Jeg elsker årstider i det hele taget. Jeg kunne simpelthen ikke leve i et land uden årstider. Hver årstid har sin charme, de er simpelthen fantastiske på hver sin måde. Alligevel er der årstider jeg holder lidt mere af end andre. Jeg synes altid det er enormt trist at sige farvel til sommeren, vemodigt som at sige farvel til en go’ ven, som jeg ved der går LANG tid før jeg ser igen. Så jeg har et lille ritual: når der er den der specielle høje, klare himmel og et køligt snert i luften, så sætter jeg mig i min gamle hængesofa, nyder udsigten over mit hus og min have for sidste gang og siger højt ”farvel sommer”.
Men hvad er det så jeg siger farvel til? Jo, det er bl.a. slut med at:
- køre i Lille Dyt
- sidde i min elskede gamle gyngesofa – i det hele taget at være udenfor
- nyde at sidde i min nyindkøbte spa
- tørre tøj udenfor
- gå i kjole og sandaler
Til gengæld kommer der jo så noget nyt: Efteråret er så smukt, så smukt, med alle de skønne farver på det visne løv, det er slut med havearbejde - jeg får mere tid indendørs. Indendørs hyggen starter, med masser af stearinlys, ild i pejsen, varm kakao, hjemmebag, gode film, middage med vennerne. Ja, og inden længe skal der pyntes op til jul. Jeg elsker at pynte op og gøre noget ud af helligdagene, men for min skyld kunne vinteren godt forkortes med et par måneder. Jeg kunne tilgive vinteren, hvis der kom et ordentligt læs sne (hvid jul er fint med mig!) og høj klar frost, men hvor tit er det lige vi oplever det?
Med årstidernes skiften, har jeg også en undskyldning for at investere i passende smykker, og selvfølgelig har jeg efterårssmykker i samlingen:
Man skal aldrig gå ned på accessories! :)
Nøj, det armbånd med agern, hvor er det fint. De andre er også fine, men lige det taler meget højt til mig.
SvarSletElsker selv efteråret:)
Efteråret har altid været min yndlingsårstid. Vinteren har mistet en fan i mig, efter at den er blevet så doven, at den næsten aldrig gider at trække i stadstøjet. Sådan en sjuske!
SvarSletArmbåndet med gyldne blade og røde bær er virkelig flot. Det skulle bare have været en halskæde, for jeg kan ikke rigtig med at have en masse hængende om håndleddet.
Jeg tilslutter mig Rasmines valg, men ville også få problemer med sådan et armbånd ;-)
SvarSlet-> Sifka, Tak. Jeg har noget med blade og agern om efteråret. Dette er ca. fra 50'erne og fundet på eBay.
SvarSlet->Rasmine, Ditto her. Hvis ikke vinteren kan tage sig sammen og komme med en gevaldig gang klar frost og masser af smuk, hvid sne, så må den gerne forkortes et par måneder for min skyld. Man kan sagtens lave armbånd om til halskæder, jeg har gjort det modsatte et par gange.
-> Anjoe, Du må lede på eBay, søg efter "vintage costume charm bracelet". Som skrevet til Rasmine, kan man sagtens lave det om til en halskæde.
Rigtig go' weekend alle sammen. :)