Jeg lider af ordensvanvid, jeg indrømmer det gerne, jeg trives simpelthen ikke i rod. Jeg har ryddet op så langt tilbage jeg overhovedet kan huske (og det er langt), og jeg elsker at sætte alt i system. Mine bøger står i alfabetisk orden, min musik står i genre-orden, jeg har et Excel ark med alle mine film (og burde lave et med min musik), mine sko, strømper, læbestifter og neglelakker står i farveorden. Sidstnævnte i min fine nye kommode.
Og for at lave yderligere system i alle lakkerne, har jeg indkøbt neglepaletter på transdesign.com. Jeg startede med at købe tre paletter (x24 farveprøver), de slap hurtigt op, så nu har jeg lige købt tre plader til og glæder mig til at lakere alle nyindkøbte lakfarver på testneglene, så der igen er supersystem i farveudvalget.
Og her er så et overblik over alle mine forskellige farver neglelak indtil nu:Øverst til venstre er alle glimmerlakkerne, i midten er det sorte/grå/hvide lakker og til højre ses effektlakker, dvs. kracklakker, magnetlakker og en enkelt selvlysende. Der er flere magnetlakker på vej. ;)
Nederst til venstre ses en palet med røde og lilla farver, så er det pink og lyserøde og yderst til højre er det blå og grønne toner.
Det er både praktisk og meget inspirerende at sidde og kigge paletterne igennem, så det kan varmt anbefales.
Jeg tror faktisk, at jeg ville have gjort det samme, hvis det ikke var, fordi jeg ikke længere har ret mange farver, for ellers ville det ende med, at jeg aldrig kunne finde den, jeg lige havde brug for.
SvarSletSom sagt er det ikke aktuelt for mig, i alt fald indtil videre, men jeg blev lidt nysgerrig og klikkede på linket til transdesign - og kunne ikke find paletterne - ?
Under Nail Art Displays finder du dem:
SvarSlethttp://www.transdesign.com/Nail%20Art%20Display/Nail%20Art%20Display.htm
Der er også andre og billigere udgaver, men jeg synes disse er smarte, da de kan tages ud og flyttes rundt. :)
Wow, imponerende og en rigtig god idé til at skabe overblik :-)
SvarSletTak Madame og rigtig go' weekend. :)
SvarSlet