Viser opslag med etiketten vinter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vinter. Vis alle opslag

torsdag den 5. marts 2015

Vinternegle

Her er hvad jeg har haft på neglene siden jul. En del vintertemaer, men ikke kun snefnug i år.

Jeg var simpelthen nødt til at afprøve min custom plade fra FigTreeJewellery:
Sannes nails 2015
Stemplerne af søn som henholdvis 18 og 3-årig er rigtig gode. Han grinede højt, da han så dem. Lakken er OPI's Skislope Sweetie.

Jeg har købt nye plader med snefnug, som jeg jo bare elsker. Her er der stemplet med en billig blå stempellak ovenpå en lyseblå lak uden navn fra Essence:
Sannes nails 2015
Det er så flot med forskellige snefnug.

Her er min custom plade igen i brug, jeg har lavet helte-tema med Modesty Blaise, som er min barndoms heltinde, og Indiana Jones, som er min helt:
Sannes nails 2015
Jeg har naturligvis lavet hænderne omvendt, så højre hånd er mest blå med Indy. Den lyserøde hololak er Britta fra MakeupStore og den lyseblå er Siw, samme mærke.

Her har jeg prøvet puslespillet fra MoYou, som jeg har ønsket mig længe:
Sannes nails 2015
Lakken er Gosh Holographic Hero, som er den skønneste sølv hololak, og så har jeg møjsommeligt malet nogle af brikkerne røde, grønne og blå med en af søns mini-Warhammer pensler. Lidt af et job og ikke helt nemt med venstre hånd, men jeg synes det blev OK.

Det var lang tid siden jeg havde brugt tape, så det måtte lige afprøves for afvekslingens skyld. Og så fik jeg endelig brugt nogle af mine Nail Vinyls (lynet på ringfingeren):
Sannes nails 2015
Den mørkegrønne lak er BeYu 449 og den lilla glimmerlak er OPI DS Temptation. Søn kaldte dem for Hulk-negle. Jeg havde ikke tænkt over at det er hans farver.

Jeg er ikke til Valentinsdag, synes det er noget kommercielt fis, men derfor kan man jo godt lave romantiske negle:
Sannes nails 2015
Jeg har stemplet hjerterne med MoYou og kysset er fra Konad. Den lyserød lak er Misa Fleeting Hibiscus og den røde er en gammel OPI mini uden navn.

Snemændene her fandt jeg for et par år siden på Pinterest, og i denne vinter huskede jeg så endelig at prøve dem af:
Sannes nails 2015
De er lavet med et dotting tool, meget nemt, gulerodsnæsen er bare trukket ud, og det gør ikke noget at det ikke er helt snorlige, for det er en gulerod jo ikke. Den hvide lak er Bleech Babe (min yndlings hvide) fra Sally Hansen.

Da jeg er rigtig glad for grå lakker, syntes jeg OPI's Fifty Shades mini kollektion var et godt køb:
Sannes nails 2015

Og kunne ikke dy mig for at prøve dem alle seks på een gang:
Sannes nails 2015
Vi starter med tommelfingeren hvor jeg har Dark side of the Mood, derefter er det Embrace the Grey, Cement the Deal, Romantically Involved og My Silk Tie. Alle to lag, men kunne godt have brugt tre. Glimmerlakken, Shine for Me, har jeg brugt til at lave franske spidser med.

torsdag den 5. februar 2015

ALT for Damerne, nr. 5, 1954

Jeg har i flere år scannet fra ALT for Damerne fra 1955, men i år har jeg besluttet at scanne fra 1954. Uden nogen særlig grund, andet end for forandringens skyld, selvom jeg nu ikke tror den bliver så stor. Ja, jeg er en rebel! :) Vi lægger ud med nummer 5, det første blad som udkom i februar. Husk at alt kan klikkes op i større og læsbart format. Go' fornøjelse.

Fin forside, hvor der er snitmønster til den lækre sporty bluse:
ALT for Damerne, 1954, nr. 5

I kikkerten bringer som altid lidt af hvert:
ALT for Damerne, 1954, nr. 5
Denne gang er der hjerter på en anden måde, gode råd om stof og strik, en taske til tasken, så den ikke bliver ødelagt i dårligt vejr (slet ikke en dårlig idé) og hvordan man kan se forskel på ildfast glas.

Rejs med husmoderforeningerne til Rom og Rivieraen:
ALT for Damerne, 1954, nr. 5
Det må ha' været enhver husmoders ønskedrøm.

Forårsglimt fra Berlin:
ALT for Damerne, 1954, nr. 5
Den geometriske kjole til højre er helt fantastisk.

