torsdag den 1. september 2011

Søns Tato

Som alle andre unge knægte har søn ønsket sig en tato. Hans onkel, min bror, har været tatovør, og han har mange gange set onkel tatovere da han var lille dreng. Der var tatoveringer der blev ”syet på” (det er jo med en nål) og dem der blev klistret på. Han har altid sagt at når han blev stor, skulle onkel sy en på ham. Da han var lille tegnede onkel nemlig tit en tato på ham med tato-tussen, den kunne godt holde et par dage.

Her i forsommeren var søn så blevet stor nok, og ønskede sig en tato. Jeg sagde ikke nej, for jeg ved jo godt at så ville han bare få den lavet et andet skummelt sted og sikkert vælge et tåbeligt motiv, som han ville fortryde resten af sit liv. Så hellere snakke med ham om at det er en go’ idé at tænke sig om. Det gjorde han, og endte med et design lavet af hans initialer: TGI, for som han sagde: ”Jeg vil jo altid hedde det samme.” Han har selv tegnet det, og jeg synes faktisk det er rigtig fint:

Her er lidt stemningsbilleder fra dagen:
Motivet diskuteres.

Opstregningen er færdig, sønikke er stolt.

Nålen er i huden.

Det svi'r lidt, onkel hygger sig.


Bror og jeg havde flere dage forinden gjort en del ud af at gøre ham nervøs, man må godt lave sjov med sådan en overkæk teenager. Han blev meget forundret over hvor lidt ondt det gjorde, faktisk sagde bror at han sjældent har været ude for en der tog det så pænt.

Så det er søns første (og forhåbentligt eneste) og brors sidste tatovering. Det var faktisk en go’ dag.

4 kommentarer:

  1. Det kunne have været MEGET værre!

    SvarSlet
  2. -> Rasmine, ja bestemt, jeg synes faktisk den er fin og klæ'r ham rigtig godt. Han ævler selvfølgelig allerede om en til, men sådan er de jo.

    SvarSlet
  3. Sej søn du har, Sanne :-) Ja, nu har snart alle unge mennesker jo en tatovering!

    SvarSlet
  4. Tak Madame. Det er underligt som han er ved at være "stor". :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...