Viser opslag med etiketten pynt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pynt. Vis alle opslag

torsdag den 29. januar 2015

Håndlavede ting på Etsy

Jeg har længe gået og leget med tanken om at åbne en ”håndlavet” sektion i min Etsy butik, men ikke rigtig vidst hvad jeg skulle tilbyde og om det ville være sjovt at lave det, når det var på bestilling. Men nu har jeg gjort det, og foreløbig tilbyder jeg bogmærker, hæklede småting og perlesmykker, som kan laves helt efter mine kunders ønsker.

Jeg har taget billeder af alle mine perler, så mine kunder kan bestemme hvilke farver jeg skal lave deres ordre i:
  


Jeg laver det her fine Russiske blomsterarmbånd:

Og jeg tilbyder også at lave et sæt med en halskæde:

Jeg laver denne her fine snoede halskæde:

Og jeg laver denne næsten royale halskæde med krystalperler:

Og her kan man p.t. vælge mellem følgende krystalperler:

Jeg hækler også, og har selv digtet dette fine snefnug, som kan bruges som glasbakke eller under et thekrus:

Jeg laver dem i kridhvid og hvid med sølvglimmer i, men det er der ikke meget tilbage af, så køb dem mens du kan. Jeg sælger dem i sæt af fire styk, enten fire hvide eller to hvide og to med sølvglimmer.

Og jeg sælger mine fine hæklede agern:

Enten stykvis eller i sæt af tre forskellige. De fås i beige, grøn og guld.

Jeg elsker selv agern og synes de er perfekte som efterårspynt eller julepynt, men der er ingen der siger at man ikke må bruge dem hele året. De vil også være fine at sætte på en pakke som pynt.

Og jeg laver bogmærker, hvor mine kunder selv kan bestemme hvad der skal stå:

Her kan man vælge baggrundsfarve og selv bestemme hvad der skal skrives med min over hundrede år gamle skrivemaskine:

Jeg håber at I vil tage et kig i min nye butik, og har I ønsker så send mig en mail, måske kan jeg fremstille det.

torsdag den 27. november 2014

ALT for Damerne, nr. 48, 1963

I går var det min fødselsdag. Og tænk, på præcis min fødselsdag udkom der et ALT for Damerne, nemlig nummer 48, 1963. Det er næsten dobbelt så tykt som bladene fra 1955, som jeg normalt scanner fra, men der også mindst dobbelt så mange reklamer. Retfærdigvis skal siges at der også er meget mere stof i det. Hvorfor ved jeg ikke, for det er nok ikke fordi "damerne" generelt har fået mere tid. Husk at alt kan klikkes op i større og læsbart format. Go' fornøjelse.

Jeg kan vist ikke ønske mig skønnere forside til mit fødselsdagnummer:
ALT for Damerne, no 48, 1963
Mums, jeg bliver helt lækkersulten.

Breve til ALT og alle:
ALT for Damerne, no 48, 1963
Der er gode idéer til en julekalender fra børnene til mor, hvor de i stedet for at tegne en tegning under lågen, skriver en opgave de vil udføre - genial idé! Der er moren som giver sin lille søn en bondegård som kalender, og der jo nok at tage af med både dyr, bondemand, træer osv. Der er også en idé til en julekalender til den elskede tante, som inviteres til julefest. Alle søde og stadige brugbare.

Tidløst hverdagstøj:
ALT for Damerne, no 48, 1963
Det er præcis hvad den ternede nederdel er, for sådan en er jeg på udkig efter. De runde briller må hun dog godt beholde.

Mønster på Stof findes stadig i 1963:
ALT for Damerne, no 48, 1963
Denne uge tilbydes der en fin Jackie-agtig brokadekjole, som nok skal klare sig igennem al julens selskabelighed.

Øreringene er tilbage:
ALT for Damerne, no 48, 1963

Jeg var ikke klar over at de nogen sinde havde været ude, men her er mange fine af slagsen:
ALT for Damerne, no 48, 1963

Giv øjnene karakter:
ALT for Damerne, no 48, 1963

Her er gode råd om både pleje og makeup:
ALT for Damerne, no 48, 1963
Bemærk modellens frisure, det er tydeligt at vi har lagt halvtredserne bag os nu.

Pynt op til jul:
ALT for Damerne, no 48, 1963

Jamen, der er jo ikke særligt lang tid til, så hermed lidt gammeldags inspiration:
ALT for Damerne, no 48, 1963
Det halve juletræ på døren med bittesmå fine guldkugler, skal jeg da efterligne en dag.

