Albert er en Harley-Davidson fra 1925, en meget sjælden jubilæumsmodel, som først kom til salg i 1927-29, så efter sigende skulle der højst være 10 styk tilbage i hele verden. Og smuk det er han:
Vi snupper lige et par detaljer, her den fine værktøjskasse ("madpakken") foran på styret:
Og her den simple motor, som stadig kører upåklageligt - med lidt kærlig omsorg fra far:
Jeg elsker gamle speedometre:
Et view fra tanken:
Gearskiftet er på tanken og der er fodkobling. Det er der ikke mange der kan finde ud af at køre med i vore dage
I 1971 var vi lige flyttet til Møn og far hørte rygtet om den spændende gamle Harley, som en gammel mand absolut ikke ville sælge - adskillige havde prøvet. Far tog ud og så den, hyggede lidt om den, smurte den og fik den startet op og blev på den måde venner med den rare, gamle mand - Albert. Den havde stået stille i mindst 10 år og han startede den op på den gamle benzin. Far ville gerne låne den til et Harley træf, da han syntes den skulle luftes og vises frem, og Albert sagde så at så skulle den synes i fars navn, for han var jo gammel. Men det ville far ikke høre tale om.
Tiden gik og venskabet fortsatte. Jeg kan godt huske Albert, som blev en slags reservebedstefar for mine søskende og jeg. Han kom tit til middag og vi besøgte ham til han ikke kunne huske os mere. Til sidst sagde Albert at far godt måtte købe den, men far havde ikke en krone, så han afslog - selvom prisen var sølle 500 kr.! Far ville bare fortsætte med at hygge om den og låne den en gang imellem. Men Albert sagde at han kunne få den og så betale når han havde råd. Det er da venskab!
Far fik den hjem og skilte den totalt ad. Albert var mælkemand, og når vejret var meget dårligt, syntes han at det var synd for hesten, så han kørte mælken ud i Harleyens sidevogn, så den er aldrig blevet skånet. Sidevognen byttede far dog for et speedometer, som desværre senere blev stjålet sammen med nogle styrtbøjler og en karbidlygte. Albert kørte også meget orienteringsløb og havde en væg fuld af præmier, som far desværre ikke fik lov at få. Han har kun nogle ganske få, og det kan selvfølgelig altid diskuteres om den slags præmier skal følge køretøjet eller blive i familien. Albert købte den i 1925, selvom den var utroligt dyr og han kunne have fået to andre fine maskiner for de samme penge, men det var den han ville ha'. Så Harleyen er også speciel ved at far kun er den anden ejer! Det er ret godt gået for så gammel en cykel.
Mine forældre har kørt landet rundt på mange mc-træf, og mine søskende og jeg sad også bagpå som helt små, vi havde en lillebitte styrthjelm til deling. Og vores hofnummer var hvis vi skulle til børnefødselsdag, så skulle vi selvfølgelig køres på den sejeste motorcykel i verden. Men vi måtte betale, cyklen skulle pudses - så det slap far ret nemt over, da vi var børn. Hver gang far var på træf vandt han præmien for ældste maskine, til sidste var vi nærmest bange for at han ville blive skuffet hvis ikke han fik den med hjem. I starten sad mor bagpå på en pude lavet af en fodboldblære, som sad direkte på bagskærmen, men der fik hun godt nok ondt i rumpen. Senere lavede far selv et tvillingsæde ved at lave en afstøbning af det originale sæde.
Harleyens var metallic lyseblå de første mange år, hvilket klædte den utroligt godt, men for nogle år siden bragte far den tilbage til sin originale farve - hestelortebrun, i daglig tale. ;) Han har selvfølgelig forbedret den en smule, men ellers er den meget original. Han har kun sat en vekselstrømsgenerator på, da der manglede lys. Han kører tit "for fuld udblæsning", dvs. han åbner spjældet på udstødningen og så larmer den. Endnu mere end ellers. I sin tid var han sikker på at han vækkede alle i Stege by, når han kørte igennem byen tidligt om morgenen. Harleyen har 7-9 heste, når spjældet er åbent og 7 når det er lukket. Men den slags "tricks" må kun bruges på landet, som han siger.
Mine forældre har kørt helt til Paris på den, et træf med 15.000 tilmeldte maskiner og ca. 20.000 deltagere. Og hvem rendte så med præmien for ældste maskine? Jep, far! :) Harleyen kørte fint derned og næsten helt hjem, dvs. lige før færgen gik krydspindene gennem cylindrene, hvor de lavede en stor fuge og så var det sket. Æv! Men fordelen ved at køre sådan en fin gammel maskine er at man får hjælp af alle, så de fik alle tre et lift hjem af en lastbil. Chaufføren kørte den ind i lastbilen på en stige. De har også kørt helt til Holland og Sverige, hvor de blandt andet har besøgt High Chapperal.
Her er far til den årlige MC Møn samling på Stege torv:
Bemærk lige sildesalaten:
Far har selvfølgelig iført sig den originale gamle vest med rygmærket:
Og hvis I synes jakken ser en anelse slidt ud, så er det fordi han købte den da han var 16 år gammel:
Harleyen skaber altid kødrand, når den startes:
Men pas på hvis I hører Albert, for det begynder altid at regne, når han kører ud.
Albert er skøn - og det er alle dine billeder! Rigtig god weekend, Sanne.
SvarSletTak, Madame. :)
Slet