Frederik, min mors bil

Nu må det være på tide med en bilhistorie igen. Jeg har jo masser af dem på lager, men aldrig tid og energi til at skrive dem. Nogen gange er jeg også bange for at min blog falder mellem to stole: mændene tror at den kun handler om biler, og kvinderne er bange for at den kun handler om biler. Ingen af delene er tilfældet, faktisk håber jeg på at min brede smag og lyst til livet kan underholde de fleste.

Jeg har tidligere skrevet om bilen min mor ikke fik, så nu må det være på tide at skrive om bilen som hun rent faktisk fik, og stadig kører i i dag, næsten 40 år efter – nemlig Frederik. (Husk at alle billederne kan klikkes op i større format)

Frederik er en sjælden Fiat 508C Balila fra 1939, dvs. han er faktisk en storebror til mariehønen, som er en Fiat 500 fra 1937. Storebror forstået på den måde at han er større.

Far fandt ham i en lade hos en lokal bondemand, da han skulle låne en lang stige. Der fungerede han som legebil for bondens søn. Far spurgte bonden hvad han skulle ha’ for den, og fik at vide at han bare kunne stille en anden bil til sønnen, som han kunne lege med. Far skaffede en grøn Opel Olympia fra 1956, som rent faktisk virkede og stillede den i stedet. Som far siger, den har jo også været noget værd i dag.

Far trak Fiaten hjem, heksede lidt med den og kørte i den allerede samme aften.
Den første aften fandt far en enkrone med Kong Frederik, derfor hedder bilen Frederik, og kronen er limet på varmeapperatet.
Far gik bremserne igennem, undtagen håndbremsen, som er en kardanbremse, og den gik igennem syn. Far fik senere at vide at den forrige ejer var blevet stoppet og havde fået klippet pladerne pga. håndbremsen - et bevis på at betjente ikke har forstand på alt. Nå, den blev synet, men far manglede papirerne, han havde kun en toldattest. Vi ventede utålmodigt og kørte på ferie straks de ankom, selvom vi aldrig havde kørt i den før, undtagen altså lige nogle ture op og ned af vejen.

På ferien fandt far ud af at motoren var alt for lille, så han byggede først gearkassen om så 1. og 2. gear synkroniserede. Senere lagde han en Simca motor i med 5 hovedlejer på den originale gearkasse. Da den senere var slidt lagde han endnu en motor magen til i. Men far kan godt li' fart så en dag var han nødt til at smide en Volvo B18 med overgear, racerknast og dobbelt-karburator i:
Hans største fornøjelse var at køre dørtræk med de unge lømler i København, de blev altid temmelig overraskede når den søde gamle bil fræsede fra dem.

Men uanset hvor højt man elsker sine gamle biler, så ruster de, især hvis man kører året rundt med alt det forbandede salt om vinteren. Så far har støbt nye skærme af glasfiber ved at lave forme af de gamle skærme. Man kan ikke få nogen former for dele til sådan en gammel bil, så det er med at være kreativ og selv smøge ærmerne op. Vi har også været ude for at far har ligget og repareret den midt i et sporvognsvendepunkt i Holland, hvor han kunne låne lidt værktøj på et værksted i nærheden. Tror I der blev kigget!? :)

Til dato har Frederik fået "ny stue" fire gange.
Vinylen er et beskyttelsesovertræk, så hunden kan hoppe ind uden at svine, og ja, der er ikke nogen midtersprosse i den, det kaldes "svigermorsdøre".

Mor var hjemmehjælper på Møn i mange år og har kørt i den dagligt, far har regnet ud at hun sammenlagt har kørt 1,5 million km i den bare til arbejdsbrug. Naboerne og hendes kolleger troede at den altid kørte, de var ikke klar over at far lå og lavede den om natten, så den var klar til næste dag. Det var ikke altid særlig meget nattesøvn der var på hans program.

Da jeg gik i skole lavede vi et par gange om året en tur til København, det var jo spændende for bondebørnene at komme til staden og ose rundt. Forældrene meldte sig som chauffører, men der var ikke mange som ville køre med mor og Frederik, for det trak ind af dørene. Det er nærmest umuligt at få gummilister til den, men det tænkte vi ikke over, for vi var jo vant til det. Vi gik meget mere op i sjæl end komfort.

Frederik fik sidst den helt store tur for ca. 15 år siden, hvor han også fik en "ny" Nissan 1700 ccm diesel motor i. Diesel motoren er forhjulstrukket, så far har vendt og ændret baghjulstrækket og bygget elektrisk Volvo overgear på.
Og ved den lejlighed fik far den synet i mors navn og forærede hende den med en kæmpemæssig sløjfe om og et meget lille bitte kort. Han havde vist indset at han aldrig fik lavet Mariehønen færdig.
Der tages forbehold for tekniske misforståelser, historien er fortalt af far, og gengivet af en ikke-mekaniker, så hvis noget lyder som noget vrøvl, skal jeg jeg nok høre ham ad.