Glade nisser rundt i ring:
ALT for Damerne, no 48, 1963

Mangler du et juletræstæppe, så er der her opskrift og skabeloner til et fint et, som er hurtigt lavet:
ALT for Damerne, no 48, 1963

Her er skabelonen til nissemor:
ALT for Damerne, no 48, 1963

Julegaver kan man sagtens lave selv, og hvem vil ikke blive glad for et par strikkede støvletter:
ALT for Damerne, no 48, 1963
Varme hjemmesko er altid dejlige at modtage.

Danmarks bedste julekager:
ALT for Damerne, no 48, 1963

Intet mindre. Der er et hav af opskrift på julekager og småkager, så er I interesserede, er I velkomne til at smide mig en kommentar med jeres mail adresse, så scanner jeg gerne i pdf-format.
ALT for Damerne, no 48, 1963

Videre til reklamerne, som der som sagt er rigtig mange af nu, og mange i farver. Flødeskum gør underværker:
ALT for Damerne, no 48, 1963
Jeg kan huske alle børnefødselsdagene, da jeg var barn, hvor begejstrede vi var for at få kræmmerhuse fyldt med flødeskum og en lille klat syltetøj på toppen. Enkelt, men fantastisk.

Gør hverdagsmaden festlig med Taffel-chips:
ALT for Damerne, no 48, 1963
Jeg kan også huske et par middage vi var til hos nogle af mine forældres venner, hvor vi fik chips til maden. Det var helt utroligt! Den slags usundt pjank brugte min mor ikke, og heldigvis for det.

Coca-Cola forfrisker Dem bedst!:
ALT for Damerne, no 48, 1963
Og så i King Size flaske. Gad vide hvor stor den var, for det nævner reklamen ikke noget om. Den er nok lille sammenlignet med nutidens flasker.

Et ur i køkkenet er hyggeligt og praktisk:
ALT for Damerne, no 48, 1963
Sådan et havde min mor magen til i utroligt mange år, og jeg mener det hed Peter. Min snilde far reparerede det adskillige gange, men for nogle år siden måtte Peter give op.

Edet køkkenrulle gør køkkenet rent i et snuptag:
ALT for Damerne, no 48, 1963
Vi nærmer os brug-og-smid-væk tiden.

Fashionit, lækkert cardigansæt:
ALT for Damerne, no 48, 1963
Jeg samler nærmest på cardigansæt, og har ca. 60.000 forskellige.

Moderne termokander fra AWF:
ALT for Damerne, no 48, 1963
Stands tiden med Leciton sæbe. Jeg er nu temmelig sikker på at en sæbe ikke ligefrem standser rynker, snarere tværtimod.

Elegant, et stel man samler på:
ALT for Damerne, no 48, 1963
Og klassikeren - Det danske vejr er Ga-Jol vejr! Det gælder stadig.

Ny herremode fra Richards:
ALT for Damerne, no 48, 1963
Fra dengang hvor en mand ikke gik uden for døren uden velpudsede sko, og hvor skopudsere virkelig havde noget at lave.

torsdag den 9. oktober 2014

Goddag til efteråret

Ak, det var den sommer. Selvom den var go', er den jo aldrig lang nok. Nå-men, goddag til efteråret. En af mine yndlingsårstider. Den er så umådeligt smuk, og så kan jeg pynte op. Det elsker jeg! Sidste år viste jeg jer min lille samling af efterårspynt. Den er blevet udvidet en lille smule siden sidst.

Trælysestager med Edelweiss blomster, købt i Østrig i sommerferien:
Autumn 2014

Små grantræer lavet af bark, købt samme sted som lysestagerne:
Autumn 2014

I år har jeg købt masser af pyntegræskar til både uden og inde:
Autumn 2014

Endnu en trælysestage, købt i Østrig i sommerferien:
Autumn 2014
Søde ægtemand kunne ikke stå for hans ansigt. Pudebetrækkene med visne blade er købt i Ellos for et par år siden.

Jeg købte også et par superbillige ranker med kunstige visne blade i Østrig:
Autumn 2014
Her viklet om ledningen til min sofabordslampe.

Og så har jeg hæklet agern:
Autumn 2014
Hyggelige og fine. Opskriften er fra bogen "Hæklet julepynt".

Og denne fantastiske efterårsdug blev også købt i Østrig i sommerferien:
Autumn 2014

Denne fine rustne jernkurv faldt Søde Ægtemand for i Østrig, den står nu og pynter på vores smukke nye hovedtrappe:
Autumn 2014
Den er genial, for den kan jeg pynte på forskellig vis året rundt, så det er lige mig.

