søndag den 30. maj 2010
Sannes Seje Solbriller
Jeg kommer til at se ca. sådan her ud, bare 20 år ældre. :)
De kostede 1.675 kr. hos Profil Optik, og dertil skal lægges for 500 kr. styrkeglas, da jeg ikke kan se uden briller. Men jeg ved jeg vil ELSKE dem de næste 20 år.
Og inden min sommerferie skal jeg ha' investeret i det her fantastiske opjektiv til mit Canon spejlreflekskamera:
Det er et 18-200 objektiv, som jeg kan få for ca. 3.400 kr. på nettet, og så er jeg fri for at skifte objektiv - for det får jeg selvfølgelig aldrig gjort. Jeg havde ellers kig på Tamrons 18-270 objektiv, men efter at ha' læst sammenligninger af dem, faldt valget alligevel på Canons. Jeg er normalt ikke mærkedyr, men lige med mit kamera kan jeg godt li' at det hele er Canon.
Og så har søde ægtemand købt sig en plæneklipper til FEMOGTYVETUSINDE kroner!!! Og det var f... ikke fordi han manglede! Den kostede faktisk 30.000 kr., men jeg fik den pruttet ned i pris. Den har frontklipper og hydrostat, og det kan en mand åbenbart ikke leve uden. Så har du brug for en fin, gul plæneklipper, man kan sidde på, så har vi en til salg - bare sig til. Jeg får taget billeder en af dagene.
Så jeg er gået i gang med at spare op til min anden drømmebil - en Fiat 500, den mellemste model, som far siger. Helst i lysegrøn, som her:
Jeg importerer nok en rustfri fra Italien til næste sommer, afgiften løber højst op i 3.000 kr., og så er den køreklar. Spændende om mit ægteskab holder til endnu en gammel bil. Men som søn siger: "Den koster det samme, er næsten samme størrelse som plæneklipperen, den mangler bare knivene nedenunder!" - og det har han ret i.
Så skal vi ikke bare betragte det nytårsforsæt som lukket nu!
onsdag den 26. maj 2010
Græsted Veterantræf
Græsted Veterantræf kan varmt anbefales, det er kæmpestort og meget alsidigt. Den første dag parkerede jeg Lille Dyt i afdelingen for biler og mc, mine forældre holdt med fars gamle Chevy Stepside truck med camper på hos amerikanerbilerne. Her holder han i rækken:
Når man har en Fiat 500 bør ens Wunderbaum naturligvis være med Luigi fra Cars:
Hvad gør man når man har TO fine gamle biler? Man høvler selvfølgelig den ene på et fejeblad og lader den anden trække den - genial løsning:
På pladsen var der også et veteran-tivoli, alt var gammelt, her en fin isbod:
Jeg var ret vild med denne fine forlystelse, i forgrunden kører en af de kæmpestore dampmaskiner:
Forlystelserne på tivoliet blev drevet af gamle maskiner som denne:
Fantastisk og meget stor dampmaskine, jeg har stillet min mor ved siden af den så I kan få en fornemmelse af dens imponerende størrelse:
Og her er jeg i egen høje person (ca. 166 cm):
Sådan nogle damp-slamberter kræver noget kul for at køre rundt hele dagen:
Veterandykkerudstyr - jeg skulle ikke nyde noget:
Men det var der andre der gjorde! Der var simpelthen gravet et kæmpehul og så var der modige sjæle som iførte sig alt udstyret og dykkede ned i hullet:
Der var en meget stor army-udstilling og der var jævnligt "krig" i løbet af dagen. Denne tank vejede 45 tons, havde en 38 liters motor med 850 hk - det var en ordentlig bandit som larmede så det rungede i kraniet:
Der var en afdeling med gamle motorer, her en "motorsav" af ældre dato:
Og der var arbejdende håndværkere. Ham her var vældig sød og har lovet at lave mig et par træsko præcis i min størrelse med sælskind på for sølle 200 kr.:
Og senere på eftermiddagen blev ungerne trætte og tog sig en lur midt imellem alle maskinerne som både larmede og lugtede, her en dreng i en klapvogn og en pige på et tæppe på jorden:
Der var et kæmpe-kræmmermarked og også et stumpemarked, på kræmmermarkedet var der en sjov forlystelse jeg aldrig har set før. Et lavt bassin med kæmpestore gennemsigtige badebolde, som ungerne blev puttet ind i - det så virkelig skægt ud og der var også kilometerlang kø dagen lang:
Der var en kanonkonge, som blev skudt af to gange om dagen. Han blev ironisk nok sponseret af en begravelsesforretning:
Der blev også bygget et meget fint bil-sandslot:
"Klokken er mange, du' tagen te' fange!". Ægte panserbasser med overskæg og mave patruljerede hele dagen, søn slap dog for at ryge i kasjotten.
På andendagen holdt Lille Dyt i amerikaner-afdelingen, her ses han fra fars camper:
Senere på dagen parkede hans lillebror, Corvetten lige bag ham. Mange kalder Opel GT'en for en "mini-Corvette", i virkeligheden er det Corvetten som er en "Maxi-GT", da GT'en kom først, men det bryder amerikanerbilsfanatikere sig ikke om at høre:
Så jeg kan varmt anbefale at besøge Græsted Veterantræf til næste pinse, der er virkelig noget for enhver smag. Stemningen var helt i top, selvom det var hundekoldt.
onsdag den 19. maj 2010
Jeg har gjort det igen!
