mandag den 31. januar 2011
onsdag den 26. januar 2011
Den levende bil
Jeg elsker Herbie! Disneys levende bil, som kan tænke og køre helt af sig selv. Han er sådan en rar karakter og jeg har elsket ham siden jeg så min allerførste Herbie film i 1969. Jeg var seks år gammel, da min far (som er vild med biler) tog min bror (som var fire) og jeg i biffen og vi forelskede os alle straks i Herbie.
På det tidspunkt havde vi en lille Renault 4CV, den franske bil som det var meningen skulle konkurrere med folkevognen, hvilket ikke rigtig lykkedes. Da vi kørte hjem fra biografen i Nolten, som den hed, blev den også levende. Far sad med armene over hovedet og lille Nolte kørte helt af sig selv!
Hvad vi ikke vidste var at bilen var så lille at far kunne styre den med sine knæ. Far er mekaniker så han havde placeret adskillige knapper i bunden af bilen så han kunne trykke på hornet (han havde adskillige sjove horn) og lyset med sine fødder. Så mens bilen kørte blinkede den og ”talte” til os, ligesom Herbie gjorde. Vi var ellevilde! Vi kunne jo ikke se fars fødder fra bagsædet.
Men den lille bil havde virkelig sin egen vilje. Han var lidt underlig og ofte temmelig stædig. Far havde lagt en større og hurtigere motor i ham, men han var tit temmelig uvillig til at starte, så far havde sat et håndsving i foran, som mor kunne dreje for at få ham til at starte. Jeg tror jeg var omkring 10 år gammel da jeg blev ansvarlig for at sidde bag rattet og trykke på speederen – jeg følte mig i hvert fald meget voksen. Mor drejede og drejede og bilen ville ikke starte, den døde igen og igen. Mor bandede en del, så en af os unger bad hende prøve at tale pænt til bilen. Hun gav os blikket, men klappede ham og bad ham pænt om at starte. Og vroouuum – han startede! Man kunne næsten høre ham grine. Vi tre unger hylede af fryd fra bagsædet.
En gang havde vi været i teatret og mens vi var derinde, var det blevet snestorm. Da vi kom ud så vi på hinanden, vel vidende at Nolten aldrig ville starte. Vi havde ikke nogen telefon, så vi kunne ikke ringe til eksperten, far. Der var vel en halv meter sne, det var pokkers koldt, det var sent og vi var meget trætte – ikke særlig godt! Vi børstede al sneen af ham og hoppede ind - og vrooouuum, han startede med det samme! Jeg tror han vidste at vi alle var så trætte og bare ville hjem i vores dejlige varme stue.
Han havde også en dårlig vane – han kunne ikke køre forbi en iskiosk!
Mor protesterede, men far insisterede, med armene over hovedet, at det var bilen der ville stoppe. Vi hujede selvfølgelig alle fra bagsædet.
Men en Renault 4CV ruster meget. Far reparerede ham igen og igen, men en dag kom han hjem, dødtræt af al den rust og sagde at nu måtte den til ophuggeren. Alle tre unger begyndte at græde! Han måtte ikke slå vores lille Nolte ihjel. Vi græd og græd indtil han indgik et kompromis: han ville reparere lille Nolte en sidste gang og sælge ham. Det var OK, ikke helt godt, men bedre end at slå ham ihjel. Far holdt sit løfte og reparerede ham for sidste gang, malede ham endda mørkegrøn, så han så fin ud og solgte ham til en dame i byen – som jeg er sikker på dræbte ham indenfor nogle få år! Den sidste dag tog far et billede af os sammen med ham med selvudløseren på sit kamera:
Jeg ved ikke hvor min bror var den dag.
Dette foto er af lille Nolte og min mor. Jeg tror at billedet er fra de meget tidlige 70’ere at dømme ud fra hendes kjole.
Jeg har fortalt søn disse historier og vi har selvfølgelig set alle Herbie filmene og han elsker Herbie lige så meget som jeg gør. Jeg har jo en gammel Opel GT og han tror at den også er en lille smule levende. Indtil nu har den heldigvis opført sig ordentligt og været en go’ bil.
Lille Nolte blev mit livs bilkærlighed og hver gang jeg ser en gammel Renault 4CV, skal jeg lige hen og tjække om det er MIN lille Nolte. Hvis jeg nogensinde finder ham, køber jeg ham på stedet uanset hvilket stand han er i. Hvis han er totalt rusten, stiller jeg ham i min baghave og så kan jeg gå ned og klappe ham ind imellem – og søde ægtemand slår mig ihjel for det.
