanten, og væk er han. Så søde ægtemand har sat brædder op som afspærring om hele terrassen. Tobias har ligget længe og kigget ud på den grønne plæne gennem en revne, og så er det SÆ kalder på mig. Det her er nemlig nyt - en skildpadde der forsøger at klatre over plankeværket. Så vil man det virkelig!

mandag den 9. juli 2012

torsdag den 5. juli 2012

Negletape

Jeg har fundet en ny smart måde at lave fantastiske negle på - endda en nem måde: negletape. Jeg følger Sophies blog, hun er en norsk fotograf, så hendes billeder er selvfølgelig i top, og så er hun fan af negletape, så var hende som inspirerede mig til at komme i gang selv. Jeg fandt 10 ruller tape superbilligt for under 5 pund på Amazon:
Tapen kan bruges både som afdækningstape og som pynt, så skal det bare have et lag klar toplak eller to som forsegling. Fidusen er at man lakerer neglene i en farve, lader det tørre godt (jeg gør det dagen før, da min tålmodig ikke er værd at prale af), og så kan man lave spidser, striber, trekanter, tern, geometriske mønstre ... ja, som sædvanligt er det kun fantasien som sætter grænser. Her er mit allerførste forsøg:
Mine negle var lakerede med Deborah Lippmanns Glitter in the Air, en transparet lyseblå, som jeg faktisk er lidt skuffet over. Nå, jeg skulle til konfirmation og ha' en grøn kjole på, så neglene skulle se lidt mere grønne ud for at matche, så jeg lavede mørkegrønne glimmertrekanter og plantede en lilla rhinsten i toppen af hver spids. Jeg synes selv det blev superfint.

Mit andet forsøg:
Jeg havde lakeret neglene med Inglot 319, som er en supersmuk grøn lak, men dagen efter blev den pyntet med en af mine grønne Sinful Colors glimmerlakker fra USA. Det er mere diskret, men stadig en flot effekt. Jeg har selvfølgelig spejlet effekten på den anden hånd.

Mit tredie forsøg blev omvendt, jeg er åbenbart glad for grønt og lilla sammen:
Den lilla shimmer er en no-name min søster har hjembragt fra Ægypten, men den lilla glimmerlak er OPI's Designer Series "Temptation". Den var temmelig dyr, 175 kr., og jeg er lidt skuffet over den, når den kommer på neglene, men den fungerer fint til ovenstående.

mandag den 2. juli 2012

torsdag den 28. juni 2012

ALT for Damerne, juli 1952

Så har jeg scannet løs fra mit charmerende ALT for Damerne fra juli 1952:

HUSK at alt kan klikkes op stort format, og jeg har sørget for store størrelser, så det burde være læsbart for de fleste.

Nye tider - nye toner. En lærerinde er forarget over nutidens abemusik der introduceres i børnehaverne:

I ferieparadiset. Sommermode anno 1952. Havde jeg lårerne til det er shortsene faktisk smarte:

Mere sommermode. Kjolerne er flotte og der er mønster til at lave en solhat, måske jeg en dag får smedet mig en:

Hver uge er den et fast indlæg som hedder "I kikkerten", hvor læserne sender gode idéer ind. Mon ikke en lille pige stadig vil blive begejstret over at få sit eget smukkeseringshjørne:

Der er opskrift på en strikket kjole til sensommeren:

I skal selvfølgelig ikke snydes for opskriften:
Nu er det bare at fatte pindene.

Sådan kan man indrette et lille drengeværelse, ret smart:

Accessori-sættet fra forsiden kan man lave selv:

Det vil sige jeg ved ikke om man stadig kan købe en "handskeskabelon", men det må være muligt at købe et mønster i en stofforretning.

Så fortsætter vi til reklamerne, som jeg elsker. Reklamerne dengang var simpelthen så charmerende. Nivea er jo evergreen:

Elida shampoo på tube, kan vaske sandet ud af håret:

Hvide sko om sommeren er et must, brug Peewit:

PILEX - den nye hårfjerner, så vi er klar til at vise hud på stranden:

ODO-RO-NO - ingen svedlugt i sommervarmen:

Sommer Creme - med solfilter, en helt ny og sensationel amerikansk opfindelse:

Breining Håndbalsam, med yndig duft:

Macs med brintoverilte (!), gør gule tænder hvide:

Chanel reklame fra bagsiden, superelegant:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...