torsdag den 29. maj 2014

Fra lyserødt til gult

Jeg har aldrig ejet en smartphone! Jep, det er rigtigt. Altså før nu, for jeg forelskede mig hovedkulds i Nokias Lumia 1020, så nu er min 8½ år gamle Nokia 6131 med håndsving endelig sendt på pension:

Der var demo ude på mit arbejde, og jeg var helt solgt, for den kan alt det en iPhone kan, bare meget bedre og så lidt til. Og så virker mine fingre på touchskærmen, det gør de nemlig ikke på hverken iPhone eller iPad, hvor jeg bruger en pen (eller iPølse som søn har døbt den). Lumia 1020 har et genialt kamera der ikke bare er et hul i telefon. Det har Zeiss objektiv og Xenon blitz, og så kan man tage billeder automatisk eller man kan vælge at bestemme selv:

Jeg var helt vild og i fuld gang med at planlægge hvad jeg kunne sælge for at få råd til sådan en dyr bandit, da søde ægtemand sagde at den ville han godt give mig! Han er altså en OK ægtemand! ;)

Så nu er jeg på Instagram! Det har jeg ønsket mig længe. Mit brugernavn er samati17, hvis I har lyst til at følge mig. Her viser jeg min halvtredserstil, dagens kjole og meget mere fra min hverdag.

www.instagram.com/samati17

Måske ses vi? :)

3 kommentarer:

  1. Tillykke - den ser lækker ud, Sanne. Jeg fik min første smartphone for 5 måneder siden. Rigtig god miniferie til jer!

    SvarSlet
  2. Yes, Lumia er ikke så ringe endda ;) Tror jeg skal tjekke det der Instagram ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er megafed, og jeg er sikker på at Instagram lige er noget for dig. Det er hurtigt og nemt, og du tager så mange fine billeder af dine neglekreationer. :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...