Og for et par dage siden fik vi dette læs brænde:
Autumn 2014
Som søn hjalp os med at stable ind i brændeskuret, så nu er vi klar til både efterår og vinter.

torsdag den 9. januar 2014

I halvtredserne ...

Jeg blev 50 den 26. november sidste år, så nu er jeg officielt GAMMEL! Suk! Men det skulle fejres, og det blev det på ægte halvtredsermaner, for når nu jeg er vild med halvtredserstilen er det jo nærliggende at holde en halvtredserfest.

Jeg havde dækket bord med efterårstema:
Æbledekorationerne var supernemme at lave med en kernehusudstikker og var ret søde på bordet:

Sådan så kuverten ud, med en singleplade som bordkort:

Vi fik "flyversjusser" som velkomstdrink:

Og hvordan så vi ud? Her er gangsterbossen og hans dulle, aka søde ægtemand og jeg:
Kjolen købte jeg i Tyskland i sommers for 150 kr. og capen er ægte gammel. Mine gennemsigtige Askepot sko af pleksi glas er også fra halvtredserne.

Buddy Holly var også inviteret, i skikkelse af søn:

Min gudesmukke søster og hendes mand:
Hun havde købt ny kjole og fået håret sat af en frisør, så man sige at der var gjort noget ud af det.

Min søde forældre, som så ud præcis som de gjorde i halvtredserne:
Især far bli'r åbenbart ikke ældre, det var også ham som sled mest på dansegulvet. Bemærk at han har taget T-shirten omvendt på, det siger han at det var smart at gøre, da han var teenager. Og cigaretpakken i det oprullede ærme er også præcis som dengang. Mors kjoler var altid strammet ind af et bredt bælte, og hun fortæller især om et rødt et, som passede far om hovedet, så han kendte hendes bæltestørrelse.

Dolores del Rio og Blues Brothers, i skikkelse af vores gode venner:

Min skønne veninde havde været i en halvtredserbutik og købt et fint og ægte outfit:

Min smukke niece havde lånt kjole og bælte af mig og så fantastisk ud:
Hendes kæreste var i skræddersyet habit fra Thailand, det er nogle fine unge mennesker vi har i familien.

Tre af mine kolleger, som uden at have planlagt det matchede hinanden fint:
Jeg er vild med den rødprikkede "klokke", som Hanne kaldte kjolen.

Og en fjerde kollega som også så korrekt og supersød ud:

Søskendekærlighed - bror og jeg:
Jeg havde mine fuldstændigt fantastiske arvesmykker på.

Brors gave til mig var at spille plader hele aftenen, så vi hørte kun vinyl fra start til slut:
Jeg havde købt lidt gamle plader i en genbrugsbutik, til at pynte op med.

Og jeg fik overvældende mange gaver, nogen havde endda pakket gaverne ind i halvtredser stil:

Jeg fik så mange at jeg slet ikke kunne hverken overskue eller begribe det, men vil da lige vise et par af de mere specielle frem her:
En taske der ligner et sammenfoldet blad, sikkert fra tresserne - som mine forældre havde fundet i Stege på Møn. Sådan een har jeg ønsket mig i mange år, men har altid syntes at de var for dyre på nettet. Så det var en herlig overraskelse.

To skønne gamle brocher fra en af mine søde kolleger, hvis mormor havde en kjolebutik i fyrrerne og halvtredserne:
De er nye-gammel-lager, og den ene har stadig prisskilt på: 18 kr., hvilket min far siger har svaret til en ugeløn i fyrrerne. Dem er jeg utroligt glade for.

Og en fuldstændig fantastisk gave af søde ægtemand:
Pladespilleren over alle pladespillere - en Rega RP3. Jeg har ønsket mig RP1'eren i mange år, og så overraskede han mig med RP3'eren, for som han sagde "jeg spiller jo plader hver dag". Tak, skat! :) Den allerførste plade der blev spillet er Elvis Presleys Moody Blue, som har en fuldstændig fantastisk lyd.

Og hvordan så mine negle ud, spørger I:
De var faktisk ret simple, for jeg ville ikke bare lave kedelige røde negle, som i halvtredserne, men fandt i stedet en hvidguldslak, som matchede kjolen ret godt, nemlig Essies Beyond Cozy. På ringfingeren har jeg lavet et fødselsdagsflag med tape, den hvide er fra Depend og den røde er min yndlingsrøde: Color Clubs Ruby Slippers.

Det var en skøn aften hvor jeg havde indstillet fluxkondensatoren til 1956 og festede i den stil, som jeg altid har været mest forelsket i.

Tak til alle mine fine gæster for en dejlig aften, og specielt tak til søster for at ha' taget alle de gode billeder. :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...