torsdag den 27. marts 2014

Hvad sker der i mit kedelige liv?

Sker der noget, tænker jeg efter at have sat mig ned med intentionen om at blogge. Ja, når nu jeg tænker mig om så sker der da faktisk en del. Vi har været på alletiders dejlige tur til Flensburg, en forlænget weekend, hvor vi fik været intensivt sammen - og shoppet. Dvs. Søde Ægtemand (SÆ) shoppede, jeg er faktisk ikke den store shopper, men jeg fik da købt tre lakker, to par sko og en lille smule nyt tøj.

Her er to duochrome lakker (min yndlingstype lak) og en aldeles vidunderlig mørkegrøn shimmerlak:
Den mørkegrønne er nok min nye yndlingsgrønne lak, og det siger ikke så lidt, for jeg har mange grønne lakker.

Orsay er et godt og superbilligt tysk mærke, så da jeg spottede en af deres butikker måtte jeg lige ind og snuse rundt. Det blev til denne bluse med hjerteformede huller:

Og et par såkaldte trekkings, som minder mig meget om skibukser fra halvtredserne:
Jeg havde ellers ikke troet at jeg nogensinde skulle iføre mig gamacher igen, men det bli'r nu heller ikke nogen jeg tager på på arbejde.

Og de to par sko fra Deichmann:
Deichmann
SÆ fandt først de sort/hvide stiletter, som er meget halvtredseragtige. Lidt efter fandt jeg de sort/hvide ballerinaer. Sjovt som jeg kom hjem med to par næsten identiske sko, hvilket ikke var planlagt.

Og så har vi arbejdet lidt på at gøre søns gamle værelse i stand til mit kreativrum, her får I et lille bitte sneak peek:

Jeg har fået min gamle pladespiller derop, og lånt små højtalere og forstærker af søn:
Men det bli'r så fint at det fortjener sin helt egen blogpost.

Jeg strikker stadig, og det går faktisk rigtig godt, når jeg selv skal sige det:
For et par år siden gav jeg mig selv en udfordring, at jeg skulle lære at strikke og det går bestemt fremad. At det så også er rigtig godt for mig at slappe af og stresse ned med, er kun ekstra bonus.

Og så er jeg verdens pinligste menneske - SÆ har foræret mig en træningsmaskine fra TV Shop:

Vi synes nemlig det er sjovt at se TV Shop i weekenden om morgenen, hvor vi har tid til at sidde og hygge og grine af deres reklamer. Men denne maskine mente SÆ var go', så den forærede han mig, så nu er det bare med at komme i gang - sådan her foregår det:
Man planter knæene i de nederste skumfiduser, holder fast i håndtaget og hiver sig op - såre simpelt, men supersejt. Jeg var ved at falde besvimet af efter de første 10, suk. Må vist hellere se at komme i form.

Og jeg har købt flere gamle ALT for Damerne:
Jep, 1956 er blevet udvidet. Og snart modtager jeg en stor stabel fra 1963, mit eget årstal. Det bli'r sjovt at se hvad man læste i det år jeg blev født i.

Derudover er jeg gået ned i tid, har fri om onsdagen nu og jeg ELSKER det! Vi er ved at gøre SÆ's motorcykel og lille dyt klar til foråret. Jeg arbejder på at få nye sæder, og helst i læder, men det er ikke nemt, når det er en bil som nærmer sig de 50 år. Og vi har solgt og ryddet svimses lejlighed, hvor jeg måske også kan vise lidt sjove ting frem fra senere.

Hvad har I lavet i den senere tid?

2 kommentarer:

  1. God idé at du er begyndt at strikke - jeg har haft samme tanke og håber at kunne tage mig sammen. Glæder mig til, du blogger om dine nye Alt for damerne!
    Jeg er begyndt at vær mere i haven - elsker 'haveterpi' - og cykler nu igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haveterapi er også skønt, den er jeg helt med på. Det skal bare lige blive lidt varmere. Smut du ned og køb noget lækkert garn og find dig en strikkecoach (der bliver tit arrangeret strikkeaftener i strikkebutikken eller på det lokale bibliotek), det er lutter win-win. :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...