Har I også sådan nogle minder om biler?
På det tidspunkt havde vi en lille Renault 4CV, den franske bil som det var meningen skulle konkurrere med folkevognen, hvilket ikke rigtig lykkedes. Da vi kørte hjem fra biografen i Nolten, som den hed, blev den også levende. Far sad med armene over hovedet og lille Nolte kørte helt af sig selv!Hvad vi ikke vidste var at bilen var så lille at far kunne styre den med sine knæ. Far er mekaniker så han havde placeret adskillige knapper i bunden af bilen så han kunne trykke på hornet (han havde adskillige sjove horn) og lyset med sine fødder. Så mens bilen kørte blinkede den og ”talte” til os, ligesom Herbie gjorde. Vi var ellevilde! Vi kunne jo ikke se fars fødder fra bagsædet.
Men den lille bil havde virkelig sin egen vilje. Han var lidt underlig og ofte temmelig stædig. Far havde lagt en større og hurtigere motor i ham, men han var tit temmelig uvillig til at starte, så far havde sat et håndsving i foran, som mor kunne dreje for at få ham til at starte. Jeg tror jeg var omkring 10 år gammel da jeg blev ansvarlig for at sidde bag rattet og trykke på speederen – jeg følte mig i hvert fald meget voksen. Mor drejede og drejede og bilen ville ikke starte, den døde igen og igen. Mor bandede en del, så en af os unger bad hende prøve at tale pænt til bilen. Hun gav os blikket, men klappede ham og bad ham pænt om at starte. Og vroouuum – han startede! Man kunne næsten høre ham grine. Vi tre unger hylede af fryd fra bagsædet.
En gang havde vi været i teatret og mens vi var derinde, var det blevet snestorm. Da vi kom ud så vi på hinanden, vel vidende at Nolten aldrig ville starte. Vi havde ikke nogen telefon, så vi kunne ikke ringe til eksperten, far. Der var vel en halv meter sne, det var pokkers koldt, det var sent og vi var meget trætte – ikke særlig godt! Vi børstede al sneen af ham og hoppede ind - og vrooouuum, han startede med det samme! Jeg tror han vidste at vi alle var så trætte og bare ville hjem i vores dejlige varme stue.
Han havde også en dårlig vane – han kunne ikke køre forbi en iskiosk!
Mor protesterede, men far insisterede, med armene over hovedet, at det var bilen der ville stoppe. Vi hujede selvfølgelig alle fra bagsædet.
Men en Renault 4CV ruster meget. Far reparerede ham igen og igen, men en dag kom han hjem, dødtræt af al den rust og sagde at nu måtte den til ophuggeren. Alle tre unger begyndte at græde! Han måtte ikke slå vores lille Nolte ihjel. Vi græd og græd indtil han indgik et kompromis: han ville reparere lille Nolte en sidste gang og sælge ham. Det var OK, ikke helt godt, men bedre end at slå ham ihjel. Far holdt sit løfte og reparerede ham for sidste gang, malede ham endda mørkegrøn, så han så fin ud og solgte ham til en dame i byen – som jeg er sikker på dræbte ham indenfor nogle få år! Den sidste dag tog far et billede af os sammen med ham med selvudløseren på sit kamera:
Jeg ved ikke hvor min bror var den dag.Dette foto er af lille Nolte og min mor. Jeg tror at billedet er fra de meget tidlige 70’ere at dømme ud fra hendes kjole.
Jeg har fortalt søn disse historier og vi har selvfølgelig set alle Herbie filmene og han elsker Herbie lige så meget som jeg gør. Jeg har jo en gammel Opel GT og han tror at den også er en lille smule levende. Indtil nu har den heldigvis opført sig ordentligt og været en go’ bil.
Lille Nolte blev mit livs bilkærlighed og hver gang jeg ser en gammel Renault 4CV, skal jeg lige hen og tjække om det er MIN lille Nolte. Hvis jeg nogensinde finder ham, køber jeg ham på stedet uanset hvilket stand han er i. Hvis han er totalt rusten, stiller jeg ham i min baghave og så kan jeg gå ned og klappe ham ind imellem – og søde ægtemand slår mig ihjel for det.
