Årsstatus 2012

Sidste år sagde jeg farvel til et møgår, og lovede mig selv at 2012 skulle blive et godt år. Ikke at jeg tror at man sådan kan love sig selv det, men nogen påstår jo at det man sender ud, kommer tilbage til én, og man har jo lov at håbe. Hvordan gik 2012 så? Tjah, jeg vil ikke ligefrem sige at det var et møgår, som jeg gjorde sidste år, men fantastisk var det da heller ikke. Nok snarere sådan en almindelig god blanding af lidt at det hele. Sådan er livet jo nu en gang.

Både søn og jeg har skiftet job. Nå-ja, det har jeg helt glemt at nævne her på bloggen, det kom også noget bag på mig selv. Mit firma blev lagt sammen med et andet firma og så røg der tre i mit gamle firma og fire i det andet. Tju-hej, så måtte jeg temmelig uventet videre. Før det begyndte min ellers rigtig go'e chef pludselig at opføre sig underligt, så under alle omstændigheder var det nok godt jeg kom videre. Hun var ikke sund for mig. Ti minutter efter jeg havde ringet til en veninde i branchen, ringede mit firmas største konkurrents direktør efter mig og jeg blev ansat på stedet. HA! Jeg har fået det meget bedre nu. Vi har stadig stinkende travlt og jeg balancerer stadig på kanten af stress hele tiden, men jeg har skønne kollegaer og fået en ny rigtig go' chef, så jeg krydser fingre for at det holder.

Søn har været nogle virkelig grimme ting igennem med sin anlægsgartnerlæreplads, så slemt at vi til sidst blev nødt til at få ham løst af kontrakten. Jeg vil ikke komme ind på det her, men love jer at det var grimt. Han fortsætter nu sin læreplads på gartnerskolen i Roskilde og det er han glad for. Nu er han jo pludselig den dygtige og de andre elever kalder ham "mester". Det har hjulpet gevaldigt på hans selvtillid. Han har også fundet et læreplads hos et godt gammelt og velrenommeret firma, hvor han skal starte til foråret. Så det håber vi også går godt, for det fortjener han.

Ellers var vi "et smut" til Florida, det var stort og meget anderledes og meget dyrt, så det kommer desværre nok ikke til at ske igen foreløbig. Det største var nok at møde min penneveninde gennem mange år, og så opleve søn, da vi mødte Doc og Delorian'en fra Tilbage til Fremtiden i Universal parken.

Men ellers ingen brækkede lemmer, slemme operationer eller anden nævneværdig sygdom, så alt i alt går det godt. Søde Ægtemand og jeg elsker stadig hinanden og søn danser stadig spontant, selvom han bare skal smøre sig en makrelmad. Så man kan sige at det væsentlige er i orden.

Rigtig godt nytår til jer alle - jeg håber at 2013 bli'r fantastisk for os alle.

Nej, det er ikke Marilyn der skåler nytåret ind med os. Det er Jayne Mansfield, som bestemt også var en af de førende bombshells i halvtredserne.

Kickoff i Dubai

Jeg ved godt at det her ikke er stedet at lufte feriebilleder, men jeg har lige været til det mest fantastiske kickoff i Dubai med mit firma, som jeg er NØDT til at dele med jer. Forbered jer på at blive R-misundelige! :)

Det var fire utroligt hektiske og komprimerede dage - jeg skal love for at vi fik én på opleveren og var godt trætte da vi kom hjem. Vi fik fantastisk mad og festede hver nat, vi dansede og snakkede og krammede og blev utroligt go’e venner på tværs af afdelingerne.

Første dag besøgte vi først det nye Dubai og blev derefter sejlet med taxabåde til det gamle Dubai, hvor vi traskede rundt på markedet. Det var kedeligt. Jeg havde tænkt mig at købe krydderier med hjem, men da der lugtede temmelig meget af tis, droppede jeg det. Der var selvfølgelig mange butikker med krydderier:

Og så var der mange butikker med pynteting til hjemmet:
Det var så ufatteligt smagløst, så man ikke kan forestille sig det.