Og til højre er der vejledning i at sy sig en fin sengetrøje helt uden snitmønster:
ALT for Damerne, 1954, nr. 5
Den er så fin, så den sagtens kan bruges om dagen, alt efter hvilket stof man vælger at sy den i.

Ugens snitmønstre er til hvis man er flittig og fiks:
ALT for Damerne, 1954, nr. 5

Dette er en illustration til en roman som hedder Hjertets uro:
ALT for Damerne, 1954, nr. 5
Fantastisk kjole, intet under at hovedpersonen er nervøs over hvor smuk kvinden er.

Fine, hjemmelavede bast-lamper er flatterende i stuen:
ALT for Damerne, 1954, nr. 5

Så er du på udkig efter en gammeldags lampe, er det muligt at lave den selv:
ALT for Damerne, 1954, nr. 5
Se bare hvor hyggeligt det ser ud på tegningen.

Der er serveret:
ALT for Damerne, 1954, nr. 5
Jeg elsker at se hvor fint mad blev serveret den gang. Det er egentligt så lidt der skal til.

Videre til reklamerne. Vi lægger ud med en reklame for Sanderson cretonner:
ALT for Damerne, 1954, nr. 5
Herlige mønstre i farver, der siger "NEJ" til at falme.

Elegante dragter i Hartz jersey alle årets 365 dage:
ALT for Damerne, 1954, nr. 5
Og Cutex Spillpruf som vi har set før, men ikke i denne udgave. Den indeholder enamelon, hvad det så ellers er for noget.

Her havde jeg en uren teint - det er selvfølgelig fortid med Tokalon creme:
ALT for Damerne, 1954, nr. 5
På børneoptagelseshjemmet syr og reparerer man selv det meste af børnenes tøj, selvfølgelig på en Elna sysmaskine.

En ouverture til fremtidig glæde:
ALT for Damerne, 1954, nr. 5
Fra den gang det var fint at sige at man kom fra et hjem med klaver.

torsdag den 27. februar 2014

Vinternegle

Når det er vinter har jeg selvfølgelig lyst til snefnug og hvidt glimmer, så det minder om frost.

Her er det Sally Hansens Bleech Babe (skøn hvid med en anelse shimmer, som næsten er en one-coater, tak for tippet Hanne) med OPI's I Snow You Love Me (holo-pailetter, som der var alt for få af i flasken. Næste gang vil jeg fiske dem af penslen med en træpind, for de var seriøst irriterende):
Ja, lakken ser en smule slidt ud, men på den anden side tænkte jeg at I nu kan se hvordan mine negle ser ud, når lakken er en uge gammel. Det er da ikke dårligt. ;) Jeg har fast negleaften søndag aften, og så skal de bare holde til næste søndag, og det plejer at gå godt. Jeg skurer heller ikke gulve eller vasker op i løbet af ugen. :)

Her er det en hvid shimmer lak fra Gosh med en frost-agtig Indie glimmerlak over og stemplede snefnug på ringfingeren:

Da jeg holdt negleaften med Hanne fik jeg sjov gave af hende:
Ja, hvad er dog det? Det er en sjov teknik, som jeg aldrig er kommet i gang med, men nu er varm på. Hanne havde forberedt de fineste små snemænd på en CD overtrukket med frostpose. Jeg ved ikke om vi glemte dem, siden de ikke blev brugt, for superfine er de, så der skulle kreeres en snemandsmanicure:
Det er Essie Aruba Blue med snemændene, stemplede snefnug og lidt hologlimmer på spidserne. Dem nænnede jeg næsten ikke at rense af igen. Tak, Hanne. :)

torsdag den 2. januar 2014

ALT for Damerne, nr. 1, 1955

Godt nytår, alle sammen. :)

Ja, jeg har allerede scannet fra et gammelt ALT for Damerne igen, for I år tænkte jeg at jeg vil scanne i ulige måneder, så vi får nogle andre blade på banen. Jeg lægger ud med nummer 1 fra 1955, flot vinterlig forside, hvor I får opskriften på den fine sweater senere i indlægget:
Alt for Damerne, nr. 1, 1955
Og husk at alt kan klikkes op i større format. Har du brug for for eksempel opskrifterne i endnu større format, så læg en kommentar og jeg kan sende det til dig på e-mail.

Betro Dem til fru Nini, ugens faste indlæg, hvor der skrives, spørges og svares på om lidt af hvert:
Alt for Damerne, nr. 1, 1955
Hvornår skal man give sine døtre "påklædningspenge" (for mig og søn fungerede det fint da han var ca. 14) og der er den om moren som synes hun er mislykkedes i at føre den hjemlige hygge, som hun husker fra sin barndom videre til sine børn. Ak ja, tiderne skifter - og det gør de stadig.

