Madame inviterer til en lille leg og den vil jeg godt være med på, for jeg kom straks i tanke om tre ting, som gør mig umådeligt glad:
Godt gættet - min bil:
Jeg bli'r så glad hver gang jeg kører mig en tur i den.
Min ældgamle gyngesofa, som jeg har restaureret for en formue:
Den står i baghaven under det kæmpemæssige nøddetræ, og er blevet vores absolutte favoritsted hele sommeren. Her ses vores gode ven Jesper og søde ægtemand.
Min endnu ældre landskildpadde, Tobias, som har været min ven i næsten 30 år. Han skønnes at være ca. 75 år, men er stadig en frisk fyr:
Her er han i gang med sin at guffe sin livret, mælkebøtter. Han er piercet, så han kan gå frit omkring i en lang snor hele sommeren. Han nyder det frie liv.
Andre der har lyst til at være med?
PS: Husk at I kan klikke på billederne for at se en større udgave.
Sikke nogel dejlige ting/glæder du har fundet frem, Sanne! Søde Ægtemand ser mægtig rar ud - og også skildpadden. Dejligt at du ville lege med :O)
SvarSletDe tre ting havde jeg simpelthen aldrig gættet ;-)
SvarSletDet er en underholdende leg, men jeg synes, den kræver fotos, og jeg har hverken fotos eller et kamera, som egner sig.
-> Madame
SvarSletDe er begge to rare, Tobias måske lidt nemmere at omgås end SÆ! ;)
Ellers havde jeg nok ikke været sammen med dem i så mange år.
-> Rasmine
SvarSletJeg ved du har indtil flere kameraer! ;)
Men bortset fra det, er jeg sikker på at du kan skrive dig ud af det på sædvanlig elegant og underholdende vis. Du har jo f.eks. skrevet så fint om Glyptoteket. Det må jeg også skrive om en dag, da jeg holder umådeligt meget af at komme der.
Det er sandt, at jeg har indtil flere kameraer, bare ikke af den slags, der egner sig til lige at snuppe et billede og lægge det på bloggen. Eller hvis jeg har, forstår jeg ikke at bruge dem/det. Mon der er nogen, der samler på gammeldags kameraer? Jeg gør ikke, selv om det ser sådan ud :-(
SvarSletMen hvis både du og jeg skulle have tid en dag, vil jeg da gerne have et kursus ...
A propos Glyptoteket er der mindst et par bloggere til, der er fans. Hvis du kan skrive en god reklametekst, kan det være, det viser sig, at der er basis for en hel klub ...
SvarSlet->Rasmine,
SvarSletVi holder da bare en "kamera-dag", hvor du tager dem alle med, og så kigger jeg på det og ser om ikke jeg kan hjælpe dig i gang. :)
Jeg må gøre alvor af et Glyptotek-indlæg, jeg har selv taget et par hæderlige billeder derinde. Måske vi skulle lave en fanklub.
Hvor bliver det indlæg af?
SvarSlet