Derefter tog vi til Dubai Mall, som er verdens største indkøbscenter, hvor jeg fløj rundt med en kollega for at købe sko. Hun fik kun købt et par, mens jeg fik begrænset mig til to par.

Senere på eftermiddagen skulle vi op i Burj Khalifa, som er verdens højeste bygning:
Alt er større og dyrere i Dubai, man kan simpelthen ikke forestille sig hvor rigt og prangende der er, når man ikke har været der.

Kaliffen er 828 meter høj, og består af 164 etager, hvor man som turist kan køre op til 124. etage.

Og her står jeg:

Der er dælme langt ned fra 124. etage:

Senere på aftenen var der springvandshow, som også var utroligt stort – jeg har aldrig set noget lignende. Forestil dig vand som danser mavedans!

Næste dag var der kickoff på hotellets plæne, beach volley på stranden og resten af dagen havde vi for os selv. Jeg lå bare og læste ved pølen. Om aftenen skulle vi spise på Buddha Bar, men inden da annoncerede vores direktør at der var en ændring i programmet. Vi blev såmænd ”bare” kørt ud til Burj Al Arab hotellet, verdens eneste syvstjernede hotel, som er formet som et sejl! Der sad vi så og drak dyr champagne og tog tusind billeder. Vi måtte frit vælge en ekstra drink til fra barkortet.

Da vi kom ned og skulle køre videre var bussen erstattet af Hummer limoer:
Det er et helt utroligt firma jeg arbejder i!

Næste dag havde vi det meste af dagen for os selv. Jeg trængte til lidt privatliv, så jeg traskede alene ud af strandpromenaden, hvor jeg bemærkede bilerne. Der var ingen biler der var mere end tre år gamle, og hver tredie bil var en luksusbil. Man hørte hele tiden V8- og Porsche-lyd. Der var Ferrari, Lambourghini, Camaro, Rolls, Porsche, Mustang, Hummere og andre store dyre øser over det hele:

Om aftenen skulle vi på jeep-safari, og det var bare sjovt. Vi kørte en times tid og endte i ørkenen. Her står jeg in the middle of no where:

Otte Toyota’er ræsede os rundt i sandet, det var ligesom at køre i rutchebane.

Vi gjorde holdt midt i ørkenen og drak champagne på puder og ægte tæpper:

For derefter at blive kørt til en teltlejr, hvor vi fik arabisk middag:

Det bli’r ALDRIG hverdag på jobbet igen!

Sort dag på jobbet

I går var en sort dag på jobbet, to blev fyret og en sagde op. Den ene der blev fyret var i min afdeling, og det kom meget bag på os alle. Hun var både en go' kollega og kløede på med krum hals. Hende der sagde op, var min fantastiske x-chef, som både er en skøn quinde og en meget dygtig specialist. Så der blev gruppekrammet og tudet flere gange i løbet af dagen.

På vej hjem dampede jeg i Føtex, der var vaskepulver på tilbud, og jeg endte med at købe gaver til min bedste ven, SÆ og søn. Man skal sgu værdsætte det der virkelig betyder noget her i tilværelsen - familie og go'e venner. Et job er kun et job.

Overdosis

Ja, så er jeg hjemme igen efter bogstaveligt talt at ha' fået en overdosis familiehygge og go' mad. Det har været så hyggeligt og vi har været så selskabelige at det faktisk er OK at komme hjem igen.

Der har været lidt stille på bloggen, for der er sket en masse: vi har flyttet gamle olde (96 år) på plejehjem, jeg har allerede været på pleje-loppemarked og gjort en masse fantastiske fund, men mere om det en anden gang. Jeg har fået trukket en tand ud og fået nyt job! Næsten samtidig, dvs. jeg fik trukket tanden ud den ene dag, proppede mig med piller og vattamponer og drog til jobsamtale næste dag. Det var klart sjovere at være sammen med min nye chef end med tandlægen. Og hvorfor så nyt job IGEN!? Jo, jeg er bogstaveligt talt kørt træt, knokler nærmest mig selv ihjel, bli'r lovet en masse, men ingenting sker ... mor må videre. Det nye sted kender jeg allerede halvdelen af mine "nye" kolleger, sådan er det i it-branchen, og de er supersøde, så jeg tror på at DENNE gang bli'r det godt og DENNE gang bli'r jeg hængende ... måske ikke resten af mit liv, men ihvertfald længe! Tillykke til mig.

