Jeg har en bekendelse! Jeg er begyndt at læse i bibelen!
Ja, du læste rigtigt – i bibelen! Det vil mange sige overhovedet ikke passer til mig, men omvendt skader det vel heller ikke.
Jeg er så heldig, at vi ude på mit nye arbejde modtager gratis bøger, mærket ”Læs den før din kunde”. De bli’r lagt frem på et bord, og så kan vi bare tage hvad vi vil ha’. I sidste uge rendte jeg af med en gevaldig stabel, der iblandt ”Bibelen på hverdagsdansk” i lommeformat. Den er nu indlemmet i min bog-zapper samling.
Det gør ikke noget at den faktisk også er pæn og bor i en fin beskyttende plasticæske.
Lige siden jeg blev konfirmeret har jeg haft planer om at læse bibelen, men er gået kold i både den originale og Anne Sofie Seidelins udgaver. Men denne her flyder på en helt anden måde. Der står også at den er skrevet så den egner sig til højtlæsning, måske er det derfor. Der er nogle yderst interessante fodnoter, som forklarer oversættelser, ordspil på hebræisk og lignende. Man behøver ikke at læse dem, men jeg synes det er interessant.
Jeg er startet fra begyndelsen, for jeg har altid elsket det gamle testamente – det er sådan nogle underholdende røverhistorier.
Den bli’r anbefalet af Stig Rossen og Etta Cameron (hvis biografi jeg lige har læst), og I kan eventuelt læse mere om den her og her og der er anmeldelser her.
Rigtig go' weekend alle sammen! :)
Hvor er den fin! Hvor langt er du kommet? Jeg har også længe haft planer om at læse hele Biblen fra ende til anden. Vi kunne jo "følges ad" ...
SvarSletHvordan har de oversat de blodige afsnit om Jacobs sønner (Benjamin) og røverne og mordene osv.?? Det er som du siger nogle gevaldige historier. Kan vi få en smagsprøve?
SvarSlet-> Rasmine, vi starter da bare en bibellæsningsklub! :) Jeg er bestemt ikke nået særligt langt, for jeg når kun et par sider hver aften. Så du kan sagtens nå at være med. Lad os snakke sammen om det. På et af mine links kan du købe biblen.
SvarSlet-> Donald, lige præcis de afsnit glæder jeg mig meget til. Og det er bestemt ikke umuligt at der kommer smagsprøver her på bloggen, for det virkelig blodige og underholdende eventyr.
Rigtig go' weekend begge to, jeg skal i gang med at male.
Male hvad?
SvarSlet-> RasmineJeg malede alle plankeværkene rundt om vores morgenterrasse, ikke spor spændende, men det blev superflot! :)
SvarSletDet lyder godt, at sproget flyder - det er nok gammelt og knudret sprog, der kan afholder nogle fra at gå i gang med Bibelen.
SvarSlet-> Madame, det er netop det der gør at ikke mange orker at læse biblen, jeg kan varmt anbefale denne udgave.
SvarSlet