onsdag den 6. januar 2010

Let It Snow, Let It Snow, Let It Snow ...

Jeg elsker sne! :)

Jeg fik mig nu en go' griner af TV Avisen i aftes, som søde ægtemand ser. Jeg sad i sofaen og læste med det ene øje og fik så luret lidt TVA med det andet. Ved det godt, ikke holdbart i længden. Der var simpelthen sneberedskab og der var etableret Skype-forbindelse til en mor og et barn, som sørme havde været sneet inde en hel dag. For dælen da for et drama.

For næsten et år siden fik jeg scannet nogle af fars gamle lysbilleder, her ser I snevejr. Jeg er temmelig sikker på at det var i 1977, hvor der var en snedrive på lidt over SYV meter i en lille by på Møn. Jeg kan huske der kørte PMW'er ud med mad til de gamle, og der kom også helikopter med lægehjælp. Og bedst af alt - vi fik fri fra skole! :)

Fars og mors hus, set fra vejen:

Den lidt over syv meter høje snedrive:

En anden temmelig høj snedrive:

Men var der ikke altid mere sne da vi var børn?

2 kommentarer:

  1. Hvor er det første billede bare fedt! :) Ser virkelig hyggeligt ud :D

    SvarSlet
  2. -> rijaH, ja, jeg er i det hele taget vild med snebilleder.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...