Måske får jeg endda overskud til at gå på kur med alle de chokoladeæg jeg har proppet i næbbet her i påsken. ;)

Anti-stress midler

Jeg har jo travlt på mit nye arbejde, mega-travlt, så det er tit at jeg er temmelig brugt og temmelig stresset når jeg kommer hjem. Så jeg har tænkt i anti-stress midler. Jeg har først investeret i denne Mozart CD:

Jeg er medlem af Gyldendals Bogklub, og der har de tre ”Mozart Effekt” CD’er på programmet. Den ene af dem var med afslappende/anti-stressende musik – lige hvad jeg havde brug for. Det er den smukkeste og blideste musik, som man helt automatisk stresser ned af, jeg kan varmt anbefale den. Og så kunne jeg jo slå to fluer med et smæk, for jeg er også medlem af Mozart Klubben.

Nyeste tiltag i kampen mod stress er denne:
Jep, det mig der slanger mig blandt unge mænd!

Den købte jeg i lørdags i Toys’R’Us – og den er FANTASTISK! :) Den blev indviet med champagne af mig, søn og en af hans venner og lidt senere invaderet af fem teenagere. Jeg nyder hver dag at komme hjem og sætte mig i den. Så kan jeg sidde og kigge op i himlen eller udover min have alt imens jeg bliver masseret af boblerne i varmt vand.

Og derudover … lurer sommerferien i det fjerne!

Grusomme verden!

Jeg fik ikke taget billeder af solsorteungerne.
Skaden åd dem alle!
Søde ægtemand så det selv.
Grusomme verden!

Helt så grusom er min egen verden nu ikke, selvom det ikke ligefrem er tilværelsens ulidelige lethed som tynger mig mest for tiden. Vi har TRAVLT på mit arbejde! Vi skulle være fem i mit team, vi var to og så mig, som er spritny. Så gik den ene ned med stress og så sagde den anden op. Jeg kan slet ikke få armene ned af begejstring! Især ikke fordi de begge to var nogle skønne quinder, som jeg godt gad beholde som kollegaer. Til gengæld har jeg fået ny chef og han virker særdeles lovende. Vi er meget enige og han har allerede fået en del igennem. Men det har været nogle seje dage, hvor jeg er drænet og meget træt når jeg kommer hjem.

Jeg ved godt at jeg lovede ikke at opdatere min blog så tit, men jeg havde nu tænkt mig at det skulle være lidt oftere end som det er nu. Og det er ikke fordi der ikke sker noget i mit liv - jeg har været til TO skønne biludstillinger, et mini Opel GT træf, fundet en masse herlige ting på diverse loppemarkeder og jeg har masser af andet jeg godt vil dele med jer - jeg mangler bare både tid og energi. Så til mine trofaste læsere: tjæk stadig min blog, jeg er i live og håber på at vende stærkt tilbage snarest.

Fantastisk fredag!

Jeg startede jo nyt job den 1. april, og denne gang havde jeg sat forventninger meget lavt, for så hellere at blive positivt overrasket. Som en del vil vide har jeg været plaget af tre dårlige jobs i træk. Der har været en skønsom blanding af psykopatiske chefer, kølige kolleger som holdt mig (og andre) udenfor deres fællesskab, seriøs underbemanding hvor jeg bogstaveligt talt var ved at knække sammen af stress og det stik modsatte: hvor der absolut intet var at tage sig til - udover at skæve op til uret hele tiden og håbe på at der var gået mere end ti minutter siden jeg sidst gjorde det. For ikke at tale om chefen som totalskadede min bil og ikke ville betale! Ingen af delene var særligt sjove. Og hver gang er jeg blevet lovet et job, som jeg aldrig fik. Så jeg holdt modet højt denne gang og tænkte at man plejer at sige ”alle gode gange tre”, så jeg siger alle dårlige gange tre – NU må det være min tur til at få et godt job!

