I foråret og forsommeren gik jeg seriøst ned med stress to gange, og mistede mere eller mindre min hukommelse. Det er ikke særligt sjovt, især ikke når man er vant til at ha’ styr på tingene og kunne huske ALT. Så jeg købte mig en smuk, håndlavet notesbog på Etsy:
Den er læderindbunden og papiret er håndlavet luksuspapir, og det taget i betragtning kostede den nærmest ingenting. Jeg elsker notesbøger, men når jeg sidder med en helt ny ubrugt bog, er jeg go’ til at stille alle mulige krav til hvad der skal skrives i den, at det skal se pænt ud og at der skal holdes orden. Med denne her har jeg lovet mig selv at skrive lige præcis hvad jeg føler for og har brug for. Så der er huskelister, citater, digte, strøtanker, idéer – lige hvad der falder mig ind. Og den hjalp! Den fjernede selvfølgelig ikke min stress, men den har været, og er stadig, en stor hjælp i min hverdag. Den ligger fremme på sofabordet, både fordi den pynter, men også fordi jeg på den måde hurtigt kan slå noget op eller skrive noget ned. På Etsy findes der masser af smukke håndlavede notesbøger, så er du fristet kan jeg varmt anbefale det. Der skulle være noget for enhver smag og pengepung.
Wow - hvor er den fin. Jeg er skam fristet.
SvarSlet-> Anette, og du får kun komplimenter hvis du tager den med dig på job.
SvarSletRigtig go' weekend til dig, du skønne quinde. :)
Selvfølgelig er en notesbog det, der skal til for at redde en ordensfreak med stress. :-)
SvarSletJeg kan godt se, at den er noget særligt, men hvis jeg forsøger at bruge den slags, får jeg stress!
For resten - din you might also like-thumbnail med det fantastiske strutskørt mindede mig pludselig om denne film (Silk Stockings - en remake af Ninotchka): http://www.youtube.com/watch?v=DUY9FAqRg4I
SvarSlet-> Rasmine, Når man ikke kan huske må man skrive ned. Det hjælper i hvert fald mig. :)
SvarSletSikke'n yndig film, den ville jeg gerne se, men den er vel ikke til at opdrive i vore dage?
Jo, men den er dyr, i alt fald på amazon:
SvarSlethttp://www.amazon.co.uk/Silk-Stockings-Fred-Astaire-Charisse/dp/B003ZLDDU0/ref=sr_1_1?ie=UTF8&qid=1328467555&sr=8-1
Den har nu været sendt i tv et par gange, så man kan sikkert være heldig at optage den. I øvrigt er den ikke bare yndig - den er faktisk også temmelig morsom - ligesom Ninotchka.