Fars Messerschmidt

Det er ved at være lang tid siden jeg har fortalt en bilhistorie. Jeg har tidligere skrevet om:

Fars Chevy
Trille, min fars første bil
Den levende bil
Frederik, min mors bil
Mariehønen
Min sommerbil
Mød Albert

En af fars mere løjerlige køretøjer er nok hans Messerschmidt, som er en trehjulet lille grimrian fra 1955. Den har tidligere tilhørt Nordisk Film, hvor Øbberbøv kørte i den. Her er han i gang med restaureringen:

Og her er nøglerne til den med skilt hvor der står Øv & Bøv:

Da far fik den var der ingen papirer, så han fik tilladelse til at syne den uden papirer. Det er han kun den tredie der har fået.

Messerschmidten er en lille  sag, ca. 200 cm lang og har kun 13 hk. Man har brugt overskuds cockpittet fra M-fly (F262), som var verdens første jagerfly, fra anden verdenskrig.

Den er en lille charmetrold.

Far fandt den på dba.dk i Sorø, manden, som havde den havde købt den af Nordisk film, valgte at sælge den da han syntes den var for slem. Far har skilt den helt ad og malet den. Han har også været i Tyskland efter dele til den og fået en del ting sendt fra England. Han har altid ønsket sig en Messerschmidt Tiger, og tænker at han måske kan bytte sig til en engang med denne:

Tiger modellen er firehjulet og har en større motor.

Her er den glade ejer:

Og her er den åben:

Der kan sidde to personer, det vil sige man sidder på række, ikke ved siden af hinanden. Når min søsters tvillinger har fødselsdag er det altid et stort hit at få en køretur af morfar.

Udstødningen ligner en vandkande:

Al indmaden i den var helt væk, så far har lavet nyt.

Den har heller ikke noget bakgear, men to sæt platiner til en cylinder, så når man skal bakke, stopper man motoren, trykker nøglen ned, starter motoren igen - på den måde vender man omdrejningen på motoren og får bakgear. Så man har faktisk fire gear i bakgear.

Det fine front emblem:

Dirch Passer og Judy Gringer har også kørt i den i filmen Peters baby, så den er faktisk en lille berømthed, som altid har boet i Danmark. Nu har den trygt og godt hos min far, bedre otium kan en bil vist ikke ønske sig.

Tilbage til halvtredserne

For en måneds tid side kørte vi på den sidste motorcykeltur til Andelslandsbyen Nyvang med svoger og svigerinden. Jeg vidste slet ikke at det fandtes, og det er en skam for det var ligesom at blive tryllet tilbage til halvtredserne. Det er et levende museum i form af en landsby opbygget som i fyrrerne og halvtredserne. Man se forskelligt håndværk, som her hvor der drejes en snurretop:

Som jeg selvfølgelig købte - for en hel tier.

Der er også en brugsforening, hvor alt med priser på kan købes:

Mor har ofte fortalt om at da hun var ung og ikke havde nogen penge, fandtes der Eiffel cigaretpakker med kun fem styk i. Dem kunne man så investere sine sidste penge i når man var smøgtrængende:

Strømpeafdelingen:

Og gamle sodavand med patentpropper:

Jeg forelskede mig i denne fine gamle radio:

Og sådan et omstillingsbord har de stående i kælderen på søde ægtemands arbejde:

Ind imellem kørte en veteranbil eller en dampmaskine forbi:

Cykelsmedens fine skilt:

Kæden er naturlig størrelse.

Fin gammel lastbil:

Og KTAS-bilen som kørte forbi os et par gange:

KTAS logoet (nu TDC):

Jeg kan godt li' gamle lastbiler, især dem med snude:

Smeden, som var en værre sørøver:

Dagens tilbud:

Mens vi var inde og spise frokost, var vi så heldige at en veteranlastbilklub kom på besøg:

Dem måtte jeg ud og kigge på:

Denne søde lille tofarvede Volvo var ikke til at stå for.

Pinup på køleren skal der til:

Her står jeg i mc-tøj foran endnu en yndling:

Landsbyen har lukket nu, men tjek deres hjemmeside, for de har en del julearrangementer: Andelslandsbyen Nyvang

Søns bil

Det er lykken at være søn af en mekaniker - søn er allerede på bil nummer to. Måske I husker at han fik en hvid Polo da han blev 18. Den blev senere byttet til en anden gammel Polo i bedre stand og med bedre motor. Den har han nu gjort smart i samarbejde med hans ferme far, og dele fra dba.dk, for man er jo ikke ligefrem rig som lærling. Resultatet er blevet supergodt og det skulle fejres med en fotosession, hvor jeg fik æren af at være fotograf. Vel hjemme igen har hans gode ven Thore, som er uddannet grafiker, redigeret billederne. Herunder ses resultatet:

Vi kørte ud til Refshaleøen på Amager, hvor der er nogle dejligt gamle og forfaldne bygninger, som var perfekte som baggrund:

Søn har malet bremsetromlerne neongrønne, som kontrast til det sorte:

Vi listede ind i B&W's store hal (den der blev holdt Melodi Grand Prix i) og skød et par billeder:

