Vi starter med The Hungry Asian, bare navnet er nok til at jeg er nødt til at handle hos hende! :) Her er hendes forårskollektion, som stadig fås (alle lakker jeg viser i dag, kan i øvrigt stadig fås). Hun laver anderledes lakker end de fleste andre, og selvom der er glimmer i mange af hendes lakker, er de ikke deciderede glimmerlakker. Hos hende kan man også købe minier, hvilket er genialt, for så tager de ikke så meget plads i skufferne og jeg får alligevel aldrig brugt en hel flaske op. Hendes minier kommer i den skønneste lille hjerteformede flaske med en stor rhinsten på toppen af låget. De står til pynt oven på min lakkomode, eneste minus er at de har en virkelig irriterende lille pensel.
Her er det Kiwi Smoothie:
Som jeg blev så begejstret for at jeg blev NØDT til at købe den store flaske kort tid efter, se den lige på neglene her:
Her er det Li'Laquer, skøn jelly lyslilla:
Her Tickled Pink, flot klar pink med lyseblåt glimmer i:
Og da grå er basisfarven i min garderobe, var jeg nødt til at købe denne grå lak med en smule superfint grønt shimmer i - Zera, hedder den:
Og lige nu er jeg meget forelsket i Brrr! Flot jelly-blå med rødt og hvidt glimmer i, den vil se skøn ud på mine blåfrosne hænder til vinter:
Og se lige den nuttede lille snemand på flasken - must have:
Næste i præsentationsrækken er Pretty & Polished, som seriøst laver de smukkeste glimmerlakker - ever! Se bare denne supersmukke jelly-blå skønhed:
Den hedder Heart of the Ocean, opkaldt efter smykket i Titanic-filmen.
Den er bare så smuk på og kan faktisk sagtens nøjes med to lag:
Hun har også lavet mine to yndlingsgrønne lakker, først Labour of Love, som er en meget mørkegrøn lak med holoshimmer i:
Og så Martian Salad, som er smukkere end smuk:
Næste i rækken er Piper Polish, som udover smukke glimmerlakker også laver en del hololakker. Hende fandt jeg da jeg søgte efter Spectraflair, den fantastiske holotoplak, som kan gøre alle almindelige lakker vidunderlige:
Jeg købte også en flagelak, Pink & Yellow Basked:
Starrily laver nok mine yndlingsglimmerlakker! Jeg har lige investeret i hendes "støt brysterne" lak:
Gennemsigtig lyserød med glimmer i forskellige størrelser og masser af shimmer, det bli'r da ikke bedre.
Og hun har også minier, så jeg købte lige en mindre samling her på fire styks:
Unicorn Landia - en vidunderlig duochrom toplak, der skifter mellem pink og grøn:
Diamond Dusted - som minder mig så meget om sne at jeg allerede har planlagt flere vinter manicurer med den:
Halloween Night - jamen, hvis ikke jeg skulle eje en Halloween lak, hvem skulle så!? ;) Smuk orange og sort glimmer i klar base:
Og da nu jeg skulle vælge fire (for det skal man!), røg der lige en julelak med i kurven - Christmas Lights:
Og ja, jeg ved godt at den minder rigtig meget om Deborah Lippmanns Happy Birthday, men jeg elsker den.
Sidst men absolut ikke mindst, Lacquistry, som også laver smukke glimmerlakker. Det var faktisk hos hende jeg købte mine allerførste indielakker, som desværre ikke fås mere, men disse to er helt fantastiske:
Shaved Ice - navnet siger det hele.
Squared to Death, hvor jeg også tænker Halloween:
Alle ovenstående producenter sender selvfølgelig til Danmark, og hvis man spørger pænt får man tit en rabatkode hvis man køber flere. Hvis I har nogle skønne indiemærker, så del dem endelig. :)
Sikke nogle skønne neglelakker - lækre farver :)
SvarSletSÅSÅSÅSÅ fin Kiwi-smoothie. Haps!
SvarSlet