Denne gang en tredieplads, og denne gang er der præmier - jubiii, hvor jeg glæder mig!
Man skulle skrive en anmeldelse, og så tænkte jeg at alle de andre nok skriver om neglelak, så jeg skrev om rhinstene, som jeg er blevet ret glad for at peppe mine negle op med.
Første og anden pladsen er også geniale, jeg har ihvertfald tænkt mig at begynde at bruge min røde flagelak ovenpå sort neglelak og striberne er en ret nem effekt, men superflot.
Jeg kan slet ikke vente på at modtage mine fine præmier.
Og i pinsen skal vi til veterantræf i Græsted, så bli'r det bare ikke bedre! :)
Måske ses vi?
søndag den 16. maj 2010
Frederik, min mors bil
Jeg har tidligere skrevet om bilen min mor ikke fik, så nu må det være på tide at skrive om bilen som hun rent faktisk fik, og stadig kører i i dag, næsten 40 år efter – nemlig Frederik. (Husk at alle billederne kan klikkes op i større format)
Frederik er en sjælden Fiat 508C Balila fra 1939, dvs. han er faktisk en storebror til mariehønen, som er en Fiat 500 fra 1937. Storebror forstået på den måde at han er større.
Far fandt ham i en lade hos en lokal bondemand, da han skulle låne en lang stige. Der fungerede han som legebil for bondens søn. Far spurgte bonden hvad han skulle ha’ for den, og fik at vide at han bare kunne stille en anden bil til sønnen, som han kunne lege med. Far skaffede en grøn Opel Olympia fra 1956, som rent faktisk virkede og stillede den i stedet. Som far siger, den har jo også været noget værd i dag.
Far trak Fiaten hjem, heksede lidt med den og kørte i den allerede samme aften.
Den første aften fandt far en enkrone med Kong Frederik, derfor hedder bilen Frederik, og kronen er limet på varmeapperatet.
Far gik bremserne igennem, undtagen håndbremsen, som er en kardanbremse, og den gik igennem syn. Far fik senere at vide at den forrige ejer var blevet stoppet og havde fået klippet pladerne pga. håndbremsen - et bevis på at betjente ikke har forstand på alt. Nå, den blev synet, men far manglede papirerne, han havde kun en toldattest. Vi ventede utålmodigt og kørte på ferie straks de ankom, selvom vi aldrig havde kørt i den før, undtagen altså lige nogle ture op og ned af vejen.
På ferien fandt far ud af at motoren var alt for lille, så han byggede først gearkassen om så 1. og 2. gear synkroniserede. Senere lagde han en Simca motor i med 5 hovedlejer på den originale gearkasse. Da den senere var slidt lagde han endnu en motor magen til i. Men far kan godt li' fart så en dag var han nødt til at smide en Volvo B18 med overgear, racerknast og dobbelt-karburator i:
Hans største fornøjelse var at køre dørtræk med de unge lømler i København, de blev altid temmelig overraskede når den søde gamle bil fræsede fra dem.
Men uanset hvor højt man elsker sine gamle biler, så ruster de, især hvis man kører året rundt med alt det forbandede salt om vinteren. Så far har støbt nye skærme af glasfiber ved at lave forme af de gamle skærme. Man kan ikke få nogen former for dele til sådan en gammel bil, så det er med at være kreativ og selv smøge ærmerne op. Vi har også været ude for at far har ligget og repareret den midt i et sporvognsvendepunkt i Holland, hvor han kunne låne lidt værktøj på et værksted i nærheden. Tror I der blev kigget!? :)
Til dato har Frederik fået "ny stue" fire gange.
Vinylen er et beskyttelsesovertræk, så hunden kan hoppe ind uden at svine, og ja, der er ikke nogen midtersprosse i den, det kaldes "svigermorsdøre".
Mor var hjemmehjælper på Møn i mange år og har kørt i den dagligt, far har regnet ud at hun sammenlagt har kørt 1,5 million km i den bare til arbejdsbrug. Naboerne og hendes kolleger troede at den altid kørte, de var ikke klar over at far lå og lavede den om natten, så den var klar til næste dag. Det var ikke altid særlig meget nattesøvn der var på hans program.
Da jeg gik i skole lavede vi et par gange om året en tur til København, det var jo spændende for bondebørnene at komme til staden og ose rundt. Forældrene meldte sig som chauffører, men der var ikke mange som ville køre med mor og Frederik, for det trak ind af dørene. Det er nærmest umuligt at få gummilister til den, men det tænkte vi ikke over, for vi var jo vant til det. Vi gik meget mere op i sjæl end komfort.
Frederik fik sidst den helt store tur for ca. 15 år siden, hvor han også fik en "ny" Nissan 1700 ccm diesel motor i. Diesel motoren er forhjulstrukket, så far har vendt og ændret baghjulstrækket og bygget elektrisk Volvo overgear på.
Og ved den lejlighed fik far den synet i mors navn og forærede hende den med en kæmpemæssig sløjfe om og et meget lille bitte kort. Han havde vist indset at han aldrig fik lavet Mariehønen færdig.
Der tages forbehold for tekniske misforståelser, historien er fortalt af far, og gengivet af en ikke-mekaniker, så hvis noget lyder som noget vrøvl, skal jeg jeg nok høre ham ad.