torsdag den 26. juli 2012

Tæt på


Jeg kan jo godt li’ at tage billeder, og jeg er især vild med makrofotografering. Jeg havde overvejet at investere i et makroobjektiv, men jeg ved at jeg ikke er særlig go’ til at skifte objektiv. Jeg er Canon-fan, og startede med et EOS 300D. Senere fik jeg et EOS 450D af søde ægtemand i julegave. Til mit 300D fulgte to objektiver med: det sædvanlige 18-58, og så en større kanon, som gik helt op til 300 – men jeg fik aldrig skiftet, så det endte på Den Blå Avis. Jeg købte et 18-200 objektiv, og det er perfekt til mig – det kan det hele og bli’r altid siddende på. Jeg får nyhedsmails fra Canon og der læste jeg om noget som hedder ”nærlinser”. Det måtte jeg høre mere om, så ned til min lokale fotopusher. Det er egentligt bare forstørrelsesglas, som man skruer uden på sit objektiv, så man kan komme tæt på – virkelig tæt på:

Jeg købte et sæt med tre styk: henholdsvis +1, +2 og +4. Brumbassen er taget med +4, det er dette også:

Disse er taget med +2:


Så nu tror jeg faktisk ikke jeg mangler så meget mere udstyr til min fotografering … det skulle da lige være en trådløs udløser. Jeg har kun en med ledning, men til gengæld bruger jeg den heller ikke særligt meget.

1 kommentar:

  1. Åh ja, det er sjovt at tage billeder tæt på. Fine skud! Rigtig god weekend til jer, Sanne!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...