Harzen 2.0

Nå, vi endte i Harzen igen i år. Vi skulle ha' været til Wien, men da vi solgte etteren, dvs. den bil som skulle være den bedste i vores private bilpark, men som efterhånden var blevet ÆLDgammel, kunne Søde Ægtemand (SÆ) ikke lige overskue at skulle køre hele vejen til Wien i min vinterbil uden AirCon og fartpilot - mænd! Nå, men heldigvis er Harzen jo et stort område, så vi smuttede da bare til den anden ende. Dvs. vi var selvfølgelig så superhamrendehørmendeheldige at vi alligevel nåede at få vores spritnye luksuslimosine dagen før:

Ja, han ser glad ud - han har også fået præcis den bil han ønskede sig! 

Vi boede på Hotel Victor's lige på østsiden af den gamle grænse:

Der har tidligere ligget en fin gammel klosterborg på grunden, men den rev Stasi ned, da flygtningene gemte sig i den, for at forsøge at komme over grænsen om natten. Ja, sådan noget gjorde man virkelig. Hotellet er nu bygget i klosterets stil.

På hotellet var der kæmpe spa-, pool- og wellnessområde - her hænger vores badetøj til tørre:

Når vi kørte rundt omkring på landevejene mødte vi ofte disse skilte, som skulle minde os om at her gik grænsen i slutningen af 1989:

Her er selve grænsen, dvs. ingenmandsland, hvor fliserne var patruljeringssti. Her gik Stasi i knivskarpe uniformer og maskinegeværer:

Vores by, Düderstadt, var superhyggeligt og der blev bestemt også tid til en latte:

Mindesmærke over hvordan Tyskland tidligere var opdelt:

Vi besøgte Rammelsberg, som er Tysklands største mine:

Her hængte minearbejderne deres tøj og personlige ejendele oppe under loftet. Klæderne er beregnet til at hænge deres rene tøj ind i:

Og her er fællesbadet:

De røde baljer er meget store sæbeholdere.

Man kunne tage forskellige ture, og da vi ikke havde prøvet at køre med et rigtigt minetog før, blev det valget for denne gang:

Vognene var beregnet til 12 personer, men vi sad kun 8 og vi sad godt klemt sammen.

Der var et museum med maskiner, som var temmelig store:

 Jeg har noget med motorer.

Lige over for vores hotel lå Grænselandsmuseet:

Denne engelske tekst giver et meget godt resume af hvordan det hele foregik helt op i vor tid:

Sådan en telexmaskine brugte jeg i min elevtid:

Det var den eneste måde mit firma kunne kommunikere med de afrikanske lande på.

Og her er et billede af et af udkigstårnene, de står stadig rundt omkring:

Og så besøgte vi en alternativ bjørnepark, som var helt fantastisk. Alternativet gik ud på at de havde masser, virkelig meget, plads og de så faktisk ud som om de havde det rigtig godt:

 Jeg har ikke brugt zoom, vi var virkelig så tæt på ham.

Sovebamser:

Min helt egen bjørn:

Meget frygtindgydende! 

Og vi tog en tur med det gamle futtog, smalsporsbanen:

Hundedyrt, men superhyggeligt.

Her bliver der skovlet kul til næste tur:

Og lidt neglelak fik jeg da købt med hjem: