Jeg har lavet pakkekalender til mine forældre i 29 år, dvs. det bli’r 30. gang i år. Jeg broderede et snelandskab i 1981, det sidste år jeg boede hjemme, af stof- og garnrester fra folkeskolen. Min mor og jeg elsker nemlig snelandskaber. Jeg satte min farmor til at dampe i Dalle Valle og købe små ringe (til gaverne) og ophæng, da jeg selvsagt ikke havde nogen penge. Det første år fik de et stykke Twist chokolade hver dag – til deling, og så en lille gave hver den 24. Det blev sidenhen til to stykker Twist og en gave hver dag, de skiftes så til at lukke gaverne op.
Jeg samler gaver hele året, dvs. jeg holder ”fri” i januar, men ellers når jeg støder på noget, så køber jeg det og lægger det i en kasse i kælderen. På den måde bli’r det hverken særligt dyrt eller besværligt. Hvad der er på? Tjah, alt fra krydderier, miniflasker shampoo og sæbe, til og fra kort, film, lys, servietter, gavebånd, tape – jeg går faktisk meget op i at det skal være ting der bli’r brugt, så de ikke ender med at drukne i nimsnams. Men lidt julepynt er der også altid på, min mor elsker nemlig glaspynt til træet, så det sætter jeg altid på.
Og jeg sørger også altid for at selve kalenderen er dekorativ i sig selv:
For 6-7 år siden syntes søn, som dengang var en lille dreng, at vi skulle købe en hundekalender til Luffe, deres gravhund. Ja, det findes faktisk, og også til katte. Hvis nogen tror hunde er dumme og ikke kan huske, så må de lige tro om igen, for det kunne Luffe. Luffes kalender blev smuglet hjem og gemt oppe på loftet til den første december, for selvom han til sidst var både døv og halvblind, så fejlede hans lugtesans ikke noget.
Den første december kom kalenderen så frem, og når mine forældre havde pakket deres gave op efter aftensmaden, så kunne det kun gå for langsomt med at få åbnet hans kalender! En hundekalender er ligesom en chokoladekalender, bare med små stykker hundegodter i. Den 24. er der så lidt ekstra godter i, og efter han havde spist dem, fik han kalenderen så han kunne splitte den ad og forvisse sig om at den var tom og så var der ikke mere ballade over den. Den 25. var alt i skønneste orden, han vidste godt at det var slut.
Men nu er Luffe her ikke mere, så i år skal jeg ikke købe hundekalender - det er jo helt trist.
Jeg har aldrig haft en pakkekalender - de er kommet frem efter "min tid".
SvarSletDu skriver selvfølgelig hver dag, hvad din indeholder - eller hvad?
Det ville ganske vist langt overskride din blogfrekvens, men du behøver jo ikke at skrive mere end et par ord eller måske slet ingenting. Der er dem, der påstår, at et billede siger mere end tusind ord ...
Jeg fik også pakkekalender (adventspakker9 til langt op i voksenalderen af min mor. Jeg selv giver stadig mine voksne børn på 27 og 32 år adventskalender. Og for en del år siden begyndte jeg at give mine forældre adventsgaver. Det bestod i udflugter, håndværkerhjælp en middag og lign.
SvarSlet-> Rasmine, naah, hver dag, det tror jeg godt jeg kan opgive på forhånd, men en lille smule opdatering kan det da godt være det bli'r til.
SvarSlet-> Pia, ja, hvem er det egentligt der bestemmer at vi bli'r for gamle til pakkekalendre? Jeg har lavet pakkekalendre til adskillige veninder, min gamle bedste og adventsgaver til søn og mand i mange år, udover mine forldres kalender. Jeg håber alle værdsætter dine gaver.