Jeg plejer jo at holde tonen munter og ikke pive og udbasunere mine problemer her på bloggen. Og jeg gør hverken i nytårsforsættere (udover at jeg skal købe færre neglelakker, bøger, læbepomader, sko …!) og heller ikke i at gøre status over året som er gået. Alligevel vil jeg dedikere dette indlæg til et velment FARVEL til et møgår!
Som nogen af jer måske husker gennemgik jeg en stor operation midt i oktober 2010, og havde det mildt sagt elendigt 2½ måned efter. I starten af januar 2011 stopper jeg endelig op og tænker at nu har jeg det endelig bedre. Nu gør det ikke længere frygteligt ondt og jeg har ikke kvalme og kaster op. Dagen efter falder jeg på hovedtrappen og brækker benet!
Jeg venter, sammen med mange andre lidelsesfæller med brækkede lemmer, 5 timer på skadestuen, bare for at blive røngentfotograferet og få at vide at selve anklen er lettere knust og spolebenet brækket. Jeg skal møde næste dag på Herlev og opereres. Det var jeg overhovedet ikke klar til, efter det jeg lige havde gennemgået. Jeg lå fastende og ventede et helt døgn for at få at vide at jeg alligevel ikke skulle opereres. At den bedste behandling var ingen behandling. Så sætter jeg kniven på struben af den unge kirurg og siger at han skal garantere mig at jeg kommer til at gå i højhælede sko igen, at jeg ikke bare skal spares væk. Det var han sikker på jeg gjorde.
Jeg er nu, et år efter, i medium høje hæle – dvs. det andre nok vil kalde høje hæle, de er vel ca. 7-8 cm. Og jeg arbejder på at komme højere op. Men det var aldrig gået uden min fantastiske fysioterapeut. Uden hans geniale behandlinger havde jeg stadig humpet rundt. For man får ingenting fra hospitalet, kun en sølle lille folder med øvelser, som jeg godt selv kunne ha’ regnet ud, jeg skulle lave.
Og så røg jeg seriøst ned med stress to gange i løbet af foråret og forsommeren. Så seriøst ned at jeg lå mellem flyttekasserne og storvrælede, rystede og ikke kunne sige mit eget navn. Heldigvis har jeg en fantastisk chef, som brugte hele sin påske på at regne ud hvad der skulle til for at jeg fik det bedre, og derefter tog hånd om mig. Hende er vi alle MEGET glade for.
Men der er da osse’ sket go’e ting: Jeg har holdt to negleaftener med kæmpe succes, en i foråret og en i efteråret. Nu er alle kvinderne på mit arbejde blevet neglenørder, selv den mest inkarnerede antidulle har oparbejdet en mindre samling negleudstyr.
Søn har fået læreplads som anlægsgartner, og han er glad for det! Han er ikke boglig, men har desværre heller ikke teknisk flair som sin far og sin morfar. Men han er åbenbart en dygtig anlægsgartner. Jeg håber sådan det fortsætter med at gå godt de næste fire år.
Og så har vi købt ferie til Florida i februar, sammen med vores bedste ven, Jesper, og hans søde familie. Jeg har hele mit liv ønsket mig at komme til USA, og nu er ferien endelig købt og betalt, men jeg kan slet ikke forholde mig til det. Det er nærmest lidt uvirkeligt.
Men inden da skal jeg liiiige et smut til Dubai, kickoff med mit firma! Det’ for vildt! :)
Rigtig godt nytår til jer alle. Jeg har besluttet at 2012 bliver et fantastisk år, det håber jeg også det gør for jer.
Farvel til et møgår og forhåbentlig goddag til det bedste nogen sinde :-)
SvarSlet-> Madame, ja, jeg har hørt at det handler om at det man sender ud vender tilbage til een, så NU bli'r det godt. :)
SvarSlet