torsdag den 27. februar 2014

Vinternegle

Når det er vinter har jeg selvfølgelig lyst til snefnug og hvidt glimmer, så det minder om frost.

Her er det Sally Hansens Bleech Babe (skøn hvid med en anelse shimmer, som næsten er en one-coater, tak for tippet Hanne) med OPI's I Snow You Love Me (holo-pailetter, som der var alt for få af i flasken. Næste gang vil jeg fiske dem af penslen med en træpind, for de var seriøst irriterende):
Ja, lakken ser en smule slidt ud, men på den anden side tænkte jeg at I nu kan se hvordan mine negle ser ud, når lakken er en uge gammel. Det er da ikke dårligt. ;) Jeg har fast negleaften søndag aften, og så skal de bare holde til næste søndag, og det plejer at gå godt. Jeg skurer heller ikke gulve eller vasker op i løbet af ugen. :)

Her er det en hvid shimmer lak fra Gosh med en frost-agtig Indie glimmerlak over og stemplede snefnug på ringfingeren:

Da jeg holdt negleaften med Hanne fik jeg sjov gave af hende:
Ja, hvad er dog det? Det er en sjov teknik, som jeg aldrig er kommet i gang med, men nu er varm på. Hanne havde forberedt de fineste små snemænd på en CD overtrukket med frostpose. Jeg ved ikke om vi glemte dem, siden de ikke blev brugt, for superfine er de, så der skulle kreeres en snemandsmanicure:
Det er Essie Aruba Blue med snemændene, stemplede snefnug og lidt hologlimmer på spidserne. Dem nænnede jeg næsten ikke at rense af igen. Tak, Hanne. :)

2 kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...