torsdag den 5. juli 2012

Negletape

Jeg har fundet en ny smart måde at lave fantastiske negle på - endda en nem måde: negletape. Jeg følger Sophies blog, hun er en norsk fotograf, så hendes billeder er selvfølgelig i top, og så er hun fan af negletape, så var hende som inspirerede mig til at komme i gang selv. Jeg fandt 10 ruller tape superbilligt for under 5 pund på Amazon:
Tapen kan bruges både som afdækningstape og som pynt, så skal det bare have et lag klar toplak eller to som forsegling. Fidusen er at man lakerer neglene i en farve, lader det tørre godt (jeg gør det dagen før, da min tålmodig ikke er værd at prale af), og så kan man lave spidser, striber, trekanter, tern, geometriske mønstre ... ja, som sædvanligt er det kun fantasien som sætter grænser. Her er mit allerførste forsøg:
Mine negle var lakerede med Deborah Lippmanns Glitter in the Air, en transparet lyseblå, som jeg faktisk er lidt skuffet over. Nå, jeg skulle til konfirmation og ha' en grøn kjole på, så neglene skulle se lidt mere grønne ud for at matche, så jeg lavede mørkegrønne glimmertrekanter og plantede en lilla rhinsten i toppen af hver spids. Jeg synes selv det blev superfint.

Mit andet forsøg:
Jeg havde lakeret neglene med Inglot 319, som er en supersmuk grøn lak, men dagen efter blev den pyntet med en af mine grønne Sinful Colors glimmerlakker fra USA. Det er mere diskret, men stadig en flot effekt. Jeg har selvfølgelig spejlet effekten på den anden hånd.

Mit tredie forsøg blev omvendt, jeg er åbenbart glad for grønt og lilla sammen:
Den lilla shimmer er en no-name min søster har hjembragt fra Ægypten, men den lilla glimmerlak er OPI's Designer Series "Temptation". Den var temmelig dyr, 175 kr., og jeg er lidt skuffet over den, når den kommer på neglene, men den fungerer fint til ovenstående.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...