torsdag den 14. februar 2013

Skøn bog

Jeg har købt en virkelig skøn bog:

Bare det at den er skrevet af Anette fra BeautySpace.dk var jo nok til at jeg var nødt til at købe den. Ja, bare titlen "Slip rynkehysteriet" ville nok have været nok til at jeg havde købt den, hvis jeg havde set den i en boghandel. For jeg er så uendeligt gammeldags at jeg stadig indædt tror på at vi kan ældes med ynde, for jeg er seriøst bange for at vi ellers ender i en mimikløs og kunstig Cher-lignende verden, og det vil være utroligt trist.

Men hvad er skønhed? Anette mener det er hud, og det giver jeg hende ret i, for hvad hjælper lange øjenvipper og røde læber, hvis huden ikke er flot? Ingenting. Så Anette skriver rigtig meget om hud, hvad vi skal byde den indvendigt såvel som udvendigt fra, hun har snakket med kendisser lige fra Ole Henriksen til Ellen Hillingsøe. Så har du lyst til at lure alle hudhemmeligheder, har Anette været så ualmindelig venlig at samle dem et praktisk sted. Og at hun både er smuk udenpå og indeni beviser hendes fantastiske signering, som jeg praler med til alle, som kommer på besøg:

Jeg tør ikke garantere at hun signerer til alle, men I kan jo spørge pænt - det gjorde jeg.

8 kommentarer:

  1. Den er måske værd at læse, så jeg vil se, om jeg kan få den på biblioteket. Jeg er lidt skeptisk, for jeg hopper altså ikke med på den der med, at rynker er smukke. Vel er de ej! De er tegn på forfald. Spor af mimik er noget helt andet. De giver karakter, men det gør rynker ikke! De skæmmer. At alle får dem i det mindste i et vist omfang, ændrer ikke noget ved det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er vi til dels så ikke helt enige. Jeg kender faktisk et par ældre, rynkede kvinder, som jeg synes er utroligt smukke. Men til flot hud hører vel i bund og grund også færre rynker. Rigtig go' weekend, min ven. :)

      Slet
    2. Ja, hvorfor ikke? I hendes sidste interview, to dage før hun døde, sagde hun faktisk at hun ville ældes naturligt. Men nu blev hun jo kun 36. Alligevel har jeg faktisk billeder, hvor hun har rynker - så jo!

      Slet
  2. Det lyder som en spændende bog fyldt med inspiration - tak fordi du fortæller! Og rigtig god weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror bestemt at det er en af de mere seriøse skønhedsbøger, så vil man investere i en sådan, er denne et godt bud. Rigtig go' weekend til jer begge. :)

      Slet
  3. *Ihhhhhhhhhhhhhhhhhh, nu bliver jeg jo helt blød om hjertet, Sanne. 1000 tak.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...