Har I også sådan nogle minder om biler?
mandag den 24. januar 2011
Marilyn Mandag
Inspireret af Blonde & Red, vil jeg også holde "Marilyn Mandage". Jeg vil prøve at uploade et ikke alt for almindeligt billede af MM om mandagen, når jeg husker det - så har jeg vist ikke lovet for meget. ;)
torsdag den 20. januar 2011
onsdag den 19. januar 2011
søndag den 16. januar 2011
Sparsommelig
Jeg er absolut ikke nærig! Og jeg hader nærighed, for er man nærig med penge, er man det som regel også med andet. Men jeg er sparsommelig – alt bli’r limet, syet og brugt til sidste rest hjemme hos os. Jeg klipper mine cremetuber over på midten, så jeg kan bruge resten. Der kan tit godt være til en uges forbrug i en ”tom” tube dagcreme. Og jeg er for længst holdt op med at købe produkter jeg ikke tror på, f.eks. slanke- og anticellulite cremer. Forstå det dog – de virker jo ikke!
Nu har Danmark jo verdensrekord(!), ja, tyg lige på den – i verdens dyreste latte. Jeg har faktisk længe tænkt at jeg simpelthen ikke gider betale SÅ meget for SÅ lidt. Det er så nemt og hurtigt at fremstille en superlækker latte selv: invester i en mælkeskummer (en lille pisker på batteri, som koster 10 kr. i Ikea, jep, 10 kr.). Kog vand, sæt mælken i mikroen (eller i en lille gryde – må ikke koge - 1 dl pr. stort glas), kom en teskefuld kaffepulver og en sukkerknald i hvert glas (store latteglas koster hele 4 kr. stykket i Ikea), hæld lidt kogende vand over, skum mælken, fordel den og skummet i glassene, fyld efter med vand til glassene er fulde – voila! Lækker latte til ingen penge!
Nu har Danmark jo verdensrekord(!), ja, tyg lige på den – i verdens dyreste latte. Jeg har faktisk længe tænkt at jeg simpelthen ikke gider betale SÅ meget for SÅ lidt. Det er så nemt og hurtigt at fremstille en superlækker latte selv: invester i en mælkeskummer (en lille pisker på batteri, som koster 10 kr. i Ikea, jep, 10 kr.). Kog vand, sæt mælken i mikroen (eller i en lille gryde – må ikke koge - 1 dl pr. stort glas), kom en teskefuld kaffepulver og en sukkerknald i hvert glas (store latteglas koster hele 4 kr. stykket i Ikea), hæld lidt kogende vand over, skum mælken, fordel den og skummet i glassene, fyld efter med vand til glassene er fulde – voila! Lækker latte til ingen penge!
Så er der serveret latte i Café Stenhjørnet.
onsdag den 12. januar 2011
Lattemaskinen
Vores go’e ven, Jesper, er på besøg. Vi sidder og hygger med en hjemmelavet latte, da hans mobil ringer. Det er en af hans andre venner, og Jesper meddeler af han sidder hos os og drikker latte. Nu er Jesper og hans mandlige venner nogle mad- og kaffenørder, som elsker dyre maskiner. De går ikke af vejen for en lattemaskine til flere tusinde kroner, så hans ven i den anden ende spørger, hvilken lattemaskine vi har? ”Den hedder Sanne” griner Jesper.
søndag den 9. januar 2011
Marilyn Monroe
Behøver jeg flere Marilyn Monroe bøger?
Nej, det kan jeg vist ikke engang bilde mig selv ind at jeg gør. Alligevel røg der lige to nye i Amazon kurven for et par dage siden. Jeg havde fået penge til bøger i fødselsdagsgave af min mor, hun er lige så vild med bøger som jeg.
Den første er helt ny:
"Fragments" er alle hendes egne noter, digte og skriblerier i diverse notesbøger og andre små sedler. Den glæder jeg mig meget til at læse, for jeg tror virkelig at den vil vise hvem hun virkelig var.
Den anden er med en sjældent set serie fotos fra Canada:
Det er billeder fra 1953, hvor hun var utroligt yndig. For mig har hun altid været verdens smukkeste kvinde - og så havde hun figur, det kan jeg også rigtig godt li'.
Jeg vil slutte med et aktuelt billede fra bogen:
Lige inden fotosessionen kom hun til skade med sit ben, og trods benbandage gennemførte hun hele sessionen og så som altid fantastisk ud.
Jeg har også lige brækket mit ben! I onsdags. Gled på al den elendige is, så nu er jeg dømt til at holde mig fuldstændigt i ro de næste mange uger. Men jeg slap da heldigvis for at blive opereret - det var jeg nemlig slet ikke klar til endnu. Så pas på derude!