Så selv om mit nye job lød rigtig godt, holdt jeg forventningerne nede og tog det roligt - det er nok noget med at ”brændt barn lugter ilde”. Men jeg er faktisk blevet positivt overrasket! Jeg har nu været her i tre uger, og hele huset er gennemsyret af go’ stemning, alle er glade og hjælpsomme, selvom nogen af dem er gevaldigt pressede. Jeg har fået en fin introplan og har snakket med mange forskellige mennesker, hvoraf flere af dem uafhængigt af hinanden har sagt at ”her er der ikke noget fnidder i krogene” – se det passer mig fint, for det hader jeg og har været lidt for plaget af tidligere. Jeg er mere til ”så spyt dog ud hvis du har noget på hjerte”! Nå, i fredags var jeg så inde hos min direktør i forbindelse med min introplan, og der blev jeg grebet – lige præcis der gik det positive op for mig. Leif fortalte mig en go’ historie, som jeg ikke kan være mere enig med ham i. Alle de værdier og visioner han fortalte mig om kunne jo sagtens ha’ været varm luft, men det er jeg sikker på at det IKKE er, for hele huset er gennemsyret af det.
Jeg fik også en lille bog af ham, som alle nye medarbejdere får – og jeg ELSKER jo bøger. Så den glæder jeg mig meget til at læse:

Leif har lavet et nyt omslag til bogen, som passer til firmaets vision:
Klik begge billeder op i stort format, så du kan læse dem.

Jeg gør det SGU!
Jeg tør tro på at jeg denne gang har fået mig et godt job! :)

KÆMPE smil!

Jeg har fået job! Skrev kontrakt i går og skal starte 1. april. Det virker som om det er godt, så jeg håber det er "alle dårlige gange tre" for mit vedkommende, så jeg nu får et job som jeg kan holde ud at stå op til hver morgen. Så jeg er GLAD! :)

Hvis du trænger til noget at smile af, så se denne her drømmende hund, som Tina sendte mig i går:

Den er simpelthen for morsom! :)

Ja ja, jeg ved det - næste indlæg skal nok blive et bil-indlæg.

Forlænget weekend

... meget forlænget weekend!

Forklaringen er at jeg blev fyret i fredags, så min fornemmelse af at jeg ikke passede ind, var ikke helt ved siden af. Jeg var allerede selv begyndt at søge væk og det havde da unægteligt været sjovere at sige op selv. Men sådan skulle det ikke være.

Mit firma er forholdsvist nystartet uden de store resultater indtil videre, så nu er de under lup og har fået skyhøje budgetter som min "rare" direktør ikke mente jeg kunne leve op til - så farvel og tak til mig! Jeg mente at min fyring ikke var helt fin i kanten, da jeg var blevet lovet et helt andet job end det jeg ret hurtigt endte med at sidde i og jeg havde heller ikke fået skyggen af en advarsel, så jeg kontaktede min fagforening. Men når man har været ansat under et år, kan man ikke rejse en sag, dvs. så kan arbejdsgiveren fyre en fordi man har blåt hår, som juristen sagde. ÆV! Jeg havde ellers gerne set at de ikke bare "døde i synden".

Men på den anden side: nu er jeg FRI for at se på min chef som totalskadede min bil, ikke ville betale og svinede mig til en hel måned. Jeg er FRI for at høre på min emsige, nævenyttige, bedrevidende, påståelige, selvfede kollega. Jeg er FRI - ja, faktisk er jeg hjemmegående husmor nu ... ind imellem jobsøgeriet.


Jeg kan sove lidt længere, tage den med ro, få gjort noget ved alle de småting og større projekter jeg ellers aldrig har tid til. Jeg har tid til at motionere, gå ture, handle sundt ind, bage søns yndlingssmåkager (som han har klaget over at jeg ikke har bagt i umindelige tider), og måske endda lave mad! Naah, nu tror jeg lige jeg slutter det her blog indlæg inden jeg går for vidt ...

Men kender I nogen som har brug for en kvik quinde med mange talenter, især it-mæssigt, så tøv ikke med at sige til.