Jeg er vild med Ella Fitzgerald. Jeg kan godt forstå hvorfor Marilyn elskede hendes musik.
Da Marilyn opdagede at Ella ikke matte spille på hendes yndlingsnatclub, The Mocambo i LA, pga. at hun var farvet, kontaktede hun direktøren, Charlie Morrison, og lovede at hun ville sidde på første række hver aften i en hel uge, hvis han lod Ella spille. Morrison gik med til at bryde raceadskillelsesloven og Ella spillede derefter aldrig mere på små, usle jazz klubber.
Som Ella sagde: ”Hun [Marilyn] var forud for sin tid, hun vidste det bare ikke.”
De blev venner for livet.
Jeg har adskillige CD’er og to LP’er med Ellas musik og jeg hører det igen og igen. Jeg anbefaler det til alle der har lyst til at høre gammel musik. Det er smør i øregangene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar