Jeg følger NegleNymfernes blog, det har jeg gjort næsten lige fra starten, for de er bare de bedste, meget inspirerende og jeg lærer virkelig noget nyt. For et par år, ja, vist bare for ét år siden, anede jeg ikke hvad følgende var:
Franken
Det er en hjemmelavet neglelak, dvs. man har selv blandet farven. Man kan gøre det helt fra bunden, altså starte med en klar lak som man kommer farve i eller man kan blande af flere forskellige lakker man har på lager. Det har jeg faktisk gjort siden jeg var teenager, uden at vide at det havde et navn. Hvis jeg køber en lak som ikke ser helt ud på neglene som forventet, så bli’r der altid blandet lidt andet i til den er som jeg vil ha’ den. En kedelig lak, som ikke bli’r brugt kan få et skud farve og måske lidt glimmer, så er pengene ikke spildt. Navnet kommer nok af Frankenstein, som jo også var hjemmelavet.;)
Konad
Det er mønsterstempling, det har jeg tidligere skrevet om her. Det er intet mindre en fantastisk – hurtigt og supernemt, og det ser bare godt ud. Jeg er blevet helt afhængig, det er klart blevet en ny hobby og mange på mit arbejde skal hver mandag lige hen og se hvordan mine negle ser ud. Det forpligter.
Ombre
Er hvor man bruger samme farveskala til alle fem negle, men graduerer fra mørk til lys. Det kan man se her. Det synes jeg faktisk er ret fint, jeg vil prøve det en dag med lyserød toner, for dem har jeg rigtig mange af.
Skittles
Er hvor man maler forskellige farver på alle fem negle, gerne klare farver. Jeg vil oversætte det til M&M’s, for dem kender jeg bedre (= kulørte chokoladepastiller). Det prøvede jeg med mine særdeles farverige Color Club lakker, men det var ikke noget for mig.
Jeg synes det ser superfedt ud på billeder, men jeg følte faktisk at jeg var blevet en lille bitte, bitte smule for gammel, da det kom på mine egne negle, ahem. Se et andet eksempel her.
Derudover er der også: Shellac (lak som holder 2 uger), Minx (folie), crackpolish (lak som krakelerer) og klistermærker til at lave mønstre med (se eksempel her). Sidstnævnte skal meget snart indlemmes i min samling, for det lyder virkelig smart.
Jeg har egentligt altid syntes jeg var rimelig med på beatet og havde et pænt udvalg af alverdens farver, meeen der er hele tiden plads til udvikling - rart at vide.
Jeg har da også praktiseret franken, siden jeg var teenager, og skittles har jeg prøvet for nylig uden at vide, at det var eller hed noget særligt. Hvis jeg ikke er for gammel er du da heller ikke - men det er jeg måske også. Jeg synes nu, det ser ret flot ud til et ellers ensfarvet dress i en mørk farve, f.eks. sort.
SvarSletKlistermærkerne ser helt fantastiske ud!
-> Rasmine, det har nok ikke noget med alder som sådan at gøre, jeg ved ikke - jeg synes bare ikke jeg kunne vænne mig til at se det på mig selv. Det må du ha' på næste gang vi ses. :)
SvarSlet