Ferie-suk!

Ja, sådan sluttede mors ferie – suk!

Og der gik kun et par dage, så trængte jeg allerede til en ny – men sådan er det vist generelt med ferier.

Vi lå to uger i telt på Sardinien, søns forslag, jeg var lidt lodden på det med at ligge i telt, men det var rent faktisk rigtig godt. Eneste klage: det var ALT for varmt! 37-43 grader, det er dælme for varmt til mig! Det var helt rart at komme hjem til mere normale temperaturer. Det eneste sted der var til at holde ud at være var på stranden, hvor der var lidt luft. Der var der til gengæld strandsælgere som solgte alt mellem himmel og jord, og man kunne også få massage, zoneterapi, flettet hår og lakeret negle:

Når det er så ulideligt varmt kan jeg ikke holde ud at ha’ sko på, jeg får simpelthen ondt alle vegne, ikke særligt godt, når nu vi skulle gå så meget. Jeg købte først et par sandaler som klarede den i tre dage, så duede de ikke mere, vabler på vablerne. Søde ægtemand (SÆ) påstod at jeg skulle købe mig et par trekking-sandaler ala hans. Det var jeg godt nok ikke meget for, for de er dælme grimme, men han havde nok ret i det med at de sidder ordentligt fast på foden. Jeg investerede i et par ”Barbie goes Trekking”:

Og alle der kender mig ved at det absolut ikke er min stil, men ferien var reddet. Søn og en af hans venner kaldte dem for Polly Pocket skoene resten af ferien.

Om jeg købet souvenirs? Ja, det gør jeg faktisk – jeg køber lokale sæber, når så jeg flere måneder efter står og vasker hænder kan jeg mindes min dejlige ferie på Sardinien. Og så er det praktisk, for mit hjem drukner ikke i alt muligt usmageligt turist-nimsnams.
Årets sæbe-høst fra Sardinien.

Vores næstsidste feriedag lokkede jeg SÆ og søn ned til Ringsted Outlet. Søn var ikke meget for det, men fandt hurtigt ud af at han kunne få meget mere for sine tøjpenge, især da vi var så heldige at der var 60% på outletpriserne. Jeg fandt to par sko, mine røde sko er ved at falde fra hinanden, så her er afløserne:
Man kan ikke leve uden røde sko!

Og de her stod til pynt oppe ved kassen. De havde kun fået et par i str. 36, som ingen kunne passe – men det kunne jeg! SÆ og søn stod ellers og jamrede over hvor grimme de er, men jeg synes de er skønne:

De er så høje at jeg har fået forbud mod at ha’ dem på, når jeg følges med SÆ. Og de er også elendige at køre bil med, men de måtte ind i samlingen.

Allersidste feriedag, søndag, blev fejret ved at tage til Copenhagen Historic Grand Prix – SÆ havde fået fribilletter. Jeg kan jo ikke stå for gamle biler, duften af benzin, olie og brændte dæk – men meget mere om det snarest her på bloggen.