Hvis nu penge og plads og sure ægtemænd ikke var et problem, så ville jeg investere i følgende:
En håndbygget Morgan fra halvtredserne:
Og jeg kunne godt nøjes med 4/4, selvom V8-lyden ikke fås bedre. Den skal være Racing Green, ha’ lædersæder og læderbælte om kølerhjelmen, læderkuffert bagpå og måske også en stor sort herreparaply:
Men den koster altid på den forkerte side af en halv million, suk.
Så er denne her meget mere indenfor rækkevidde:
Og sådan en lille Fiat 500 fylder jo ingenting, faktisk fås den med skulderstrop, så man bare kan tage den over skulderen i stedet for at parkere den. Sidste forår var jeg faktisk ved at købe én, men SÅ blev søde ægtemand (SÆ) til SURE ægtemand – hold da op, han var svær at gøre go’ igen. Til gengæld lovede han mig at passe min Opel GT til jeg en dag ikke gad den mere, og det får han lov til.
En blank sort gangsterbil skulle også indgå i samlingen:
Den er bare SÅ elegant, så den vil også klæ’ mig når jeg bli’r gammel.
Og så banker mit hjerte stadig for lille Nolte:
Så selvom han er en rustpotte, skulle han også indgå i samlingen. Så lille og sød og charmerende. Vores lille Nolte er nu nok død for mange år siden.
Har du en yndlingsbil?
Åh jo, jeg drømmer om Rolls Royce med privatchauffør. Det gør ikke noget, hvis den ikke er gul. Egentlig vil jeg nok hellere have en nyere model, ikke så meget for udseendets skyld, som fordi den er så teknisk perfekt og så fantastisk udstyret indvendigt. Hvorfor skulle jeg egentlig ikke kunne vinde pengene i Lotto?
SvarSletMen ellers er jeg helt med på Morganen og Citroënen. Sådan en - måske nok nummeret mindre - var min far lige ved at købe engang i begyndelsen af 50'erne. Vi var ude at køre prøvetur, men syntes alligevel, at den så lidt for mærkelig ud. Det var dengang!
Sikke nogle skønne biler du viser :-) Jeg er lidt mere praksik og godt tilfreds med min Honda Civic :-)
SvarSletRigtig god weekend til jer, Sanne!
-> Rasmine, ja, en Rolls med velklædt chauffør gjorde selvfølgelig heller ikke noget. Det er rigtigt at Citroënen er fra halvtredserne og dengang blev betragtet som noget outdatet.
SvarSlet-> Madame, jeg har skam da også to praktiske biler ved siden af: Polen er min vinterbil og Golf GTI'en er fællesbilen.
Rigtig go' weekend til jer begge. :)
Ork ja, jeg har mange. Den største favorit er Jaguar, men der er mange flere. Senest er jeg blevet ret Mercedes fixeret. Men generelt elsker jeg store biler og har i mange år haft en våd drøm om en Audi A4 st. car! Jeg er tosset, og jeg får det nok aldrig, men drømme koster da ikke. Og heldigvis heller ikke at kigge og fotografere heldigvis.
SvarSlet-> Deborah, man går aldrig galt i byen med en Jaguar! :) Fin samling af biler du har i dit album. Jeg kan heller ikke lade være med at fotografere biler, når vi er på træf og udstillinger.
SvarSlet