fredag den 13. marts 2009

Bog-zapper

Dette blog-indlæg er inspireret af Rasmines indlæg om Bogsnobberi - et begreb jeg slet ikke vidste eksisterede. Men det fik mig til at tænke over at jeg ihvertfald ikke er bogsnobbet, jeg hader i det hele taget snobberi, men at jeg nok mere er "bog-zapper". Jeg zapper ikke på TV, men jeg zapper gladeligt rundt i bøger alt efter humør og tid. Her er hvad jeg har gang i lige p.t.

Jeg var på bogudsalg og var nødt til at investere i Susse Wolds meget roste biografi Fremkaldt. Hende har jeg altid beundret meget og jeg læser gerne en biografi i ny og næ.
Så det er bogen jeg læser mest i p.t.

Ind imellem læser jeg i Lilys Danmarkshistorie, som jeg har fået anbefalet af og låner af min mor. Men den er meget tung og lige nu er jeg nået til en gebrækkeligt kedelig passage om politik og fagforeninger.

Så er det meget rart at kunne skifte til noget super-letfordøjeligt chicklitt, som f.eks. denne jeg også faldt for til bogudsalget:
Jeg indrømmer gerne at jeg godt kan li' chicklitt, som er tilpas let at gå til, når jeg går træt i seng og kun orker at læse et par sider.

Jeg er egentligt uddannet engelsk korrespondent, men har aldrig arbejdet som sådan, så for at holde mit sprog ved lige har jeg lovet mig selv at mindst hveranden bog jeg læser skal være på engelsk. Denne her er virkelig herlig:

Jeg er som regel også altid i gang med en alternativ bog, lige p.t. er det denne om pendulering. Det skyldes at jeg forrige jul investerede i et ualmindeligt smukt krystal-pendul, som jeg syntes jeg skyldte at lære at bruge rigtigt. Den er nu en bog man godt kan køre lidt træt i, så jeg læser et kapitel i ny og næ:

Nede i stuen har jeg også altid et par bøger, sådan i coffee-table-book-genren, ala denne - jeg elsker smykker og læser meget om dem, denne er også smuk at bladre i:

Min næste bog skal være Etta Camerons biografi, som jeg også scorede på bogudsalget og glæder mig meget til at gå i gang med. Hende har jeg altid set op til, hun er et livstykke med en aldeles vidunderlig stemme (ståpels over det hele!), og hvad hun ikke har været igennem - jeg tror den er go'.

Så man kan vist ikke kalde mig for bogsnobbet.

Jeg er medlem af Læsehippologisk Søndagsklub, dvs. lige nu glæder jeg mig til at vi skal i gang med en ny bog, da jeg meldte fra på forhånd da de blev enige om Dante, puhha! Det vidste jeg at jeg ikke havde overlevet. Jeg har altid drømt om at være medlem af en læseklub, men har aldrig haft overskuddet til det, så den her moderne internet-udgave er lige mig.

Jeg vil godt til slut dele et par nyttige links med jer: bogtorvet.net, her kan man søge i alle online-antikvariaters bøger, se hvilken stand de er i og selvfølgelig købe dem online. Nemt og billigt.

Og så er jeg jo vild med engelske bøger, så Amazon er et must for mig. Jeg køber også mange brugte bøger her, de er virkelig billige, der kommer ikke moms på og de er som regel i bedre stand end der står de er.

Bogbasen og Bogpriser er også nyttige sider for alle bogorme.

Hvis du kender flere fede bog-links, så del dem endelig med mig.

Rigtig go' weekend til jer alle. :)

6 kommentarer:

  1. Bogzapper - godt ord! Hvad med bare nogle bittesmå anmeldelser?

    Prøv at kigge over til Rimkogeren i dag - han og Anjoe (Legehuset) har noget om skildpadder ...

    SvarSlet
  2. Tak for tippet, Rasmine. Jeg har kigget forbi og lagt et par kommentarer. Rigtig go' weekend. Jeg har tænkt mig at re-designe min ældgamle hjemmeside en smule i dag, har bestemt mig for grønt. :)

    SvarSlet
  3. GRØNT??? - Det er en farve, jeg overhovedet ikke forbinder med dig. Skyldes des, at du er i forårshumør?

    SvarSlet
  4. Ikke!? Det er jo ellers en af mine nye farver - og så hedder vi jo også "grøn". Jeg er lige blevet færdig, tag et kig: www.samati.dk

    SvarSlet
  5. Det var spændende at se, hvad du er i gang med at læse, Sanne! Pendulering og erindringer/biografier har vi til fælles, og jeg skal også i gang med Susse Wolds 'Fremkaldt'. For nogle år siden læste jeg Peter Steens erindringer, og den bog kan jeg varmt anbefale dig - han skriver virkelig godt ;o)

    SvarSlet
  6. Glæd dig til Susse bog, Madame, den er virkelig velskrevet. :)
    Peter Steen - den vil jeg skrive på min liste, godt at ha' noget på lager til senere.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...