Nu føles det allerede som om vores sommerferie ligger laaaangt tilbage, suk. Men det fik mig til at tænke på hvad ferie egentligt er? For mig er det tiden og friheden, iblandet lidt luksus - det skader bestemt ikke. :) Da jeg var barn var der ikke noget der hed ferie. Før jeg blev ti tog vi bare i sommerhus. Ikke at der er noget "bare" i det som sådan, for det var aldeles pragtfuldt (solen skinnede altid da jeg var barn!). Men det gjorde vi jo hver eneste weekend og samtlige ferier hele året rundt, og da min mor var hjemmegående, flyttede hun og os tre unger ned i sommerhuset hele sommeren og min mormor flyttede også fra Bornholm over til os. Det var virkeligt hyggeligt. Jeg har nok gået i 2.-3. klasse, da mine forældre begyndte at køre rundt i Danmark - og sidenhen videre udover grænsen - i deres gamle biler, selvfølgelig. Mine forældre havde ikke rigtig nogen penge, så min far klunsede et telt som var revnet fra øverst til nederst, det reparerede min mor. Vi havde fire utætte og antikke luftmadrasser, teltet var også et firepersoners, så far vågnede altid ude i det fri. Han var simpelthen blevet skubbet ud i nattens løb, for vi var jo fem. Men vi kom afsted, vi fik set en masse, vi var sammen og vi levede af pandekager og lignende der kunne smedes over en ældgammel primus. Her holder vi faktisk i en vejside og drikker primuskaffe:
Det er mig i rødt med ryggen til og bilen er Frederik, som jeg tidligere har skrevet om og som min mor stadig kører i.
Og her planlægger far og mor resten af dagens tur:
Som det ses fik min far senere en supersmart combicamp op under neglene. Der skulle selvfølgelig også laves en del ved den, men den sov mine forældre i og så sov vi tre unger i det gamle telt. Det var luksus.
I år skulle Søde Ægtemand (SÆ) og jeg egentligt ikke på nogen særlig ferie, da vi jo var i USA i februar og det var temmelig dyrt. Men jeg ved jo godt at når der er gået 10 minutter i mit sommerhus, så keder SÆ sig så meget at han går i gang med at bygge et skur - og der er sgu ikke plads til flere skure! ;)
Så jeg fandt et kanontilbud til Harzen, jep - Harzen! Gudfader, hvor vi lyder som et sat gammelt ægtepar nu, men det er vi altså ikke og der er supersmukt i Harzen. Vi kørte i min gamle bil hele vejen derned og hjem, og det gik fint, det vil sige på hjemturen kom der en ny underlig lyd for hver 100 km, men den overlevede. Vi boede i Wernigerode, som har nok verdens smukkeste rådhus:
Og i området kører der rigtige gamle dampdrevne futtoge:
De er bare slet ikke til at stå for.
Vi besøgte en gammel jernmalmmine:
Det var mægtig interessant og havde helt sikkert været endnu mere interessant, hvis mit tyske havde været bedre, æv. I Tyskland foregår alt kun på tysk, desværre.
Vi besøgte selvfølgelig heksedansepladsen, hvor nogen ikke kunne nære sig:
Der er bare en smuk udsigt, som beviser at man ikke behøver tage meget langt væk for at se noget anderledes:
Vi besøgte også en Miniaturepark, hvor der var utroligt flot lavede miniaturer af forskellige kendte bygninger i nabolaget. Her er det Wernigerodeslottet, hvor I kan se det ægte i baggrunden:
Og nogen fik shoppet - så meget at han måtte købe en rygsæk til at ha' det hele i. Ja, jeg siger ikke noget:
Jeg købte en fyldepen, tre neglelakker og et par småting, så jeg var yderst artig.
torsdag den 30. august 2012
mandag den 27. august 2012
torsdag den 23. august 2012
Bryllupskager
I morgen er det vores bryllupsdag - 21 år er det siden. Jeg har tidligere fortalt jer historien om hvordan vi blev kærester. I dag vil jeg vise jer vores bryllupskage:
Som jeg åbenbart begik en stor synd ved selv at bage. Jeg har nemlig sidenhen hørt at det bringer alverdens ulykke, men det har heldigvis ikke holdt stik med os. Det er en kage lavet næsten udelukkende af marcipan, så den blev temmelig dyr i august måned. Men den er meget nem at lave og så kan man jo pynte på livet løs. Min far smedede en hjerteform, for den gang kunne man ikke købe alverdens fancy kageforme:
Mange år senere spurgte min bedste veninde om jeg ville bage bryllupskage til hende og hendes mand? Jamen, selvfølgelig. Jeg glemte bare lige at spørge til hvor mange personer - lidt over 90!!! Så den kostede mig to fridage, til gengæld blev de så flotte at mange ikke ville tro at jeg havde lavet dem selv:
TILLYKKE til os, min skat! :)
PS: I skal da ikke snydes for opskriften.
Som jeg åbenbart begik en stor synd ved selv at bage. Jeg har nemlig sidenhen hørt at det bringer alverdens ulykke, men det har heldigvis ikke holdt stik med os. Det er en kage lavet næsten udelukkende af marcipan, så den blev temmelig dyr i august måned. Men den er meget nem at lave og så kan man jo pynte på livet løs. Min far smedede en hjerteform, for den gang kunne man ikke købe alverdens fancy kageforme:
Jeg beklager kvaliteten af de gamle scannede billeder, jeg orkede ikke at finde originalerne frem og scanne forfra.
TILLYKKE til os, min skat! :)
PS: I skal da ikke snydes for opskriften.
mandag den 20. august 2012
mandag den 13. august 2012
torsdag den 9. august 2012
Barbienegle
Det er så lang tid siden jeg sidst har haft lyserød neglelak på, så jeg kunne slet ikke genkende mine negle, når jeg kiggede ned på dem:
Billedet er ikke særligt godt, jeg huskede først at tage det, da jeg havde haft manicuren på i fem dage. Jeg har først lakeret neglene med en gammel shimmerlyserød, ladet dem tørre helt, og derefter har jeg brugt tape til at lave de skrå sølvkanter med, til slut har jeg stemplet sølvprikkerne. Dem tror jeg vil vælge at lave med mine prik-penne næste gang, for de er ikke nær så sølv som kanterne. Så selvom jeg ikke er så meget for lyserøde negle mere, blev det ret fint. Søde ægtemand spurgte hvad det var for nogle pornonegle jeg havde lavet? Jeg synes nu mere det er Barbienegle.

mandag den 6. august 2012
torsdag den 2. august 2012
Abonner på:
Opslag (Atom)