Jeg indrømmer det gerne - jeg er totalt julebims! Jeg kan glæde mig til jul fra midt om sommeren, og da jeg også er erklæret maksimalist (minimalisme er for tøsedrenge), så er der MEGET julepynt hjemme hos mig - selv ude på badeværelset:
Hoveddøren er pyntet med inspiration fra Østrig, dernede har alle en granguirlande med fin pynt hængede over døren:
På gelænderet op til første sal hænger fine kopier af gamle kræmmerhuse:
Og vi sover selvfølgelig i julesengetøj:
Jeg elsker kravlenisser, selvom jeg tror de er gået helt af mode, og jeg kan godt li' at de danner en slags tegneserie som her:
Vores entre er støvet lilla, så her står en stor firkantet vase fyldt med glaskugler i forskellige lilla nuancer:
Jeg laver adventskalender til både søn og mand hvert år - og håber på selv at få også, men det er ikke altid jeg er så heldig. Her hænger søns gaver i gardinstangen i stuen:
Min mor laver en dekoration til mig på min fødselsdag, for det har altid været tradition at den første julepynt skulle frem på min fødselsdag, derudover har vi selvfølgelig et kalenderlys:
Og en adventskrans, som er forskellig hvert år:
Der er julepuder i sofaerne:
Og en gammel LP med Bing Crosby, desværre så ridset at den næsten ikke kan spilles, men billedet pynter fint på min pladespiller:
Jeg er vild med krybbespil, det er jo trods alt det lille BasusJerns fødselsdag vi fejrer den 24.:
Det allerbedste ved julen er juletræet! Dette er et meget fint lille et, der har været min mormors, som min mor har foræret mig. Det er lavet af en slags papir, har rigtige små lys og miniature glaspynt, helt fantastisk:
Midt i december køber vi juletræ som bli'r pyntet med min voldsomme samling af glaspynt. Jeg har samlet i næsten 30 år, for det er dyrt, så der kommer lidt til hvert år:
Nissen der pynter juletræet har vi fået af søde ægtemands mormor, han hedder Holger, da mormor synes han ligner Holger Fællessanger:
Lidt af min glaspynt-samling, klar til at komme på træet:
Søn og jeg er mestre i at modellere marcipanfigurer, her er et fad med lidt "sunde" alternativer i julen - gulerødder og ærtebælge, i midten nissehuer:
Og her kakaomus og små blå folkevogne:
Lad os slutte ude på værkstedet - ifølge gammel mekaniker-overtro skal der en grankvist i skruestikken i juledagene:
Den tradition har vi udvidet med at der også skal en grankvist i Lille Dyts vinduesvisker:
Om jeg har julesmykker? Hvor er jeg glad for at du spurgte! :) Selvfølgelig har jeg det, og temmelig mange endda, her er et meget lille udpluk af ynglingssmykkerne:
GLÆDELIG JUL alle sammen! *<:o)~ (smiley med nissehue og skæg)
Tak skal du ha - det er juleovervældende :D
SvarSlet-> Sister, ja, det er bestemt ikke for sarte julesjæle. ;)
SvarSletJeg er slet ikke sart, men sidder og tænker på, hvad stakkels lille dyts kølerhjelm er brugt til - kroppen på en tyk julemand?, eller med bunden vendt op, måske en skøjtebane til havens nisser??
SvarSletMå vist hellere op på førstesalen i morgen og nærstudere lidt af den pynt, som har hvilet de seneste år ;-)
-> Anjoe, Godt set, jeg kan berolige dig med at den bare er slået op, SÆ har sikkert justeret lidt på karburatoren, det kan man gøre tit. :) Jeg er glad for at jeg fik dig i julestemning, så du nu støver pynten af. Jul er da herligt, jeg forstår slet ikke at det er så moderne at være julehader. Jeg har planlagt at være jule-DJ de næste par dage - så glæd dig. :)
SvarSletIndtil den 24. er jeg julehader - undtagen med hensyn til musik, så jeg er spændt på din optræden som DJ :-)
SvarSletEn julestorm gennem mit ydmyge hjem ville nu heller ikke skade - hvor er det festlige billeder!
SvarSlet-> Donald, Tak. Der er meget mere endnu, dette er bare et lille udpluk for at give jer et indtryk af hvordan "julekonen" bor.
SvarSletRigtig go' weekend. :)
-> Rasmine, indtil den 24., det må man da sige er i sidste øjeblik. Jeg må hellere se at få vendt nogen juleplader for dig. :)
SvarSletJeg er...dybt imporneret!
SvarSletHer kan mine 10 kravlenisser og skjulte nisser i potteplanterne ikke følge med.
Så er julen da sikret.
Marlene
-> Marlene, TAK. :) Vi må hver især jule på vores måde, og jeg ved jo godt at jeg er for meget, men sådan er jeg.
SvarSletHold da op der bliver julet hos dig. Ville ønske jeg havde opdaget din blog lidt før, så havde jeg haft inspiration til lidt af hvert i december :P
SvarSlet-> rijaH, Tak. Og du har endda en juleblog, den må jeg snarest kigge nærmere på. Hvad jul angår kan det aldrig blive for meget hjemme hos mig. :) Jeg må tage nogle flere billeder til næste jul, så hold endelig øje.
SvarSletÅh ja, men nej det er min svigermor jeg har lavet den for :P Jeg er ikke specielt julet :P ikke så meget som dig og min svigermor er i hvert fald ;) Og det vil jeg da gøre :)
SvarSlet