Nej, det kan jeg vist ikke engang bilde mig selv ind at jeg gør. Alligevel røg der lige to nye i Amazon kurven for et par dage siden. Jeg havde fået penge til bøger i fødselsdagsgave af min mor, hun er lige så vild med bøger som jeg.Den første er helt ny:
"Fragments" er alle hendes egne noter, digte og skriblerier i diverse notesbøger og andre små sedler. Den glæder jeg mig meget til at læse, for jeg tror virkelig at den vil vise hvem hun virkelig var. Den anden er med en sjældent set serie fotos fra Canada:
Det er billeder fra 1953, hvor hun var utroligt yndig. For mig har hun altid været verdens smukkeste kvinde - og så havde hun figur, det kan jeg også rigtig godt li'.Jeg vil slutte med et aktuelt billede fra bogen:
Lige inden fotosessionen kom hun til skade med sit ben, og trods benbandage gennemførte hun hele sessionen og så som altid fantastisk ud.Jeg har også lige brækket mit ben! I onsdags. Gled på al den elendige is, så nu er jeg dømt til at holde mig fuldstændigt i ro de næste mange uger. Men jeg slap da heldigvis for at blive opereret - det var jeg nemlig slet ikke klar til endnu. Så pas på derude!
tirsdag den 4. januar 2011
Nytårsforsættere for 2011
Nix, ingen nytårsforsættere i år! Faktisk plejer jeg aldrig at ha’ nytårsforsættere, da jeg synes det er noget fis, og de er jo nærmest som skabt til at blive brudt sidst i januar. Sidste år opfandt søde ægtemand (SÆ) et fælles nytårsforsæt, og man må sige at han ikke bestilte andet end at bryde det hele året. Han toppede med at investere i en plæneklipper til 30.000 kr. – som jeg da heldigvis fik pruttet ned på 25.000 kr., men det var osse’ dyrt nok. Jep, vi har en meget fin plæne hele sommeren.
Shoppe mindre
Det førte nu noget godt med sig – mit shoppegen er nærmest visnet. Dvs. lidt shopping bli’r det selvfølgelig til, men jeg er meget stolt af mig selv, for det er virkelig ikke ret meget. Så det vil jeg forsøge at fortsætte med.
Rydde op
Jeg har fået ryddet op i alt muligt OG i hele kælderen. Jeg har slæbt poser på genbrug, smidt ud og sat til salg på dba.dk. Tag et kig, måske der er noget I kan bruge. Men jeg er sikker på at der er mere som der kan ryddes ud i.
Motionere
Tjah, det skal jeg vel altid, men lige så snart jeg ikke har så ondt i min opererede mave mere, skal jeg i gang med min EasyShaper.
Den er genial og supereffektiv – hvis den altså bli’r brugt.
Tabe 3-4 kilo
Jeg har allerede tabt 3½ kilo, men vil gerne tabe yderligere 3 til - 4 vil være helt perfekt. Tænk en masse tøj jeg så kan passe!
Nyde livet
Jeg holder af hverdagen, for den er der nu engang mest af. Så jeg vil nyde at sidde foran pejsen med et krus varm the, eller i gyngesofaen om sommeren, køre en tur i min gamle bil eller bagpå SÆs motorcykel. Det gælder om at glæde sig over de nære ting, og ikke bare tage det som en selvfølge.
Shoppe mindre
Det førte nu noget godt med sig – mit shoppegen er nærmest visnet. Dvs. lidt shopping bli’r det selvfølgelig til, men jeg er meget stolt af mig selv, for det er virkelig ikke ret meget. Så det vil jeg forsøge at fortsætte med.
Rydde op
Jeg har fået ryddet op i alt muligt OG i hele kælderen. Jeg har slæbt poser på genbrug, smidt ud og sat til salg på dba.dk. Tag et kig, måske der er noget I kan bruge. Men jeg er sikker på at der er mere som der kan ryddes ud i.
Motionere
Tjah, det skal jeg vel altid, men lige så snart jeg ikke har så ondt i min opererede mave mere, skal jeg i gang med min EasyShaper.
Den er genial og supereffektiv – hvis den altså bli’r brugt.
Tabe 3-4 kilo
Jeg har allerede tabt 3½ kilo, men vil gerne tabe yderligere 3 til - 4 vil være helt perfekt. Tænk en masse tøj jeg så kan passe!
Nyde livet
Jeg holder af hverdagen, for den er der nu engang mest af. Så jeg vil nyde at sidde foran pejsen med et krus varm the, eller i gyngesofaen om sommeren, køre en tur i min gamle bil eller bagpå SÆs motorcykel. Det gælder om at glæde sig over de nære ting, og ikke bare tage det som en selvfølge.
Abonner på:
Opslag (Atom)