Da vi var næsten færdige fandt vi ved et tilfælde denne grafittivæg og måtte lige skyde et par billeder til:

Jeg synes faktisk vi var ret gode til at finde forskellige områder at fotografere i:

Det her er et af mine yndlingsbilleder. Jeg lokkede søn til at kravle op på den gamle træstamme og kigge ned på dytten:

Søns yndlingsbillede, taget inde i B&W hallen, håndholdt uden blitz:

Jeg fik også lokket ham til nogle få billeder, hvor han selv er med. Dette er vist ret godt, for det endte som hans Facebook profilbillede:

Og her den stolte ejer:

Da vi var færdige krævede jeg en is i løn, for det var dælme varmt at kravle rundt på asfalten i brændende solskin. Men en superhyggelig dag med drengene, jeg vil huske længe.

Matadorbiler

Har du også tænkt over hvad der er sket med bilerne fra Matador? Nå, men det har jeg. Jeg elsker nemlig både Matador og gamle biler, så det kan jo næsten ikke være anderledes. I pinsen besøgte vi Græsted Veterantræf og der havde de fundet de fleste af bilerne, som optrådte i Matador. De havde faktisk også malet kulisser, for at lave lidt ægte Matadorstemning, her er det Damernes Magasin, hvor hele balladen jo startede:

Og overfor startede Mads Skjern jo som bekendt Tøjhuset:

Omegnsbanken var også repræsenteret:

Senere i serien blev Tøjhuset til Skerns Magasin:

Nå, til bilerne - her har vi elskerindens, i Susse Wolds smukke skikkelse, Austin Seven fra enten 1932 eller 1935 (ifølge min far, som er bilnørd):

Og her er det Oluf Larsens, alias Grisehandler Larsen, Chrysler fra 1930:

Den som Maude senere kører jøden fra banken ud til grisehandlerens gård og gemmer sig sammen med ham, alt imens Daniel (fra den anden side) passer hendes efternøler-datter. Jeps, det er klart mit yndlingsafsnit. Skønt at se at den kvinde kunne andet end at gå prinsessesur i seng.

Denne er Kresten Skjerns Ford Model 18 fra 1932:

Stadig en fin bil.

Og her er det Mads Skjerns Morris 10 Six fra 1934:

Den har også klaret sig fint igennem årene.

Det har denne til gengæld ikke:

Det er en Ford Junior de Luxe fra 1937, som var statist.

Der er ikke så meget "De Luxe" over den mere:

Det her er Oberst Hachels Fiat 501 fra 1924:

Og den sidste er en fin statist - en Chevrolet fra 1924:

Det var godt fundet på og et hyggeligt indslag på træffet.

Fars Chevy

Nu er det vist ved at være på tide med en bilhistorie igen, inden der går for meget dullegrej og neglelak i den! ;)

Jeg har tidligere fortalt jer historien om min mors bil, Frederik, og om bilen som hun ikke fik. Men hvad kører min far egentligt i? Jo, fars hverdagsbil er en Chevrolet Stepside fra 1940:

Dem er der kun to styk af i Danmark, så den er rimeligt sjælden. Far købte den som halvfærdigt projekt af en mand, som skulle skilles og derfor var nødt til at rydde lidt ud. Der var selvfølgelig meget at lave på den. Manden havde fået den sandblæst, så den var vind og skæv, så far måtte rette den op. Det der var lavet var ikke lavet særligt godt, så det lavede far om. Den kom med dens originale motor, en 4,2 liters sag, men den var alt for dyr i benzin, så far satte en Ferkins dieselmotor i. Men den kunne ikke trække lastbilen, når han havde sin hjemmebyggede camper på ladet, så han har sidenhen sat en Toyota Landcruiser 4 liters dieselmotor i den. Jeg gætter på at det er den originale motor vi ser på billedet, men jeg er jo ikke mekaniker.

Far har altid selv malet sine biler og er faktisk ret god til det, selvom han selv er meget kritisk:

Spørg mig ikke om hvorfor han maler i bar mave, det må have været varmt den dag. ;)

Far har som sædvanligt ændret en del uhensigtsmæssigheder (efter hans mening). Bl.a. var bagtøjet ikke bredt nok, så han har ændret det til fri kardan og bygget en klump fra en Toyota HJ60 Landcruiser i original bagtøjet.

Her ses den nymalet og klar til at blive samlet:

Far kører som sagt i den til daglig, han kører affald i den og ofte med trailer efter, og hjælper gerne naboerne med at køre ting og skrald i den, så den bliver i den grad brugt. Far og mor kører også på ferie i den, med den fine hjemmebyggede camper på ladet, men den vil jeg fortælle om en anden gang. Noget af det sjoveste far nok har kørt er for selveste julemanden i et optog gennem Stege, så stod julemanden der på ladet og vinkede til folk.

Her er søde ægtemand klædt ud som amerikansk bonderøv fra 1940 ved en af vores Conquer de Charme optrædende ved Gavnø Slot:

Min seje søster (som ligner en fotomodel) låner den jævnligt, når hun skal en tur på omlasteren - tror I der bli'r gloet? :)