Ja, det virker måske ikke som noget særligt for mange af jer, men for mig er det.
Det startede med at min svigerinde havde hæklet nogle vildt skønne kager til sin datter, dem sælger hun faktisk her, og dem lærte hun så mig at hækle (lidt af en bedrift). Dvs. jeg har altid godt kunnet basismaskerne, men jeg har aldrig kunnet finde ud af en opskrift og tålmodighed er heller ikke just en af mine største dyder. Tid vælter jeg mig heller ikke i, hvilket også afspejler den lave opdateringsfrekvens her på bloggen. Men jeg fandt hurtigt ud af at jeg stressede ned og slappede af, når jeg tog et ”par baner” efter arbejde. Da søde ægtemand var svært nervøs for at vores hjem blev oversvømmet af hæklede kager, måtte jeg finde på noget andet og dampede ned til den lokale garnpusher. Jeg fortalte hende at jeg er hæklemongol og bad om en nem opskrift, hun foreslog denne top (som jeg hækler i hvidt):
Jeg har temmelig mange gange spurgt mig selv om det der muslingemønster nu også var et klogt valg, men jeg er næsten færdig – og er MEGET stolt af mig selv.Nå, men det slutter ikke her. Næste projekt er at lære at strikke. Jeg har købt garn til denne trøje:
Ja, den ser bestemt ikke køn ud på billedet, hverken karkludefaconen eller den dårlig-mave-brune farve, men jeg så den på en gine i en butik på Møn, og lavede en hård opbremsning. Den måtte jeg simpelthen eje. Hun havde strikket den i gråmeleret garn som var let skinnende, så fint.Og så har jeg lige investeret i garn til dette fine sjal i går, med den møgsommer vi har skal det nok blive brugt:
Jeg synes det er så lækkert i al sin enkelhed. Jeg har købt loddent garn i gråmeleret, da det passer til alle farver i min garderobe (og det er mange!) og til både sommer og vinter. Nu virker det som jeg er helt vild med gråt, men det er jeg faktisk ikke.… og det er heller ikke fordi det her nu bli’r en strikkeblog.
