fredag den 30. juli 2010

Ordentligt værktøj …

er det halve arbejde, har min far altid sagt! Og det må jo osse’ gælde os kvinder, så jeg har købt mig et nyt strygejern:
Selvom jeg aldrig ønsker mig praktiske ting (udover små praktiske ting fra guldsmeden), så har det stået på min ønskeseddel i flere år, og i denne uge er det på tilbud i Imerco til halv pris – 400 kr. Så jeg drønede ned og investerede i et.

Det har TRE meter stofledning (hvornår har du sidst ejet noget med stofledning?), det har FIRE dampindstillinger, dampskud og lodret damp, det har sprayfunktion, dobbelt antikalkfunktion … og så er det PINK! Det bli’r jo faktisk ikke bedre! Jeg prøvede det i går på en af mine nyindkøbte kinesiske silkekimonoer, og alle er vist klar over at silke bare ikke er sjovt at stryge, men det var nærmest en fornøjelse at stryge det med min lyserøde drøm.

Ja, undskyld, jeg lyder som en reklame, jeg er bare så begejstret.
Nå, jeg må løbe … jeg skal stryge. Ka’ I ha’ en rigtig go’ weekend. :)

5 kommentarer:

  1. Åhh, du bliver SÅ glad for det strygejern - jeg har et magen til, og det fungerer Perfekt!

    SvarSlet
  2. Hm! Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har strøget noget. Ikke desto mindre har jeg et dampstrygejern, som skulle være ret godt, men efter at jeg har anskaffet det, har jeg undgået ting, der skal stryges. Jeg har det bedst med et ganske enkelt strygejern og mere eller mindre fugtige strygestykker, og det er faktisk rigtig dumt. Jeg er helt sikker på, at det ikke ville gå at bruge det på en silkekimono. Endnu en gadget, som du er nødt til at lære mig at bruge ved lejlighed ;-) Måske skulle jeg ligefrem kaste mig ud i en nyinvestering ...

    SvarSlet
  3. -> Sandra, det er jeg glad for at høre. :) Det lidt jeg har prøvet det, var jeg meget begejstret.

    -> Rasmine, jeg stryger djævelsk meget, så jeg syntes jeg fortjente et ordentligt strygejern. Strygekursus behøver du nu ikke, det er bare at indstille på rette temperatur ift. stoffet, og så ekstra damp, hvis det er meget krøllet. Tro mig: strygestykker er dødens pølse sammenlignet med et ordentligt strygejern.

    SvarSlet
  4. Wauw, det lyder vel nok smart, Sanne - og smukt er det jo - men hvad mon Monsieur ville sige til et pink strygejern?
    Det er mest ham, der stryger sine skjorter ...

    SvarSlet
  5. -> Madame, når han har prøvet hvor godt det er, tror jeg faktisk godt han kunne leve med farven. Jeg er stadig ovenud begejstret. :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...