To skønne kollega-veninder og jeg holdt tarot-hygge-aften for “lidt siden”. Og udover at vi i den grad fik snakket igennem og grint rigtig meget, så kom der også tarotkort på bordet. Jeg havde taget hele min samling med af kort og bøger, og fortalte dem lidt generelt om tarot. Ikke at jeg er ekspert, det overlader jeg til
Rasmine – det var faktisk hende der fik mig i gang. En dag, for en del år siden hvor vi var sammen, faldt Arthur legende kortene nemlig bogstaveligt talt ud af hendes taske, og jeg blev nysgerrig og måtte kigge nærmere på dem. Jeg har altid været vild med Kong Arthur legenden og jeg syntes at
kortene var smukke. Når så man ligefrem kan kombinere Kong Arthur og tarot, så blev det da først spændende. Det endte med at Rasmine forærede mig sit sæt og jeg gik stædigt i gang med at oversætte og skrive en forbandet masse noter til kortenes betydning. Det tog flere år! Jeg er ikke typen der gør noget halvt, nogen gange ville jeg næsten ønske at jeg kunne gå lidt lettere hen over tingene. Jeg er f.eks. også i gang med at oversætte dette
sjove sæt, som jeg tidligere har nævnt, men det er nu meget nemt.
Men hvad er det med det der tarot? Ja, nu er jeg jo som nævnt ikke ekspert, men jeg kan generelt sige følgende: Man kan åbenbart kun spore tarotkort ca. 600 år tilbage, jeg tror at de er meget ældre end som så. Det var selvfølgelig sigøjnerne som brugte dem. Tarotkortene består af den store Arcana (den store hemmelighed, også kaldet trumf-kortene) og den lille Arcana (den lille hemmelighed, også kaldet hofkortene). Tarot siges at være ”sjælens spejl”, det vil sige at det du spørger om, ved du i virkeligheden godt selv, men det kan jo være meget rart at få det at vide, sådan liggende lige foran næsen på én. Man kan ikke spørge om ja/nej spørgsmål, da kortene ikke kan svare ja/nej, det kan et
pendul til gengæld.
Jeg tror ikke rigtig på det selv, jeg synes bare det er sjovt og interessant, og jeg siger altid til dem jeg spår at ”det er kun pap”, og siger at de endelig ikke må tro så meget på det at de laver om på deres liv eller indretter sig efter det. Underligt nok har jeg næsten hver gang 100% ret. Man har også tavshedspligt overfor dem man spår - det der bli’r spurgt om, må under ingen omstændigheder komme videre! Man må heller ikke spå andre uden at de ved det, det er at snage – og det gør man IKKE. Jeg kan ikke lægge kort på mig selv, det passer slet ikke, så det er jeg holdt op med.
Man kan få en milliard forskellige kortsæt og til alverdens priser.
Det Ukendtes Boghandel er et meget godt sted at starte, hvis man gerne vil se dem i virkeligheden. Ellers findes der en milliard på nettet og sørme også
gratis sæt, hvis man er til gør-det-selv-løsningen. Man skal vælge et sæt som appellerer visuelt, da der er lige så meget tydning i selve motivet, som i den generelle betydning. De mest kendte tarotkort er nok
Rider Waite, som jeg synes er både grimme og kedelige, men jeg har alligevel et lille rejsesæt, da det tit er det sæt der refereres til i bøgerne.
Man kan også købe tonsvis af forskellige bøger. Er man til engelske bøger kan man købe dem billigt og brugt på
Amazon, men der findes efterhånden også mange gode danske bøger. Jeg vil ikke anbefale nogen, men spørg i butikken eller bladr rundt i bogen og læs lidt her og der og se om det tiltaler dig.
Der findes masser af gratis online kurser på nettet og man kan også trække et kort dagligt på nettet. Det kan være en meget god øvelse – som jeg selv burde gøre noget oftere.
Der findes et utal af forskellige lægninger, hvor det Keltiske Kors nok er det mest kendte. Jeg kan godt lide Fortid-Nutid-Fremtid, som er tre hurtige og nemme kort at åbne ballet med. Ellers spår jeg mest i tid, dvs. spørgeren vælger f.eks. halve år, kvartaler eller måneder alt efter spørgsmålets karakter. Men aldrig udover to år, som jeg har lært er det længste kortene kan vise korrekt.
Og til sidst – Døden betyder ikke nødvendigvis (faktisk aldrig!) – døden! Det er jeg tit nødt til at indlede med at fortælle, da mange i film har set heltinden trække kortet med manden med leen og så er det gået hende så grueligt galt lige derefter. Døden betyder som regel at noget ender, og dermed noget nyt begynder – og det kan jo tit være utroligt positivt. Derfor kan jeg også så godt li’ Døden i Arthur kortene, for det er der ikke så meget uhygge over:
Det er Gwyn Ab Nudd som en gang årligt samler alle de døde sjæle og tager dem med til dødsriget, og det er da en fin løsning. Man blev vist som levende rådet til at blive indendørs den dag.
Så synes du også tarot er interessant, men har været lidt bange for at det var noget hokus-pokus, kan jeg kun råde dig til at gå i gang. Det er både sjovt og hyggeligt.
