Selve pressen er så dekorativ at den kan stå fremme, den meget store persillehakker (i baggrunden) kunne man så gemme væk i skuret.Man kunne også få bedømt hvilken æblesort ens gamle træ hjemme i haven er. Der var nu en kilometerlang kø, og man kan faktisk prøve selv her: Æblenøglen. Det var samme værktøj de brugte, men så kunne de selvfølgelig også smage på æblerne.
Bagefter gik vi en lang tur i det kæmpemæssige plantageområde, og vores go'e ven Jespers søn Rasmus arrangerede en "æblesmagning". Jeg tror aldrig i mit liv jeg har smagt så mange forskellige æbler. Og ud af tre drenge og en quinde, hvem tror I så var den eneste der havde en lille Schweizer kniv i lommen? :)
Det er vel en årligt tilbagevendende begivenhed?
SvarSletSådan en kniv er god at have. Jeg har også en, men ikke en af dem, der er flere centimeter tykke.
-> Rasmine, ja, det er hvert år, så det er bare at holde øje. Det var superhyggeligt. Og min mini lommekniv er en rigtig dame-Schweizerkniv med lille kniv, saks, neglefil, tandstik og pincet. Og så er den selvfølgelig lyserød. :) Jeg kan slet ikke undvære den.
SvarSletMin har kun kniv, saks og neglefil - den skulle være så lille som muligt - og den er rød. Jeg vidste ikke, man kunne få den i andre farver, men er godt tilfreds med den klassiske røde.
SvarSlet-> Rasmine, det også nyt at man kan få den i Danmark i andre farver end rød. Tidligere købte mine forældre dem til mig i udlandet - jeg har tabt et par stykker.
SvarSletIh, hvor lyder det spændende. De danske æbler har trange kår i supermarkederne desværre. Jeg har tit tænkt på at besøge Pometet, men selvfølgelig bør man gøre det på ÆBLETS DAG!
SvarSlet-> Ditte, ja det er synd, for de smager jo fantastisk. Men det er nok alle de der tåbelige størrelsesregler der spiller ind. Hold øje i september til næste år, så du kan komme til Æblets Dag. :)
SvarSlet