Der var engang ...

… en knægt på 17, næsten 18 år, som fik øje på en yppig blondine iført stramme læderbukser og rødstribet T-shirt på det lokale diskotek på bøhlandet, hvor hans forældre havde sommerhus. Men hun var kæreste med en af hans venner, så han måtte nøjes med at klappe hende lidt på læderlårene.

Knægten holder sin 18 års fødselsdagsfest i forældrenes sommerhus, og blondinen er også inviteret. Hun ankommer som eneste pige iført tårnhøje stiletter og hjemmesyet hvid sommerkjole med små røde stjerner og verdens højeste slids i siden. Alle de andre piger har T-shirts, lange jaskede cowboynederdele og flade, sorte kinasko. Det ku’ knægten ikke stå for, så han lagde kraftigt an på hende, selvom hun var kæreste med hans ven – det var jo trods alt hans fødselsdag.

Hendes kæreste tager hjem fra sommerferie, siger han elsker hende vildt højt og vil ringe til hende hver dag. Efter fem uger har han ikke ringet en eneste gang, og blondinen går på disko med veninderne – ikke for at score, men for at more (sig). Fem uger er LANG tid at vente, når man er 16 år. På diskoteket møder hun knægten, som inviterer hende ud at danse. Hun danser forfærdeligt, og han danser godt, men han bider tænderne sammen og siger ikke noget (det får han senere lært hende). Han inviterer hende ned og høre hans højtalere i sin gamle folkebobbel – ja, ja, siger hun, hun vil også godt med hjem og se hans selvlysende Anders And blade. Han undrer sig og forstår ikke.

Knægten er kun lige fyldt 18 og har ikke kørekort endnu, så boblen er parkeret MEGET langt væk (den skal jo gemmes af vejen for eventuelt politi), og det øsregner, men de traver hånd i hånd af sted. Da de ankommer, er boblen punkteret. Han spørger rådvild hvad han skal gøre, og hun svarer at hun synes han skal skifte hjulet – og springer ind i bilen i tørvejr. Der bakser han så med hjulskift i øsregnvejr. En lille smule kysseri bli’r der dog tid til, før de er nødt til at køre for at hente de andre venner – som SLET ikke vil tro på at de har skiftet hjul i al den tid.

De er nødt til at slå et smut om hendes forældre, for hun har lovet altid at sige hvor hun er, hvis hun ikke kommer hjem og sover – og det var laaang tid før mobiltelefonens opfindelse. Hun vækker moren og får OK, og så kører de stille ned af vejen, men den gamle boble skyder, et mægtigt brag, så hendes far, som ellers er svær at vække, vågner brat op. Og det kom med i deres bryllupssang 11 år senere.

… og de levede lykkeligt til deres dages ende – i hvert fald stadig nu her 31 år senere!

Tillykke til os, skat. Du er stadig go’ til at danse og jeg har stadig skoene som du faldt for. :)