Ikke kedelig mor!

Søn var i Magasin for at købe julegave til mig, han ville købe OPI's neglelak The Man with the Golden Gun, men den var udsolgt, så han snakkede lidt med ekspeditricen. Hun hev en anden, som søn udtrykte det "bæh-bordeauxfarvet", lak frem og anbefalede den til hans mor, for den var hun også selv vild med. "SÅ kedelig er min mor ikke!", kom det tørt fra søn. Se det er mors dreng.

I stedet valgte han selv denne skønne dyblilla OPI Tomorrow Never Dies:

Han mente nemlig ikke at jeg havde noget der lignede den - ret godt gået, for det havde jeg ikke.

Jeg fik også denne skønne minikollektion fra OPI:

Man må sige at de er langt fra "bæh-bordeauxfarvede".

Marilyn Mandag

Under Cover negle

Jeg har prøvet en ny negletrend, eller ny og ny, det er vel et halvt års tid siden jeg første gang så den på nettet. Jeg tænkte at det var en lidt underlig idé, at det ikke ville blive bemærket og at det ville være besværligt at rense af igen. Men man kan jo ikke udtale sig om noget som man ikke har prøvet, så det gjorde jeg:

Lakken er et Indie mærke fra Etsy.com, og så har jeg lakeret samme turkisblå farve som noget af glimmeret med en lille pensel under neglene. Og ja, der var kun et par stykker på mit arbejde som bemærkede det og ja, det var rockerbesværligt at rense af igen. Det gider jeg ikke prøve igen.

Marilyn Mandag

Jul i Wismar

Den anden weekend i december havde Søde Ægtemand (SÆ) inviteret mig en tur til Wismar. Jeg elsker Tyskland i julen, for de kan virkelig jule igennem. Så sådan et herligt afbræk i hverdagen og en overdosis jul er lige noget for mig. Wismar er en køn lille by, som vi besøgte i min gamle Opel GT om sommeren for et par år siden, og den er mindst lige så hyggelig til jul. Her følger lidt stemningsbilleder fra turen.

Har I nogensinde set TO hvide brude foran rådhuset? Jeg havde ikke og syntes simpelthen at de var så fine at jeg tog et billede af dem. De havde små fine brudepiger og begge havde noget rødt på kjolen i anledning af julen:

Et meget jule vindue:

Smuk udsigt over havnen, så bli'r det vist ikke mere malerisk:

Et flot og meget anderledes nedløbsrør:

Et ungt harmonikaorkester spillede julemusik i et lille center i nærheden af hvor vi boede:

Og så sørgede vejret for at der var knald på julestemningen, jeg ELSKER sne:

Og jeg fik shoppet lidt, selvom mit shoppegen er visnet ret meget. Her er et par aldeles vidunderlige sko med grå "diamanter" over hele skoen og klaser af istapper på tåen og øverst på hælen:

De kostede en formue af 13 euro, men der var også kun str. 36 tilbage, mit held. Dem havde jeg på både jule- og nytårsaften.

Og to par støvler blev det også til. Jeg er ellers ikke så go' til støvler, men jeg fandt først de korte til 25 euro og senere fandt jeg de langskaftede i genbrugsbutik - helt nye - og til 10 euro. Jamen, jeg havde jo ikke råd til at lade være med at købe dem:

Da jeg vågnede om søndagen stod ham her med to neglelakker i en fin pose til mig i adventsgave fra SÆ:

Og jeg købte selv disse lakker:

Den svimmingpoolsturkisblå er superflot, den lilla glimmer er en krakeleringslak, den røde er fra Color Club og hedder "Ruby Slippers", superflot, den sorte er fra Essence til 1,5 euro. Min sorte lak fylder nok snart 30 år, så den er ikke så go' mere. Essence laver virkelig gode lakker, så jeg købte også fire klare lakker, som jeg bruger som toplak.

Og så fik jeg en før-julegave af SÆ, dette flotte slangeur:

Det så jeg i hotellets montre, og var vild med hvor gennemført det er. Selv viserne er slanger.

Jeg vil nu gå og håbe på at blive inviteret på en forårstur.

Marilyn Mandag

Årsstatus 2012

Sidste år sagde jeg farvel til et møgår, og lovede mig selv at 2012 skulle blive et godt år. Ikke at jeg tror at man sådan kan love sig selv det, men nogen påstår jo at det man sender ud, kommer tilbage til én, og man har jo lov at håbe. Hvordan gik 2012 så? Tjah, jeg vil ikke ligefrem sige at det var et møgår, som jeg gjorde sidste år, men fantastisk var det da heller ikke. Nok snarere sådan en almindelig god blanding af lidt at det hele. Sådan er livet jo nu en gang.

Både søn og jeg har skiftet job. Nå-ja, det har jeg helt glemt at nævne her på bloggen, det kom også noget bag på mig selv. Mit firma blev lagt sammen med et andet firma og så røg der tre i mit gamle firma og fire i det andet. Tju-hej, så måtte jeg temmelig uventet videre. Før det begyndte min ellers rigtig go'e chef pludselig at opføre sig underligt, så under alle omstændigheder var det nok godt jeg kom videre. Hun var ikke sund for mig. Ti minutter efter jeg havde ringet til en veninde i branchen, ringede mit firmas største konkurrents direktør efter mig og jeg blev ansat på stedet. HA! Jeg har fået det meget bedre nu. Vi har stadig stinkende travlt og jeg balancerer stadig på kanten af stress hele tiden, men jeg har skønne kollegaer og fået en ny rigtig go' chef, så jeg krydser fingre for at det holder.

Søn har været nogle virkelig grimme ting igennem med sin anlægsgartnerlæreplads, så slemt at vi til sidst blev nødt til at få ham løst af kontrakten. Jeg vil ikke komme ind på det her, men love jer at det var grimt. Han fortsætter nu sin læreplads på gartnerskolen i Roskilde og det er han glad for. Nu er han jo pludselig den dygtige og de andre elever kalder ham "mester". Det har hjulpet gevaldigt på hans selvtillid. Han har også fundet et læreplads hos et godt gammelt og velrenommeret firma, hvor han skal starte til foråret. Så det håber vi også går godt, for det fortjener han.

Ellers var vi "et smut" til Florida, det var stort og meget anderledes og meget dyrt, så det kommer desværre nok ikke til at ske igen foreløbig. Det største var nok at møde min penneveninde gennem mange år, og så opleve søn, da vi mødte Doc og Delorian'en fra Tilbage til Fremtiden i Universal parken.

Men ellers ingen brækkede lemmer, slemme operationer eller anden nævneværdig sygdom, så alt i alt går det godt. Søde Ægtemand og jeg elsker stadig hinanden og søn danser stadig spontant, selvom han bare skal smøre sig en makrelmad. Så man kan sige at det væsentlige er i orden.

Rigtig godt nytår til jer alle - jeg håber at 2013 bli'r fantastisk for os alle.

Nej, det er ikke Marilyn der skåler nytåret ind med os. Det er Jayne Mansfield, som bestemt også var en af de førende bombshells i halvtredserne.