Årsstatus 2012

Sidste år sagde jeg farvel til et møgår, og lovede mig selv at 2012 skulle blive et godt år. Ikke at jeg tror at man sådan kan love sig selv det, men nogen påstår jo at det man sender ud, kommer tilbage til én, og man har jo lov at håbe. Hvordan gik 2012 så? Tjah, jeg vil ikke ligefrem sige at det var et møgår, som jeg gjorde sidste år, men fantastisk var det da heller ikke. Nok snarere sådan en almindelig god blanding af lidt at det hele. Sådan er livet jo nu en gang.

Både søn og jeg har skiftet job. Nå-ja, det har jeg helt glemt at nævne her på bloggen, det kom også noget bag på mig selv. Mit firma blev lagt sammen med et andet firma og så røg der tre i mit gamle firma og fire i det andet. Tju-hej, så måtte jeg temmelig uventet videre. Før det begyndte min ellers rigtig go'e chef pludselig at opføre sig underligt, så under alle omstændigheder var det nok godt jeg kom videre. Hun var ikke sund for mig. Ti minutter efter jeg havde ringet til en veninde i branchen, ringede mit firmas største konkurrents direktør efter mig og jeg blev ansat på stedet. HA! Jeg har fået det meget bedre nu. Vi har stadig stinkende travlt og jeg balancerer stadig på kanten af stress hele tiden, men jeg har skønne kollegaer og fået en ny rigtig go' chef, så jeg krydser fingre for at det holder.

Søn har været nogle virkelig grimme ting igennem med sin anlægsgartnerlæreplads, så slemt at vi til sidst blev nødt til at få ham løst af kontrakten. Jeg vil ikke komme ind på det her, men love jer at det var grimt. Han fortsætter nu sin læreplads på gartnerskolen i Roskilde og det er han glad for. Nu er han jo pludselig den dygtige og de andre elever kalder ham "mester". Det har hjulpet gevaldigt på hans selvtillid. Han har også fundet et læreplads hos et godt gammelt og velrenommeret firma, hvor han skal starte til foråret. Så det håber vi også går godt, for det fortjener han.

Ellers var vi "et smut" til Florida, det var stort og meget anderledes og meget dyrt, så det kommer desværre nok ikke til at ske igen foreløbig. Det største var nok at møde min penneveninde gennem mange år, og så opleve søn, da vi mødte Doc og Delorian'en fra Tilbage til Fremtiden i Universal parken.

Men ellers ingen brækkede lemmer, slemme operationer eller anden nævneværdig sygdom, så alt i alt går det godt. Søde Ægtemand og jeg elsker stadig hinanden og søn danser stadig spontant, selvom han bare skal smøre sig en makrelmad. Så man kan sige at det væsentlige er i orden.

Rigtig godt nytår til jer alle - jeg håber at 2013 bli'r fantastisk for os alle.

Nej, det er ikke Marilyn der skåler nytåret ind med os. Det er Jayne Mansfield, som bestemt også var en af de førende bombshells i halvtredserne.