torsdag den 31. juli 2014

Beauty-Light

Se hvad min søde gamle genbo kom over med til mig:
Beauty Light
Beauty-Light er en skønhedsgadget fra halvtredserne, som hans mor har købt i sin tid. Ikke at jeg har brug for den, som han venligt nok sagde. Og hvad kan den så? Tjah, den lyser og den bli'r varm. Man skal rense sin hud først, smøre en fed natcreme på og så ellers massere ansigtet med lampen, efterfølgende skal man hvile sig i 10 minutters tid med en kold klud over ansigtet.

Om det virkede? Aner det ikke, men det er vel ikke værre end at håbe på at f.eks. denne virker.
Beauty Light

Måske har den varme massage i kombination med den efterfølgende kulde kunne sætte gang i blodomløbet, og det er jo aldrig skidt. Her er for- og bagsiden af den fine lille folder som jeg fik med, komplet med skematisk tegning over massagen:
Beauty Light

Og her teksten indeni folderen:
Beauty Light

Har De problemer med deres udseende? Anskaf Dem en Beauty-Light til hjemmebehandling mod slap hud g rynker. Klik den op i stort format og nyd teksten.

1 kommentar:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...