I kikkerten var også et fast ugentligt indlæg, hvor læserne giver gode råd om lidt af hvert:
Alt for Damerne, nr. 1, 1955
Man kan f.eks. holde orden i sit broderigarn ved at samle det i konvolutter, der er et tip til hurtigt hakkede løg og der er en vejledning i hvordan man kan lave sig et langt skørt ud af et kort, hvis man lige står og mangler for en aften.

Her er gode råd til indretningen af stuen, hvis den trænger til at blive møbleret om:
Alt for Damerne, nr. 1, 1955

Pelsværk, alle kvinders ønskedrøm!:
Alt for Damerne, nr. 1, 1955
Ja, den der leopard cape, må da godt find vej til mit klædeskab. Men det må godt være fake-fur, jeg er ikke til pels fra truede dyr.

Og når vi har savlet færdige over Balmain dragten nedenfor, er der til højre lidt idéer til hvis kjolens udskæring er for dyb:
Alt for Damerne, nr. 1, 1955

De gode nytårsforsætter kan holdes hvis man sparer ved at sy selv:
Alt for Damerne, nr. 1, 1955

Bæltet er en vigtig detalje:
Alt for Damerne, nr. 1, 1955
Og her er vejledning og diagram til at lave et par stykker selv.

Og et andet lille hyggeligt januarprojekt kan jo passende være denne dækkeserviet med lomme til mundservietten, hvilket jeg synes er en fin detalje:
Alt for Damerne, nr. 1, 1955

Og her får I opskriften til den fine sweater fra forsiden, så I kan strikke den selv:
Alt for Damerne, nr. 1, 1955

Og den kan faktisk strikkes til hele familien:
Alt for Damerne, nr. 1, 1955

 Videre til reklamerne, for der er et vigtigt problem, som enhver kvinde må tage stilling til:
Alt for Damerne, nr. 1, 1955

Og når vi har gjort det, kan vi smile og være glade:
Alt for Damerne, nr. 1, 1955

Her er der tre små reklamer på stribe:
Alt for Damerne, nr. 1, 1955
Vaseline, som vi nok skal få brug for i løbet af vinteren. Sans Égal læbestift, som jeg husker fra min barndom. Og Amager Garnforretning, som var så venlige at sende deres garn.

Og en god varmende suppe er altid dejligt, når vinteren viser sig fra sin koldeste side:
Alt for Damerne, nr. 1, 1955

torsdag den 21. februar 2013

ALT for Damerne, februar 1953

Så har jeg scannet en ny omgang fra et gammelt ALT for Damerne, denne gang fra februar 1953, så det passer til måneden. Husk at alt kan klikkes op i større format, så det er til at læse.

Først forsiden, som jeg synes er ren kunst og uden en masse skæmmende overskrifter i neonfarver:

Ja, hvordan får man mere tid, for som hjemmegående husmor skal man tage minutterne i agt (klik selv op i større læsbart format):

Der har altid været råd at hente hos Doktoren:

På madsiderne indsendes der flittigt gode råd, som f.eks. dette, hvor man kan koge grønsagerne i poser, så de holdes adskilt - ikke helt dumt endda:

Opskrifter skal I da ikke snydes for, kan man friste med en æblegratin med mandler? Bemærk den muntre servering, i halvtredserne handlede det i høj grad og sjove navne og munter servering, der var jo knaphed på stort set alt - udover godt humør åbenbart:


Og håret skal været kort, dikterer Paris:

Videre til reklamerne, som er mine yndlings. Her er det Anders And - seriebladet i verdensklasse:

Jeg var slet ikke klar over at en af mine gode gamle yndlingslæbepomader faktisk er SÅ gammel:

Der var fokus på læberne, her en kunstnerisk læbestiftreklame fra Louis Philippe. Jeg elsker de gamle læbestiftshylstre:

Er de udkørt kl. 3? ... så gå hjem! Som direktionssekretæren muntert sagde, da jeg stod i lære. Men man kan jo også snuppe en kop Medova the:
Farmakologerne har jo immervæk bevist at den skærper tænkeevnen!

Noget lækkert der er billigt, og her tænkes vist ikke på den fikse unge husmor!

Jeg vil slutte med en reklame for verdens bedste støvsuger, og det mener jeg virkelig. R2D2, som den hed, da jeg boede hjemme og gjorde rent med en magen til:

Jeg smutter ud og brygger mig en kop the, så jeg kan få skærpet tænkeevnen. ;)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...