Hvad skal man tage på til jul? Jeg kan godt li' at iføre mig noget rødt eller grønt, og hvis man søger på Christmas Sweater/Cardigan, så er der godt nok mange seriøst grimme at vælge imellem. Men jeg var heldig at finde denne fine røde med kristtjørne på (fra Etsy):
Tyk og varm, den vil jeg hygge mig i, når jeg sidder og læser i sofaen i december.
Jeg kiggede for sjov videre på Etsy og fandt denne superfine hjemmesyede julestjernenederdel:
Og nej jeg vil ikke bruge kristtjørnetrøjen ovenfor sammen med den, det bli'r vist for meget af det gode. En enkel grøn finstrikket bluse tror jeg vil være god sammen med den.
Nå men, nu er jeg jo helt skudt i strutskørter, så jeg var nærmest nødt til at investere i et rødt strutskørt:
Det er også fra Etsy (Dodo Trading), koster kun 150 kr. og sendes fra England, så ingen told og moms og andre uartigheder der.
Jep, jeg er skør, men på den anden side - hvorfor skal det altid være så kedeligt?! ;)
Sikke nogle skønne køb - tillykke! Og rigtig glædelig jul til jer.
SvarSlet