onsdag den 14. april 2010

Negle og lopper

I den mere muntre ende af mit liv har jeg vundet en andenplads i NegleNymfernes forårskonkurrence! :)
Jeg har ikke vundet noget, udover æren, men det synes jeg også er stort, for se lige førstepladsen – den er dælme da svær at hamle op med! Jeg kan godt se at mit bidrag ikke ser ud af noget særligt - jeg har lavet en erantis i rhinstene. Men teknikken er at man lægger de her bittesmå rhinstene i våd neglelak, og da der så mange rhinstene skal det gå temmelig stærkt, så helt nemt var det ikke. Der er heller plads til fejl, for så ødelægger man jo lakken. Bagefter får det en gang klar lak, og så bli’r de faktisk siddende det meste af en uge.

Og så har jeg været til loppemarked på oldes nye plejehjem og gjort en masse gode kup. Jeg ELSKER loppemarkeder og genbrug i det hele taget. Man kan gøre de mest utrolige fund til ingen penge. Nå, jeg red af sted med følgende:

Et trebenet kamerastativ til 20 (TYVE!) kr.
Det har jeg ønsket mig længe, og er det ikke rørende? TYVE kroner! De koster normalt ca. en tusse på nettet, så nu kan det være jeg kan komme i gang med at tage nogle natbilleder (når der er to torsdage i ugen).

20 LP’er for 40 kr.
Ja, jeg elsker vinyl, og til den pris kan man tage chancen, hvis der er noget man ikke rigtig ved hvad er. Der var faktisk en del virkelige guldkorn imellem.

En lyserød bluse for en femmer
Jeg kunne lige overkomme at vaske den til den pris.

En Danmark telefon med 10 memoryknapper for en tyver
Den er hvid, virker perfekt og er ren og pæn, ud røg den grønne som ikke virkede.

Så jeg fik virkelig shoppet igennem.

Senere på ugen var vi på besøg hos olde, og der fik jeg øje på en sovesofa, som jeg ikke så under selve loppemarkedet. Vi forhørte os hvad vi skulle gi’ for den, og fik at vide at vi bare kunne fjerne den. Det gjorde vi, så nu ser vores gæsteværelse i kælderen bare så smart ud.

Jeg undrer mig faktisk tit over at genbrug ikke er mere udbredt end det er, for det er da en guldgrube.

2 kommentarer:

  1. Og hvor kan de fantastiske loppefund så ses? Du har glemt billederne!

    SvarSlet
  2. -> Rasmine, ja, det er da for dårligt at jeg ikke har taget billeder, beklager meget. Tænkte at tingene var så tilpas uinteressante, at tekst var nok. Blusen får du mig nok at se i snart, den er nemlig med korte ærmer. Vi ses på søndag, mailer lige hjemmefra.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...