torsdag den 23. februar 2012

Mine ti yndlingsprodukter

Jeg er blevet inspireret af en samling skønne svenske quinders udfordring om at skrive om deres ti yndlingsprodukter. Jeg har ikke selv modtaget udfordringen, men taget den op, da jeg synes det er en sjov idé. Jeg gi’r den heller ikke videre, men hvis en af jer også tager udfordringen op, så læg meget gerne en kommentar, så vi kan dele.

Jeg bruger makeup hver dag, og renser det også af hver aften. Jeg er jo temmelig gammeldags, så jeg bruger en mild ansigtsvask – endelig ikke sæbe – som regel en flydende en af slagsen fra Oriflame. Lige for tiden er det denne, men de har andre gode:

Derefter bruger jeg rosenvand fra Matas, dvs. de er holdt op med at forhandle det, men er så rare at de bestiller det hjem til mig, hvis jeg vil aftage seks flasker af gangen. Og det kan jeg sagtens, når jeg bruger det hver dag.

Min mormor brugte altid rosenvand, og hun havde næsten ingen rynker da hun døde. Den er mild og dufter dejligt, så den kan jeg også varmt anbefale.

Jeg har tør hud, så jeg kan ikke undvære cremer. Min yndlingsdagcreme, som jeg hele tiden vender tilbage til er fra Aldi! Jeps, fra Aldi. Den hedder Biocura Anti-rynkende (elendig oversættelse), men den virker, den dufter dejligt og er til at betale.

Som natcreme bruger jeg hele tiden noget forskelligt, men om vinteren vender jeg oftest tilbage til gode, gamle Nivea. Den er fed og den gør godt for huden, når vinteren gør min tørre hud endnu mere tør.

En creme jeg absolut ikke kan undvære er Elizabeth Ardens Eight Hour Cream. Den er fantastisk til at hele huden hurtigt, fra forkølede næser, skallende læber til solskoldede skuldre. Den heler ikke huden på otte timer, men det går stærkt med bedringen.

Jeg bruger som sagt makeup hver dag, og jeg er absolut ikke tro mod et enkelt mærke, men går efter farverne. Jeg har i 30 år ledt efter den perfekte, røde læbestift og fandt den endelig for et års tid siden.

Den er fra Oriflame og hedder Love Red. Den er tilpas mørkerød og blød og behagelig at ha’ på, som en læbepomade, men uden at frynse ud. Jeg behøver hverken at bruge primer eller lipliner. Jeg har købt tre og lagt på lager i køleskabet.

Jeg bruger altid mascara og prøver forskellige, som lover både dit og dat, men jeg vender altid tilbage til Max Factors 2000 Calories. Bedre mascara fås simpelthen ikke.

Jeg elsker talkum, og bruger det hver aften, når jeg har været i bad eller vasket mig. Min yndlingsduft er fra Italien, koster ingenting og jeg køber altid en masse poser af det på det lokale marked. Det hælder jeg over i en fin talkumdåse med stor kvast.

Jeg har isninger i tænderne, så jeg har i ufatteligt mange år brugt Sensodyne tandpasta, som virkelig virker.

Og så er jeg jo vild med neglelak, og kan ikke undvære min hurtighærder. Jeg har en ældgammel én fra Wet’n’Wild som er olieagtig og virkelig virker. Den kan desværre ikke fås mere, men jeg har set at Essie også har en olieagtig hærder. Den har jeg tænkt mig at investere i, når min gamle er brugt op.
Se de svenske kvinders udfordring her:
Forties Wardrobe
Kellerman Vintage
Dahling It's Vintagy
Miss Meadows' Vintage Pearls
Vid mitt skrivbord
Onedreamycloset
Fröken Pimpinell
Tifa Deleone

11 kommentarer:

  1. Er helt vild med de ting du bruger. Spændende med rosenvandet :D

    Sussi

    SvarSlet
  2. Sussi, prøv det og du bli'r sikkert også afhængig.

    Og undskyld min sene hilsen, jeg er lige kommet hjem fra USA i går nat, så der kommer snart noget om amerikanske neglelakker. :)

    SvarSlet
  3. Smukheder, Sanne - og du er jo en true insider.

    SvarSlet
  4. Max Factor mascaras are great budget byes!

    SvarSlet
  5. Vad kul! :) Nu blev jag sugen på att prova de där läppstiften från Oriflame! Och rosenvattnet! :) xo

    SvarSlet
  6. -> Anette, en true insider - jeg er meget beæret, når det kommer fra dig. :)

    -> Kristina, Yes, besides 2000 Calories Factor have other great mascaras.

    -> Miss Meadows, jeg er da glad for at jeg kan give tips videre. Jeg tror bestemt at du bli'r glad for det.

    SvarSlet
  7. Vad kul! Blev sugen på att pröva rosenvattnet! Old school beauty det är aldrig fel med klassiker som fungerar. Hade förrut ett ansiktsvatten med rosenvatten ifrån bodyshop som var bra...

    SvarSlet
  8. -> Lillgull Tak! Hvis du tidligere har haft en skintonic med rosenvand, vil du også elske rosenvandet. Og så er det ikke dyrt.

    SvarSlet
  9. Hej Alle Rosenvand elskere,
    Jeg brug rosenvand daglig – både om morgen og om aften.
    Ved brug af kosmetisk mudder og rosenvand har jeg fået en sund og strålende hud.
    Kig lige på: www.nestinarka.dk og lær mere om alle helbredende egenskaber af dette historisk kosmetisk produkt :-)

    SvarSlet
  10. Hej jeg vil gerne spørge om du bruger rosenvandet direkte fra flasken uden at fortynde det?
    VH Gitte

    SvarSlet
  11. Hej Gitte, jeg bruger det direkte fra flasken på en vatrondel. Rigtig go' søndag. :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...