Mandagstema: Vanskeligheder

Bedre sent end aldrig. Mandagens tema er "trøbbel", altså vanskeligheder på dansk.
En skildpadde som ligger på ryggen er i vanskeligheder, for hvis ikke den kan vende sig om, dør den:
Men ikke ret længe, så går den i gang med at vippe:
Og for en sund skildpadde er det ingen kunst at vende sig om, her er Tobias allerede på siden:
Og her er han så på ret køl igen, klar til at indtage haven:

Tobias er en russisk landskildpadde på ca. 75 år (jep, det er menneskeår), som har været min ven i 29 år nu. Jeg købte ham for 80 kr. (i dag koster de lidt over 2.000 kr.), måtte endda låne de 40 af min meget nye kæreste, som syntes jeg var skrupskør. Det synes han vist ind imellem stadig at jeg er, men det var trods alt ham som ville giftes med mig. Tobias er piercet i skjoldet, og nej, det er ikke dyreplageri. Kan sammenlignes med når vi klipper negle. Og for en frihedselsker som ham, ville det være mere dyreplageri at spærre ham inde i et bur. Vi binder en snor i ham og så går han frit omkring i det meste af baghaven som det passer ham. En skildpadde er verdens nemmeste dyr, passer sig selv om sommeren, sover hele vinteren og der er ikke nogen chancer for allergi - og så skulle de bringe lykke ifølge kinesisk overtro. :)

Lille Dyt i Veteranposten

Min historie om min sommerbil blev virkelig trykt i Veteranposten, nemlig i aprilnummeret, her har jeg scannet en del af det (historien kan I jo læse på linket, hvis I ikke allerede har gjort det):
Et er jo at de siger de vil gøre det, et andet er om de virkelig gør det. Jeg føler mig meget beæret.

I søndags udstillede min far og jeg vores gamle køretøjer på Klampenborg Galopbane, hvor der blev holdt det årlige Copenhagen Classic Autojumble. En af mine go'e venner syntes jeg skulle kopiere min historie og sætte kopierne i forruden, da der sikkert var mange som godt ville læse den, men den er jo lang så man læser den ikke sådan lige på et minut. Det viste sig at være en go' idé, for der var helt udsolgt, da vi skulle hjem. Mere om udstillingen og masser af billeder af smukke køretøjer senere.

Castrol shopping

Ja, jeg undværer gerne et par sko for at min gamle dyt kan mæske sig i:
Den kan nemlig ikke køre på blyfri benzin, skal helst ha' gammeldaws 98 oktan, men det findes jo ikke rigtig mere, så derfor investerer jeg i denne tilsætning som klarer både bly og oktanboost - hvad gør man ikke for at gøre sin gamle ven glad. :)

Mandagstema: Ansvar

Jeg tror ikke man ved hvad ansvar er før man har fået børn! Til gengæld er søn ikke specielt ansvarlig, men han er altid glad og god for en munter optræden (bedst med lyd):

Nu ved jeg godt at jeg er hans mor og selvfølgelig synes denne video er utroligt morsom, jeg vil nu alligevel råde jer til at se den til ende og så tør jeg vædde med at I ikke kan lade være med at smile. :)

Mandagstema: Mønstre

Jeg er vild med at fotografere mønstre! Når vi er på ferie synes søn at det er fjollet som jeg altid skal fotografere mure, gulve, fortove, lofter, tage ...

Denne Italienske væg har det hele, masser af forskellige materialer og asymetriske mønstre:

Denne Italienske mur er bare vidunderligt slidt:

Dette Italienske fortov kunne jeg ikke stå for:

Dette mønster af sten var lagt i vandet ved Hellbrün Wasserspiele i Østrig:

Jeg vil slutte mit mønstertema med denne væg:
Billedet er taget i VW fabrikkens museum i Wolfburg og væggen er lavet af lutter Seat sidespejle.

Du kan finde meget mere af samme skuffe under Download sektionen på min hjemmeside: www.samati.dk.

Kreativ mandag

Ja, lidt forsinket har man vel lov til at være, men jeg mener faktisk jeg er kreativ, så jeg måtte med på vognen.

Her er jeg i gang med male en dame på hoveddøren i vores lejlighed:
(elendig gammel scanning, ved det godt, men jeg orkede ikke at finde originalbillederne og scanne dem igen)

Det tog mig fire dage at tegne hende op i stort format og tre dage at male den. Det er svært at vænne sig til at tegne så stort, jeg har en A3 størrelse tegning hængende ved siden af døren, som jeg kigger efter. Jeg tegnede den af på pergamentpapir inden vi flyttede, så det vil være lidt lettere at male den igen - hvis det nogensinde bli'r aktuelt.

Her er jeg i gang med at male en ud af ca. 35 unger i søns børnehave:
Jeg havde første vagt i ansigtsmalingsboden, men da ungerne så hvordan jeg malede ville de KUN males af mig. Så der sad jeg hele dagen og malede børn på samlebånd. Det var nu meget hyggeligt.

Fantastisk fredag!

Jeg startede jo nyt job den 1. april, og denne gang havde jeg sat forventninger meget lavt, for så hellere at blive positivt overrasket. Som en del vil vide har jeg været plaget af tre dårlige jobs i træk. Der har været en skønsom blanding af psykopatiske chefer, kølige kolleger som holdt mig (og andre) udenfor deres fællesskab, seriøs underbemanding hvor jeg bogstaveligt talt var ved at knække sammen af stress og det stik modsatte: hvor der absolut intet var at tage sig til - udover at skæve op til uret hele tiden og håbe på at der var gået mere end ti minutter siden jeg sidst gjorde det. For ikke at tale om chefen som totalskadede min bil og ikke ville betale! Ingen af delene var særligt sjove. Og hver gang er jeg blevet lovet et job, som jeg aldrig fik. Så jeg holdt modet højt denne gang og tænkte at man plejer at sige ”alle gode gange tre”, så jeg siger alle dårlige gange tre – NU må det være min tur til at få et godt job!

Så selv om mit nye job lød rigtig godt, holdt jeg forventningerne nede og tog det roligt - det er nok noget med at ”brændt barn lugter ilde”. Men jeg er faktisk blevet positivt overrasket! Jeg har nu været her i tre uger, og hele huset er gennemsyret af go’ stemning, alle er glade og hjælpsomme, selvom nogen af dem er gevaldigt pressede. Jeg har fået en fin introplan og har snakket med mange forskellige mennesker, hvoraf flere af dem uafhængigt af hinanden har sagt at ”her er der ikke noget fnidder i krogene” – se det passer mig fint, for det hader jeg og har været lidt for plaget af tidligere. Jeg er mere til ”så spyt dog ud hvis du har noget på hjerte”! Nå, i fredags var jeg så inde hos min direktør i forbindelse med min introplan, og der blev jeg grebet – lige præcis der gik det positive op for mig. Leif fortalte mig en go’ historie, som jeg ikke kan være mere enig med ham i. Alle de værdier og visioner han fortalte mig om kunne jo sagtens ha’ været varm luft, men det er jeg sikker på at det IKKE er, for hele huset er gennemsyret af det.
Jeg fik også en lille bog af ham, som alle nye medarbejdere får – og jeg ELSKER jo bøger. Så den glæder jeg mig meget til at læse:

Leif har lavet et nyt omslag til bogen, som passer til firmaets vision:
Klik begge billeder op i stort format, så du kan læse dem.

Jeg gør det SGU!
Jeg tør tro på at jeg denne gang har fået mig et godt job! :)